Skal Danmark være del af ny fælleseuropæisk spillerpulje?

Multitable pokerstars

Frankrig, Spanien, Italien og Portugal danner snart en fælles sydeuropæisk spillerpulje i online poker. Danmark kan blive en del af den, men bliver det næppe.

Franske fisk og spanske spewers. Selvom det ikke er en umiddelbar sandhed, så har spillere fra det sydlige Europa generelt haft et ry som dårlige spillere.

De seneste år har det dog ikke været muligt at møde dem ved online bordene, da man i Frankrig, Italien, Spanien og Portugal har et såkaldt ”ringfenced market” – et afgrænset marked. Her kan spillerne i disse lande kun kunne dyste mod spillere fra deres eget land.

Selvom det har været muligt at omgå dette, så f.eks. danskere kunne spille på det franske Winamax-netværk, har et afgrænset marked været en dårlig løsning for alle parter.

Spillerpuljerne i de pågældende lande er faldet drastisk, hvilket giver en lavere indtægt til skattemyndighederne og pokersiderne, hvor enkelte endda har måttet lukke.

winamax 2011 table
Winamax er et af få rum tilbage på det franske marked.

Nu gør spillemyndighederne fra Frankrig, Italien, Spanien og Portugal et fælles forsøg på at gøre poker mere attraktivt. På torsdag den 6. juli mødes de for at underskrive en aftale om en fælles spillerpulje i online poker (læs mere om det på pokerlistings.com).

Altså vil en fransk spiller nu også komme til at dyste mod spillere fra Italien, Spanien og Portugal. Planen er, at det allerede vil blive til virkelighed i løbet af i år.

Intet dansk krav om afgrænset netværk

Planerne for en fælles spillerpulje for de fire sydeuropæiske lande har været i støbeskeen i længere tid, og meget tyder på, at det har været de fire landes mål at få flere parter med i spillerpuljen. Blandt andet har spillemyndighederne fra Storbritannien, Tyskland og Østrig været med til de indledende møder.

Danmark er også en mulighed som partner, da vi her i landet har et reguleret spillemarked ligesom i de pågældende lande.

I modsætning til Frankrig, Spanien, Italien og Portugal er der i den danske spillelov dog intet krav om, at online poker skal spilles i et afgrænset netværk.

online poker11

Fuldmægtig Simon Hørkjær Pedersen fra Spillemyndigheden forklarer til PokerListings:

“Der er i Danmark valgt en pokermodel, hvor der er delt likviditet i et åbent netværk, som gør, at danskere kan spille mod spillere fra hele verden. Det følger af bemærkningerne til spilleloven, at det blev besluttet, fordi det ville være svært for pokerudbydere med dansk tilladelse at skabe attraktive pokerspil, hvor danskere kun kan spille mod hinanden i et lukket netværk. Antallet af danske pokerspillere er i den sammenhæng for lille.”

Om Danmark kan blive en del af den sydeuropæiske spillerpulje siger Simon Hørkjær Pedersen:

”Ud fra ovenstående er der umiddelbart intet i spilleloven til hinder for, at Danmark også kan indgå i aftaler om delvis lukkede pokerborde. I så fald vil det umiddelbart blot være et alternativ til det åbne netværk som udbydes i dag, og det vil være op til udbyderne, at vurdere om de vil udbyde en sådan mulighed.”

Lav pokertrafik i Sydeuropa

Altså er det i sidste ende pokersiderne med dansk licens som f.eks. PokerStars, 888poker og partypoker, som bestemmer, om Danmark forbliver en del af den internationale spillerpulje eller bliver en del af den nye spillerpulje.

Her bør man kigge lidt nærmere på den mulige trafik for det nye netværk.

Ifølge PokerScout var der følgende trafik ved cashgame-bordene pr. 1. juli på de enkelte markeder:

Marked Højeste trafik Gennemsnitlig trafik
International 37.148 21.579
Frankrig 3.281 1.620
Italien 2.538 1.245
Spanien 2.588 895
Portugal 945 425
FR+IT+ES+PT 9.352 4.185

Tager man den gennemsnitlige trafik, vil der altså være 4.185 spillere i gennemsnit ved bordene med en fælles spillerpulje i Frankrig, Spanien, Italien og Portugal. Til sammenligning er der 21.579 spillere i den internationale spillerpulje, altså lidt over fem gange så mange spillere.

Hvis man til gengæld ser på den højeste trafik, er den internationale spillerpulje dog kun lidt under fire gange så stor som en fælles sydeuropæisk pulje.

888poker multi tabling
Indtil videre forbliver Danmark en del af det internationale netværk.

Det ændrer dog ikke på, at det ikke er specielt attraktivt for pokersiderne med dansk licens at forlade den internationale spillerpulje til fordel for den sydeuropæiske. Der kan måske være administrative fordele ved det, men for pokersiderne betyder en stor spillerpulje meget mere.

Det samme gælder for spillerne, der måske vil have lettere ved at fange fisk i den sydeuropæiske spillerpulje, men til gengæld vil der være langt mindre præmiepuljer og mindre action ved bordene.

Konklusion

Det er altså ikke aktuelt i øjeblikket, at Danmark bliver en del af en fælles spillerpulje sammen med Frankrig, Spanien, Italien og Portugal. Dertil er spillerpuljen for lille, og den lavere trafik vil betyde, at spillerne vil finde spillene mindre attraktive.

Hvis lande som Storbritannien og Tyskland på et tidspunkt skulle forlade den internationale spillerpulje og slå sig sammen med de fire sydeuropæiske lande, kan det måske se anderledes ud. I så fald vil spillerpuljen være tæt på at være ligeså stor som den internationale, og det kan være attraktivt for pokersiderne og spillerne at blive en del af det.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page