Scams i online poker del 1: Multi-accounting

Share:
21 november 2013, Skrevet af: Christian Henkel
Kategori Gæstebloggen
Scams i online poker del 1: Multi-accounting

I denne artikelserie af PokerListings tyske skribent Christian Henkel ser vi nærmere på kendte måder at scamme i online poker. Vi fortæller om nogle af de spillere, som har forsøgt på at snyde, og vi forklarer, hvordan du selv kan undgå at blive offer for det.

Del 1: Multi-accounting

Hvad er det?

Multi-accounting er næsten ligeså gammelt som online poker. Det går i alt sin enkelhed ud på, at man har flere kontoer på samme pokersider, hvilket er imod regler og vilkår, da man kun må have en konto.

I starten var multi-accounting specielt brugt af bonusryttere, som prøvede at få en velkomstbonus udbetalt flere gange, så det gik ud over pokersiderne. Men efterhånden begyndte spillere også at oprette flere kontoer til at snyde andre spillere, så derfor er det at betragte som en scam.

Snyderen får en unfair fordel, specielt når man spiller fra flere kontoer i en SnG eller cashgame, da man jo kan udnytte de forskellige positioner i poker til at få det maksimale ud af hånden. I turneringer er det samtidig en fordel, at man dermed har to ”liv”.

Hvordan kan du beskytte dig mod det?

I dag har alle pokersider en eller anden form for sikkerhedsprocedure til at stoppe multi-accounting.

I Danmark skal vi jo for eksempel indsende dokumentation inden for de første 30 dage efter oprettelse, så man kan verificere spillerens identitet. Generelt gælder det, at spillere skal indsende deres dokumenter i forbindelse med en udbetaling.

Det kan selvfølgelig omgås ved at åbne kontoer i familiemedlemmers eller venners navne, men samtidig kan pokersiderne se, om der bliver spillet fra samme IP-adresse. Det er nemlig heller ikke tilladt ifølge deres regler.

Så er næste skridt for snyderne at ændre deres IP-adresse, hvilket ikke er det store problem.

Det prøver pokersiderne også at dæmme op for, så duellen mellem snyderne og pokerrummene kan fortsætte.  

De bedste forholdsregler, som en spiller kan tage, er at bruge sine instinkter og pokersamfundet. Spillere med mærkelig spillestile og underlig adfærd vil tiltrække opmærksomhed fra de andre spillere på et eller andet tidspunkt, så hvis man opdager noget mistænkeligt, kan man altid kontakte pokersidens support for at få dem til at tjekke en spiller.

Hvem har gjort det?

Mark Teltscher

1. Mark ’thev0id’ Teltscher

Teltcher har den tvivlsomme ære af at være midtpunktet i en af de mest spektakulære sager om multi-accounting.

I 2007 spillede han WCOOP Main Event på fem forskellige kontoer, og et af hans aliaser ,’thev0id’, gik hen og vandt.

Kontoen stod i Marks søster Natalies navn, og da PokerStars fandt ud af det, besluttede de sig for at diskvalificere ham/hende og tildele sejren til nummer to.

Natalie Teltscher sagsøgte PokerStars i 2008, men søgsmålet blev trukket tilbage to måneder efter. Hun indrømmede, at hun ikke selv spillede den dag.

2. Josh JJProdigy Fields

Josh Fields

Josh Fields blev betragtet som en af verdens bedste turneringsspillere online i pokerens unge år.

I dag er han en af de få spillere, som er udelukket fra at spille i næsten samtlige pokerrum.

Mellem 2007 og 2009 blev han snuppet i at lave multi-accounting så tit, at online-legenden Alex Kamberis kaldte ham en ”fu…. Scumbag” ved en turnering.

PokerStars og PartyPoker har placeret ham på den sorte liste, så han heller ikke kan deltage i deres live-turneringer.

Han spiller dog stadig poker, og i 2012 nåede han på finalebordet i en turnering, uden at ret mange opdagede hvem han var.

 

Disse spillere er også blevet udelukket i et stykke tid på grund af multi-accounting.

Brian Townsend, Sorel Mizzi, Justin Bonomo.

 


De øvrige dele i denne serie:

Del 2 - Collusion

Del 3 - Hacking

Del 4 - Scamming

Del 5 - Poker bots

Del 6 - Table Cheats

Share:

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page