Skattefar den store vinder ved WSOP Main Event

koroknai
Andras Koroknai

Finalebordsdeltagerne ved WSOP skal af med over 9 millioner dollars i skat. Ungarske Andras Koroknai slipper til gengæld for at betale skat.

Greg Mersons medrejsende fans jublede vildt, da den amerikanske spiller i går vandt WSOP Main Event og lidt over 8,5 millioner dollars.

Og måske blev der også jublet lidt på skattekontoret i Greg Mersons hjemstat Maryland. De scorer nemlig en god portion af gevinsten, hele 3,7 millioner dollars, Det svarer til ca. 43%  af gevinsten.

De amerikanske spillere (ligesom de danske spillere) skal nemlig betale skat af de gevinster, de vinder i Las Vegas. Og med otte amerikanske spillere på finalebordet i år, så var det skattevæsenet i USA, der var de reelle vindere.

I alt tjente de $9.061.296 (altså mere end Greg Mersons oprindelige gevinst) tilsammen på finalebordet, viser en opgørelse, som en skatteekspert i Las Vegas, Russ Fox, har lavet. Se opgørelsen her.

Greg Merson er i øvrigt den spiller på finalebordet, der betaler den højeste skatteprocent. Det skyldes, at han har poker som sit hovederhverv og dermed skal betale ”self-employed tax”.

Andenpladsen Jesse Sylvia (og flere andre på finalebordet) er også professionelle pokerspiller, men han slipper billigere, da han bor i Las Vegas. I Nevada skal han ikke betale indkomstskat til staten, og dermed har han et skattetryk på 37%.

Samme skatteprocent skal Jacob Balsiger på tredjepladsen betale. Han er studerende og skal derfor kun betale indkomstskat, der beløber sig til 1,4 millioner dollars.

Se herunder oversigten over hvor meget spillerne vandt før og efter skat herunder.

 

Den eneste, som kan nyde hele sin gevinst, er finalebordets europæiske deltager, Andras Koroknai fra Ungarn. Han endte på en sjetteplads og fik 1,6 millioner dollars, men faktisk overhaler han Jeremy Ausmus på femtepladsen med hensyn til nettogevinst, da Ausmus skal omkring $800.000 i skat og ender med en gevinst på 1,37 millioner dollars.

Koroknai kan takke politikerne og diplomaterne i hjemlandet, da der er en speciel skatteaftale mellem USA og Ungarn, hvor spillegevinster er undtaget. Desuden skal der ikke betales skat af gevinster i Ungarn.

Det samme gælder desværre ikke for danskere, der vinder penge under WSOP i Las Vegas. Her skal man betale normal indkomstskat af eventuelle gevinster.

Faktisk tager de fleste danske pokerspillere dette med i deres beregninger, inden de rejser til Las Vegas, da et mindre cash ikke altid redder turen, når der efterfølgende skal betales skat.

Peter Eastgate skulle f.eks. have betalt over 60 % i skat, da han vandt WSOP i 2008, men han valgte at flytte til England kort efter gevinsten var i hus.

Se også

assets/photos/_resampled/croppedimage12580-esfandiari-thebigone.JPG

Esfandiari og Ivey smider igen $1 million

23 spillere er indtil videre forhåndstilmeldt til årets udgave af millionærturneringen Big One for One Drop. Gus Hansen ikke på listen.

20 Marts 2014
assets/photos/_resampled/croppedimage12580-gus-aussie-millions.JPG

Programmet klar for WSOP 2014

2014-udgaven af World Series of Poker bliver den største og mest pengerige nogensinde, og det hele kulminerer med en garanteret førstepræmie på $10 millioner i...

12 Februar 2014
assets/da_DK/photos/_resampled/croppedimage12580-peter-eastgate-26556.jpg

WSOP overvejer $10 millioner i førstepræmie ved Main Event

En førstepræmie på $10 millioner vil overgå Peter Eastgates gevinst fra 2008, hvilket er den næststørste Main Event-gevinst nogensinde.

05 Februar 2014
assets/photos/_resampled/croppedimage12580-Ryan-Riess-Wins-2013-WSOP-Main-Event-14.JPG

Hvem vandt egentligt WSOP Main Event?

Selv om Ryan Riess blev udråbt som officiel vinder af WSOP Main Event, var det en anden aktør, der slap af sted med det største...

14 November 2013

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Din kommentar er sendt til godkendelse.

Ingen kommentarer