Simpsons-afsnit om online poker ude nu

simpsons
De klassiske figurer fra Springfield er også med på poker-dillen.

Jennifer Tilly medvirker i et nyt Simpsons-afsnit, hvor Lisas studieopsparing får et kortvarigt boost på en online pokerside.

Tidligere på året fortalte vi, at der ville komme et Simpsons-afsnit, der blandt andet ville handle om online poker.

Afsnittet blev vist i går for første gang på den amerikanske TV-kanal Fox, og gennem vores kolleger på den anden side af Atlanten fik vi mulighed for at se det. Så som en lille service for de mange Simpsons-fans i Danmark kan vi her fortælle lidt om handlingen.

I afsnittet, som har titlen Gone Abie, Gone, får Homer tilkendt en erstatning på $5000, som Marge beslutter sig for skal udgøre Lisas studieopsparing. Men da Homer mister tilliden til det amerikanske bankvæsen, vælger han at indsætte pengene på online poker-site Flaminghotpoker.net efter råd fra Moe.

Heldigvis (!) når Homer ikke at spille, da Bedstefar Abe er forsvundet, og da Lisa finder ud af, hvor hendes opsparing er havnet henne (og Bart allerede har tabt nogle af pengene), begynder hun selv at spille.

Her spiller hun mod blandt andet Hans Moleman, Apu, Duff Man og Barts lærerinde Edna Krabappel, som nok må formodes at være lidt nogle fisk. Det går rigtigt godt for Lisa, og hun drømmer sig til studietid på Harvard og Oxford i takt med, at hun vinder.

jennifertillysimpsons
Jennifer Tilly i Simpsons-tegnernes streg.
 

For spændingens skyld vil vi ikke afsløre, hvordan det ender, men søg eventuelt på titlen af afsnittet på nettet for at se det selv – eller vent til det bliver vist i Danmark på et tidspunkt.

Jennifer Tilly som coach

Lisa får i øvrigt undervejs tips fra Jennifer Tilly, og hvis man kender lidt til hendes baggrund, er det nok ikke helt tilfældigt, at hun medvirker i afsnittet.

Tilly var tidligere gift med Sam Simon, som er en af skaberne af Simpsons og også har spillet en del poker.

Pokerlistings fangede i øvrigt den charmerende Jennifer Tilly under WSOPE i Cannes til et lidt alternativt interview. Her afslørede hun blandt andet, at hun er udover at spille poker er bidt af at shoppe, og at hun godt kunne tænke sig at have røntgen-syn.

Læs interviewet her.

Se også

assets/photos/_resampled/croppedimage12580-GusHansenTag2.jpg

Gus bedste dansker i Wien

Danskeren havde held af sin ultra-aggressive stil på dag 2 af EPT Wien og er nu tæt på pengene sammen med Frei Dilling-Kjær og Michael...

26 Marts 2014
assets/photos/_resampled/croppedimage12580-football-ig-danishsmall.jpg

Se spillefirmaernes drømmehold i fodbold

Spillefirmaerne lægger millioner i topfodbold. Se her hvilke europæiske storklubber har et spillefirma som sponsor.

27 Juni 2012
assets/photos/_resampled/croppedimage12580-bjerkmann.jpg

Fem spillere – og en dansker - at holde øje med i 2012

Hvilke spillere bryder igennem lydmuren i det nye år og får deres første store resultat i en stor turnering? Se vores bud på hvem man...

17 Januar 2012
assets/da_DK/photos/_resampled/croppedimage12580-theo-jorgensen-24750.jpg

Theo bedst i vandland – ydmyget på tennisbanen

Theo Jørgensen blev – efter eget udsagn – en overlegen vinder af DM i vandrutsjebanekørsel. Til gengæld var han chanceløs på tennisbanen mod tidligere...

10 Januar 2012

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Din kommentar er sendt til godkendelse.

Ingen kommentarer