Simon Ravnsbæk stor-casher for anden søndag i træk

Ravnsbk 2
Simon Ravnsbæk

En sejr i Sunday 500 forrige søndag blev her til morgen fulgt op med en andenplads til Sunday Million til knapt en million kroner.

For anden søndag i træk kunne Simon Ravnsbæk sætte en solid gevinst ind på kontoen, der nok bugner i forvejen.

Sidste søndag vandt han nemlig Sunday 500 til $63k, og her til morgen fik han så en fornem andenplads i Sunday Million. Aarhusianeren scorede dermed $148.027 i turneringen, ca. 970.000 kr.

Som sidebemærkning skal det nævnes, at han i løbet af ugen også cashede i EPT Deauville Main Event, dog kun et min-cash…

Simon Ravnsbæk, som spiller under nicket ’ministerborg’ på PokerStars, kom ind på finalebordet med fjerdeflest chips. Med fem tilbage var han fremme som chipleader, men da det blev tid til heads-up, var han blevet overhalet af engelske Rob ’robtinnion’ Tinnion.

Ravnsbæk sad her med omkring 22 millioner chips, mens englænderen havde 42 millioner, og de to kunne ikke blive enige om en deal.

Tinnion vandt Sunday Million i september sidste år, og denne gang viste han sig også stærkest. Simon Ravnsbæk formåede aldrig rigtigt at mønstre et comeback, og da han kom all-in med K-8 mod A-3, sluttede matchen til englænderens fordel.

Sådan endte finalebordet i Sunday Million:

1. robtinnion, Storbritannien - $200.136.96
2. ministerborg, Danmark - $148.027,50
3. elme1989, Schweiz - $105.264,00
4. Setherson2, Mexico - $72.369,00
5. dieterD6, Østrig - $55.263,60
6. boloban25, Mexico - $42.105,60
7. rybn1k, Polen - $28.947,60
8. Mylo723, Storbritannien - $15.789,60
9. kadafi11, Sverige - $10.197,45

’fuddebuf’ på finalebordet i Sunday 500

Simon Ravnsbæk vandt som nævnt Sunday 500 i forrige søndags, og det var lige ved, at det var blevet til dansk triumf for anden uge i træk.

Her kom Mikael ’fuddebuf’ Viuff Hansen nemlig på finalebordet, men han kunne desværre ikke omsætte det til sejr denne gang.

Han måtte nøjes med en sjetteplads til $15.375, lidt over 100.000 kr.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse