Sats med et formål i Texas Hold’em

patrik antonius ilari sahamies 33742

Hvis du vil have succes i No-Limit Hold’em er du altid nødt til at tage dine beslutninger med en plan i baghovedet. Lær at valuebette.

Mange pokerspillere foretager deres sats med meget lille omtanke på, hvad deres mål er. Du bør altid vide præcist hvorfor du satser, inden du begynder at lægge dine chips i potten.

Hvis du ikke better med et klart mål i baghovedet, er det som at smide penge ud af vinduet. Dine sats skal have et specielt formål.

Der er to grunde til at bette eller raise: Du ønsker at få en dårlig hånd til at calle eller at få en bedre hånd til at folde.

Valuebet

IMG6218
At valuebette er vigtigt

Når dit mål er at få en modstander til at kalde med dårligere hånd end din, så satser du for værdiens skyld, også kaldet value betting. Vi har tidligere skrevet om, hvad værdi er, men her er en kort genopfriskning:

Hvis du har en hånd, som du tror er bedre end din modstanders, så better du for at få værdi fra din modstanders dårligere hånd.

At satse på værdiens skyld er noget af de mest grundlæggende i No-Limit Hold’em. Det handler om, hvordan du får mest ud af dine store hænder, hvilket er fundamentalt i poker.

Hvis du skulle forklare en kammerat, som ikke kender spillet, hvordan poker kan blive overskudsgivende, så vil det være noget af det, som du snakker mest om.

Du vil sige: ”Vindende spillere ved hvornår deres hånd er bedre end deres modstanderes, og de satser kun, når de føler, at de får mest muligt ud af det.”

Inden du begynder at value-bette, skal du spørge dig selv:

”Vil min modstander kalde mig med en dårligere hånd, hvis jeg better?”

Hvis du mener, at svaret er ja, så prøv at opliste de hænder, som du vil hive værdien ud af.

Et eksempel:

$1/$2 spil online. $200 effektiv stak.

Du har A A på knappen og raiser til $8. Den løse spiller på big blind kalder og floppet viser J 7 3.

Din modstander better $12.

Du mener, at din hånd er meget bedre end din modstanders rækkevidde, og hvis du raiser, vil han sikkert fortsætte med dårligere hænder.

Men lad os først se på, hvilken slags hænder, han kan give dig værdi med.

Din modstanderen spiller løst og vil sikkert ikke folde på knægte, så AJ-JT er indenfor hans rækkevidde. Han vil nok også gå videre med forskellige par mindre end knægte, f.eks. TT-88.

Da din modstander sandsynligvis vil fortsætte med mange hænder, som er dårligere end din, så har du en let value raise.

Derfor raiser du til $40.

IMG2542
Tænk dig godt om, inden du satser.

Umuligt at være præcist

Det er selvfølgelig umuligt at vide præcist, hvad din modstander vil gøre og hvad der kan ødelægge dit value bet. Så det bliver aldrig en 100 % perfekt metode.

Du skal bruge de informationer, som du har opnået fra at spille mod ham, til at kunne foretage et kvalificeret gæt. At vide hvad din modstander sandsynligvis kommer til at give dig, er en egenskab, der adskiller de gode spillere fra de dårlige.

De gode spillere virker til altid at vide, når deres hånd er bedst, og de er i stand til at foretage papirstynde valuebets.

Hen ad vejen kan du forbedre dine value bets, hvis du altid spørger dig selv hvilke hænder, din modstander kan give dig værdi ved. Hvis du ikke kan komme i tanke om dårligere hænder, som han vil kalde med, så better du ikke længere for værdi.

Bluff-bettet

Hvis du ikke længere valuebetter, så better du for at få en bedre hånd til at folde. Dette er rent teknisk et bluff.

Når du vælger at bluffe, gør du det samtidig klart for dig selv, at din hånd ingen chancer har for at vinde ved et showdown.

Den eneste måde, du kan vinde på, er ved at få din modstander til at smide kortene, så du får en ubrugelig hånd til at blive en vinder.

For at gøre dette skal du igen overveje din modstanders rækkevidde.

Tænk på hvilken slags hånd, han sandsynligvis har, og beslut dig for, om de kan gå hele vejen eller ej. Hvis størstedelen af hans rækkevidde er svag, så fyr et sats af.

Omvendt, hvis han har en hånd, som enten er dårligere er din, eller at han aldrig folder, så nytter det ikke noget at bette

sebastian ruthenberg 26820
Hvis du ikke kan komme i tanke om dårligere hænder, der kaldes, så better du ikke længere for værdi.

Et eksempel:

$1/$2 spil online. $200 effektiv stak.

Du får T T på knappen og raiser til $8.

Din modstander på big blind caller og floppet viser A 9 7.

Big blind checker og du better $12. Han kalder og turn viser J.

Han checker, du better $25 og han kalder igen.

Riveren viser K. Han checker.

Nu skal du tænke dig om. Hvis du better, vil han så kalde med en dårligere hånd? Sandsynligvis ikke.

Hvad med hvis du better i håbet om at han folder en bedre hånd? Tja, det er heller ikke særlig sandsynligt.

Når din modstander kaldte på turn, så vil han næsten altid og kalde på riveren med en hånd, som slår dig.

Omvendt, hvis han gik glip af hans draw, så vil han nok ikke kalde på et sats.

Det er bedst at checke og se et showdown, i stedet for at prøve at lave en hånd med lille værdi til et bluff.

Gråzoner

Nogle gange vil der være situationer, hvor du hverken prøver at valuebette eller better for at få en bedre hånd til at folde.

I de fleste situationer satser du kun for satses skyld.

Du raisede før floppet og floppet hjælper normalt ingen af jer. Du satsede, fordi du havde initiativet ved at være den første til at have muligheden for at raise.

Da din modstander sidder i en dårlig position, vil han normalt bare folde og give dig potten.

Dette er den eneste gråzone. Resten af tiden, når du better, bør du have et klart mål med det.

sandra naujoks 33216
Information er kun en bonus

Årsagerne

Ofte vil du høre spillere begrunde deres sats med, at de gør det for at få information.

Dette er en forkert måde at gøre det. Ved at bette vil du måske få information, men dette er kun en bonus, og det bør ikke være den eneste årsag til at gøre det.

Dine mål skal være fastsat, inden du smider skillingerne i potten. Hvis dit bet ikke får en dårligere hånd til at kalde eller en bedre hånd til at folde, er det et dårligt bet.

Hvis du eliminerer disse dårlige sats fra dit arsenal og spørger dig selv hver gang ”Hvorfor satser jeg?”, formår du at komme til at lave bedre sats.

Og før du ved det, kan du kalde dig selv en bedre spiller end før.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse