Se spillefirmaernes drømmehold i fodbold
Spillefirmaerne lægger millioner i topfodbold. Se her hvilke europæiske storklubber har et spillefirma som sponsor.
Inden for de seneste år er der kommet flere og flere spillefirmaer, som har købt sig til de dyreste reklamepladser i fodboldens verden – nemlig på spilletrøjerne.
Som man kan se i infografikken, er der faktisk efterhånden så mange fodboldklubber med et spillefirma på brystet, at det er et temmelig slagkraftigt drømmehold, som spillebranchen kan stille med.
I startopstillingen har spillebranchen valgt klubber fra England, Italien, Spanien, Frankrig og Tyskland, altså de største ligaer i verden. Bayern München kommer dog med på dispensation, da de ikke længere har bwin som trøjesponsor.
På bænken har vi fundet plads til klubber, som også har et spillefirma som sponsor, dog ikke nødvendigvis på spilletrøjen. Derfor er der også en bænkeplads til FC København, der har Unibet som klubbens officielle bettingpartner. Aftalen løber for tre år og indebærer samtidig, at B-tribunen i Parken fremover hedder Unibet-tribunen.
Unibet har lagt et tocifret millionbeløb for sponsoratet, så det er næsten på niveau med klubberne i start-elleveren.
Med på yderste mandat på bænken har vi Valletta FC, de sidste to års mestre på Malta, hvor mange af spillefirmaerne som bekendt hører hjemme. De er sponsorerede af Betsson.
Klik på billedet herover for at få infografikken i stort format eller se den i en pdf-version her.