Scott Blumstein styrer mod verdensmesterskabstitlen

Scott Blumstein 7943

Amerikaneren sidder med omkring halvdelen af alle chips på finalebordet med syv spillere tilbage. En kæmpe hånd mod amatøren John Hesp gav ham den store føring.

Bare to dage har de ni finalister ved årets finalebord i WSOP Main Event haft til at kunne forberede sig til deres livs største pokerspil. Hele $8,15 millioner er der til vinderen af årets verdensmesterskab.

Men man nåede dårligt nok at spille en orbit, før den første af de ni røg ud. Det var amerikanske Ben Lamb, som startede finalebordet med knap 20 big blinds.

Jack Sinclair raisede fra big blind med A Q, og Lamb, som også var på finalebordet i 2011 og blev treer, gik all-in med A 9.

Ben Lamb IMG 7361
Ben Lamb fik en hurtig optræden på finalebordet.

Sinclair kaldte hurtigt, og da boardet ikke hjalp Ben Lamb, var han den første til at forlade finalebordet efter bare fire hænder.

Det indbragte amerikaneren en gevinst på $1 million.

Hesp røg i Blumsteins fælde

Britiske John Hesp spillede også friskt til fra start af og overtog hurtigt føringen fra Scott Blumstein. Hesp er bare hobbyspiller i modsætning til de øvrige ved bordet, og måske var det årsagen til, at han endte med at sætte sin føring over styr på spektakulær vis.

Scott Blumstein lavede et raise fra UTG til 2,2 millioner med blinds på 500k/1 million, og Hesp forsvarede i big blind.

Flop: A 7 5. Begge spillere checker.

T på turn, og check fra Hesp igen, men denne gang gør Blumstein det til 3 millioner. Hesp check-raisede til 7 millioner, som Blumstein stivede yderligere af til 17 millioner. Hesp var dog ikke færdig og gik all-in, hvilket Blumstein kaldte med det samme for sit turneringsliv.

Hesp: A T

John Hesp 7680
John Hesp ærgrer sig over den tabte pot.

Blumstein: A A

John Hesp havde dermed ikke en eneste out med sine to par, og efter river-kortet 3 kunne Scott Blumstein tage turneringens hidtil største pot på 156 millioner chips.

Det var 40% af alle chips turneringen, og han var dermed klart i spidsen, mens John Hesp faldt ned til 24 big blinds, 24 millioner chips.

Skuffelsen til at overse for Sinclair

Blumstein overtog fuldstændig styringen af finalebordet, og de mindre stacks var ikke så interesserede i at komme ud i store slag mod ham. Eneste spiller, som formåede at udfordre ham lidt, var franske Benjamin Pollak, der gik fra en tredjeplads i chipcounten op til en klar andenplads.

I hånd nummer 64 kom så dagens anden eliminering. Det var Jack Sinclair, som efter at have slået Ben Lamb ud oplevede en nedtur.

Jack Sinclair IMG 7248
Jack Sinclair kunne forlade finalebordet som en rig mand.

Han havde kun 15 big blinds tilbage, da han re-raisede all-in pre-flop med K-J. Den første raiser, Brian Piccioli, havde dog ingen problemer med at kalde, da han havde A-A på hånden.

Der kom ganske vist en konge på boardet, men det var ikke nok til at holde ham i live i turneringen.

Sinclair kunne dermed tage $1,2 millioner med fra finalebordet hjem til Storbritannien. Han fortalte i øvrigt bagefter, at han havde solgt action for mindre end en procent i turneringen, så skuffelsen var til at overse.

Fire shortstacks tilbage

Det var oprindeligt planen at spille ned til 6 spillere, men efter 75 hænder og over 5 timers spil bestemte turneringsledelsen at stoppe for dagen. Dermed er der lagt op til masser af action på dag 2 af finalebordet, da der er fire stacks på under 20 big blinds.

Scott Blumstein sidder med omkring halvdelen af alle chips og er storfavorit til at tage verdensmestertitlen. Finalebordet starter igen i aften dansk tid, og planen er at spille ned til de tre sidste.

Sådan ser chipcounts ud på finalebordet:

1. Scott Blumstein — 178,300,000
2. Benjamin Pollak — 77,525,000
3. Bryan Piccioli — 35,750,000
4. John Hesp — 22,475,000
5. Dan Ott — 16,350,000
6. Damian Salas — 15,625,000
7. Antoine Saout — 14,550,000

8. Jack Sinclair - $1,2 millioner
9. Ben Lamb - $1 million

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page