Sådan spotter man tells: Merciers fornemmelse for et bluff

jason mercier7
Jason Mercier

I vores serie om reads i live poker fortæller Jason Mercier om en hånd fra WSOPE, hvor han fik modstanderen til at folde den bedste hånd.

Mange tror, at den unge generation af pokerspillere sjældent forsøger at læse modstanderen, da de har lært at spille poker på nettet.

Er det sandt? Vi spørger en af dem her.

Jason Mercier fik en kometkarriere i pokerverdenen, da han vandt EPT San Remo i 2008 – dengang den største EPT-turnering nogensinde udover PCA.

På finalebordet lavede han et vildt kald med 9-5, men den hånd har han fortalt os om før.

I stedet har vi bedt ham om at fortælle om en duel fra WSOPE i 2009, hvor han formåede at få israelske Saar Wilf til at folde den bedste hånd.

Jason Mercier: Saar Wilf og jeg var chipleadere ved bordet. Jeg vandt mange hænder og ville fastholde presset.

Jeg havde K-T i hijack, og dengang ville jeg raise 2,5 gange. Big blind er 16k, jeg gjorde det til 39k, og Wilf kalder. Alle de andre folder. Indtil da er det hele meget standard.

Optimized WM Jason Mercier2013 WSOP EuropeEV0710K NLH Main EventDay 1AGiron8JG1368
Jeg ved, hvad du har!

PokerListings: Wilf har es-konge og kalder bare. Prøver han på at lokke dig i en fælde, eller hvorfor vil han ikke 3-bette?

Mercier: Han kunne helt sikkert 3-bette her. Jeg tror, at han ville slowplaye lidt. Vi var meget dybe.

Jeg vil ikke sige, at han prøvede at lægge en fælde, han holder bare potten lille. Det er at kontrollere potten. Han ville lade mig blive i hånden med alle svagere esser og konger.

Hvilket er præcist, hvad du havde.

Korrekt. Han ville holde mig inde med det, jeg havde. Floppet er J-5-2 med to hjerter, så jeg har en backdoor flush draw.

På dette tidspunkt er det et tæt valg mellem at check-folde eller bette. Man kan måske check-raise, hvis man er helt vild, men at check-kalde er nok den værste mulighed, da vi ikke rigtig har noget, og vi ikke ville overlade teten til ham.

Jeg tror, at vi kan bette og håbe på, at han folder, og samtidig kan der komme et godt kort på turn. En dame kan give os en open-ended straight draw, en konge kan give top par, en hjerter kan give træk til flushen, en tier kan give os mellem par, en nier eller et es kan give en gutshot straight draw.

Du better, og Wilf ender med at kalde.

Han kalder, ja, og jeg tror, at det er hans eneste mulighed.

Hvad sætter du ham på på dette tidspunkt?

Oprindeligt satte jeg ham på et mellemhøjt par, seksere til tiere. Jeg satte ham ikke på en meget stærk hånd, for han kaldte meget hurtigt.

Og alle disse mellemhøje par vil gerne se et kort mere på boardet?

Saar Wilf
Saar Wilf

Ja, de vil alle bare kalde. Damen på turn giver mig en open-ended, men ikke kun en open ender, den er til nuts.

Et es eller nier vil give mig nuts på river, og jeg tror, at jeg har meget fold equity mod de hænder, som jeg troede, han havde.

Med et mellemhøjt par vil han have svært ved at fortsætte. Damen er et godt kort for mig at bette igen, da de sætter ham i en svær situation, selv hvis han har en knægt.

Der er mange hænder, som jeg kan slå ham med. Havde der været et kort mellem en toer og en otter på turn, ville jeg have checket.

Jeg better halv pot på turn, og han raiser ret hurtigt derefter. Det er et meget mærkeligt raise, specielt når man ser på hvad han raiser med bagefter, fordi han slår alle min bluffs, men han vil tabe til alle mine værdi-hænder.

Der er meget få gode hænder, der vil folde til hans raise – næsten ingen, faktisk. To par og sets folder ikke, så jeg vil kun folde bluffs.

Jeg følte samtidig, at jeg havde et read på ham i hånd. Jeg følte, at han raisede med altmuligt skrald, og han kunne ikke stå imod et all-in. Jeg besluttede mig for at gøre det hurtigt, da jeg ville have det til at se ud som om, at jeg havde en meget stærk hånd uden at skulle tænke alt for meget over det.

Se hånden i videoen her:

Du sagde, at du havde et read på ham. Hvad var det?

Det var baseret på de hænder, vi havde spillet mod hinanden tidligere, og den måde han sad med chipsene. Den måde han kaldte på floppet og så raisede på turn, det virkede bare ikke overbevisende.

Det var svært at forklare, da det ikke er noget specifikt, det var mere en slags følelse.

jason mercier pca
Jason Mercier bruger mest matematik, men bruger også sin fornemmelse.

Det var ikke noget med, at han kløede sig på næsen eller noget. Det var hvordan jeg følte, da jeg så hans opførsel. Jeg havde bare en fornemmelse af, at han var svag.

Observerer du meget dine modstandere, når du spiller live, eller baserer du mest dine beslutninger på matematik?

Det er mere baseret på matematik og tal, men nogle gange har jeg en fornemmelse af, om de bluffer eller ej.

Normalt spiller jeg mere et matematisk spil og baserer de fleste af mine beslutninger på betting-mønstre.

Er værdien af reads mindre i dag, hvor mange unge spillere har lært at spille poker online?

Ikke nødvendigvis. Men mange af de bedste spillere bruger dem ikke til deres fordel?

Er det en mangel?

En mangel? Det vil jeg ikke kalde det. Mange af dem bruger det jo lidt og øver sig på at blive bedre til det.

Jeg tror, at det kun er et spørgsmål om tid, før alle bruger tells så meget, som de kan.

Så på et tidspunkt er alle spillere gode, selv til at læse modstanderne?

(griner) Nej, der vil altid være mangler i folks spil og som du kan udnytte, ingen spiller perfekt.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page