Se Anders Lindegaard som pokerkommentator med Tony G

Manchester United og PartyPoker arrangerede en velgørenhedsturnering i poker, hvor danske Anders Lindegaard sad i kommentatorboksen sammen med Tony G.

Den danske landsholdsmålmand Anders Lindegaard er kendt som en mand, der har en mening om mange ting og ikke er bange for at sige dem ud højt.

Måske er det derfor, at han fik æren af at sidde i kommentatorboksen sammen med selveste Tony G, PartyPoker arrangerede en hyggeturnering til fordel for velgørenhed for seks Manchester United-spillere.

Den engelske storklub stillede men en række af de unge fremadstormende talenter i form af Johnny Evans, Tom Cleverley, Danny Welbeck, Jonny Evans, Darren Evans og Rafael da Silva.

Inden United-spillerne forlod Old Traffords græstæppe til fordel for den grønne filt, havde de dog modtaget coaching fra Tony G, så der var ikke mulighed for dårlige undskyldninger overfor Sir Alex Ferguson.

Fra sin position i kommentatorboksen havde Lindegaard ingen chancer for at dirigere sine spillere til at lave de rigtige træk ligesom i kampene. Derfor kunne han kun ryste på hovedet, når f.eks. holdkammeraten Rafael da Silva går all-in med 9 8.

Og han må også nøjes med at sige ”incredible” og ikke deltage i jublen, da Jonny Evans vinder turneringen. Det gjorde den nordirske midterforsvarer faktisk også, da turneringen blev spillet sidste år.

Forhåbentlig ser vi Anders Lindegaard ved filten til næste år, men han har som bekendt en sponsorkontrakt med Betfair, der nok også skal tages hensyn til.

I videoklippet herunder kan man se klips fra turneringen, hvor man også ser Anders Lindegaard i kommentatorboksen sammen med Tony G og Kevin Williams.

Et længere uddrag fra turneringen kan ses på Manchester Uniteds egen TV-kanal, MUTV, i morgen (onsdag) klokken 17 engelsk tid, altså klokken 18 dansk tid. Programmet bliver genudsendt flere gange i løbet af ugen på MUTV.

 

 

Thomas Hviids Google-profil

Se også

assets/photos/_resampled/croppedimage12580-GusHansenTag2.jpg

Gus bedste dansker i Wien

Danskeren havde held af sin ultra-aggressive stil på dag 2 af EPT Wien og er nu tæt på pengene sammen med Frei Dilling-Kjær og Michael...

26 Marts 2014
assets/photos/_resampled/croppedimage12580-football-ig-danishsmall.jpg

Se spillefirmaernes drømmehold i fodbold

Spillefirmaerne lægger millioner i topfodbold. Se her hvilke europæiske storklubber har et spillefirma som sponsor.

27 Juni 2012
assets/photos/_resampled/croppedimage12580-bjerkmann.jpg

Fem spillere – og en dansker - at holde øje med i 2012

Hvilke spillere bryder igennem lydmuren i det nye år og får deres første store resultat i en stor turnering? Se vores bud på hvem man...

17 Januar 2012
assets/da_DK/photos/_resampled/croppedimage12580-theo-jorgensen-24750.jpg

Theo bedst i vandland – ydmyget på tennisbanen

Theo Jørgensen blev – efter eget udsagn – en overlegen vinder af DM i vandrutsjebanekørsel. Til gengæld var han chanceløs på tennisbanen mod tidligere...

10 Januar 2012

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Din kommentar er sendt til godkendelse.

Ingen kommentarer