Sådan taber man en million dollars på 45 minutter

IMG0764
David Einhorn

David Einhorn var den første mand til at buste i The Big One for One Drop efter lidt for stor tiltro til hans floppede set.

Forretningsmanden og filantropen David Einhorn var en af deltagerne, der havde lagt 1 million dollars til The Big One for One Drop. Hans deltagelse varede mindre end en time.

Det var lidt af en overraskelse for alle i Las Vegas, da milliardæren var nok en af de forretningsmænd, som har mest erfaring ved WSOP.

I 2012 blev han nummer tre ved den første udgave af One Drop, og hele gevinsten på $4,35 millioner blev doneret til velgørenhed. Desuden blev han i 2006 nummer 18 ved Main Event.

Inden han satte sig til bordene ved The Big One fortalte han til PokerListings, at han i år ville donere sin eventuelle gevinst i år til The Robin Hood Foundation i New York.

- Jeg er bare glad for at være her. Det er, som jeg har sagt før, en meget speciel ting, jeg får lov at gøre i min sommerferie, fortæller Einhorn.

- Jeg kan måske være heldig og støtte en god sag, men uanset hvordan det går, kommer jeg til at få en sjov oplevelse, da jeg skal spille en pokerturnering mod nogle af de bedste spillere i verden.

david einhorn
Einhorn ved The Big One for One Drop i 2012.

Dyrt turn-kort

Sådan sagde han inden turneringen, men det var ikke meget sjov, han fik for pengene.

Efter bare 45 minutter i turneringen raisede Sam Trickett inden floppet til 18.000 (blinds 3.000/6.000) med 4 5.

Einhorn havde knægtene på hånden, og han re-raisede til 51.000. Det bet kaldte Trickett, og floppet viste J 6 2.

Dermed havde Einhorn et set, og han bettede 75k. Det kaldte Trickett også, og på turn ramte englænderen så en straight, da der kom 3.

Igen bettede Einhorn, og Trickett re-raisede til 475.000. Det blev mødt med endnu et raise til 775.000 og et kald fra Trickett.

River-kortet viste Q, og igen førte Einhorn an med 850k, og denne gang valgte Trickett at gå all-in.

Det kaldte Einhorn og kunne se sit set i knægte blive slået af Tricketts straight.

En optælling af chipsene viste, at Trickett havde dækket Einhorn, og dermed var amerikaneren den første mand ude efter et ret dumt spil.

 

 

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse