Se hvilke nyheder WSOP byder på i år

2015 WSOP Day 1c Field4

Årets WSOP i Las Vegas byder på 69 turneringer, tidligere starttider, en ny hold-turnering og en endnu større version af Colossus med $7 millioner i garanteret præmiepulje.

Til gengæld er den store Highroller-turnering The Big One for One Drop med buy-in på $1 million droppet fra programmet.

Programmet for årets WSOP blev offentliggjort i går aftes, og det hele starter den 27. maj og løber frem til den 18. juli med sidste dag af Main Event.

Årets Main Event byder i øvrigt på en større ændring, da startstacken bliver sat op fra 30.000 til 50.000. Det gælder også i de store $10k Championship-turneringer.

En anden bemærkelsesværdig nyhed i år rent organisatorisk er, at spillerne skal tidligere op og til gengæld slipper for alt for lange nætter ved turneringsbordene.

Tidligere har det været sådan, at ingen turneringer (på nær Senior-turneringen) starter før efter middag, men i år starter flere turneringer klokken 11. Der er endda et par enkelte turneringer med start-tid klokken 10.

Alexander bracelet2
Sidste år vandt Alexander Petersen en bracelet i $10K PLO Championship.

Udbetalingerne bliver også fladere i år, og efter WSOPs beregninger får 50% flere spillere penge med fra enkelte turneringer.

Tag Team-turnering

Blandt nyhederne i turneringsprogrammet er en $1.000 Tag Team-turnering den 6. juli. Kort sagt er det en almindelig turnering, hvor man kan bytte en spiller ud, når han/hun ikke er med i hånden. Der kan være op til fire spillere på hvert hold.

Her er de øvrige nyheder:

Event #4: $1,000 No-Limit Hold’em Top Up Turbo

Spillerne kan vinde $55-satellitter på WSOP.com for at doble deres start-stack.

Event #12 $565 Pot-Limit Omaha

Første gang i WSOPs historie, at en ikke-Hold’em-turnering har så lavt et buy-in.

Event #54 Crazy Eights $888 buy-in 8-handed No-Limit Hold’em

Første short-handed turnering med et buy-in under $1.000. Der vil være $888.888 til vinderen.

esfandiari thebigone
Antonio Esfandiaris status som vinderen af den største turnering nogensinde bliver ikke truet i år.

The Big One for One Drop droppet

WSOP-kendere vil til gengæld kigge langt efter $1 million Big One for One Drop.

Turneringen er blevet spillet hvert andet år siden 2012, men ligesom sidste år må highrollerne ”nøjes med” at betale $111.111 for at spille i årets største High Roller.

Hele programmet for WSOP 2016 kan ses her.

Her er en oversigt over højdepunkterne ved årets WSOP:

27. maj – WSOP starter med $5,000 NLHE Event og $565 Casino Employees Event
29. maj - $565 buy-in $7m-GTD Colossus II
31. maj – Den første $10k Championship Event: 2-7 Triple Draw
5. juni - $1,500 Millionaire Maker
12. juni - $1,500 Monster Stack
19. juni - $1,000 Seniors Championship
21. juni - $50,000 Players Championship
26. juni - $1,000 Ladies Championship
28. juni - $111,111 High Roller for One Drop
9. juli - $10,000 Main Event starter
18. juli - November Nine findes og WSOP er slut for denne sommer

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse