Sådan slår man pokerbordets bølle del 1

Table bully BOM IMG 0922

Lee Davy fra PokerListings.com skriver om, hvordan man håndterer en aggressiv ”bølle” ved pokerbordet og hvordan man vinder penge på det.

”Denne her vinder du ikke.”

Min coach havde ret. Min nemesis var direktøren. Jeg var bare en grønært.

Men jeg var vant til at have med bøller at gøre. Det var det eneste, som min far lærte mig.

”Lee, næste gang en dreng kalder dig øgenavne, så stik ham en på kassen”.

Lidt for barskt efter min smag, men det virkede. Jeg så dem ikke igen. Bøllerne trampede videre i jagten på en boksebold, der ikke slog tilbage.

Vil der kun være en vinder? Det får vi at se.

Bordkaptajnen

Da jeg begyndte med at spille poker, var jeg altid bordkaptajnen. Det var fordi, det mig, som introducerede folk til spillet. Jeg havde det eneste chips-sæt i området.

Den første £100 Freezeout blev spillet i mit køkken. Wayne ’Bill’ Jenkins vandt £1.000 i førstepræmie.

Optimized NWM BOM Chips IMG 2755
Det er let at være bordkaptajn, når man har mange chips.

I takt med at jeg spillede større og bedre spil, blev det dog tydeligt, at hvis man vil være bordkaptajn uden at have evnerne, kan man ende med et stort indhug i ens bankroll.

Jeg måtte gribe det lidt anderledes an. Og så blev det min coach, som jeg bad om råd til, hvordan jeg kunne slå direktøren.

Få ham til at føle sig vigtig

Jeg stak ikke min chef en på kassen, men jeg slog igen. Jeg udfordrede, stillede spørgsmål og nægtede at overgive mig.

Min coach forklarede mig, at min chef ville se mine handlinger som mangel på respekt. Respekt og status var hans behov. Min coach rådede mig til at opfylde hans behov og lade ham være bossen.

Da jeg mødte en table bully for første gang, blev jeg så sur, at jeg kunne knække en stang selleri. Jeg blev stædig og indgik i raise-krige konstant.

Dette ville måske virke på legepladsen, men det giver ingen logisk mening på pokerbordet.

angry player

Så begyndte jeg at lade de andre spillere være bossen. Jeg roste dem og prøvede at blive gode venner.

I stedet for at gå i krig med dem og begynde at spille meget risikabelt, fik jeg bøllen til at føle sig respekteret, og så begyndte han at respektere mig. Fokus blev så flyttet fra mig til en anden person ved bordet.

Er det bare mig?

Hvis du føler, at en bølle er efter dig på pokerbordet, så bør du først spørge dig selv om ”Hvorfor”?

Der er en stor forskel mellem at bøllen er efter dig, fordi han har position, og fordi han synes du er en fisk.

Se dig omkring og overvej, om bøllen bare slår ned på mig eller alle ved bordet.

Hvis du føler, at en bølle er efter dig, så få det skrevet ned og kig på dataene.

Hvis det bare er på grund af position, er der ikke meget at gøre ved det. Hvis der er et gennemgående tema, f.eks. hvis du bliver tre-bettet og så c-bettet på floppet, og du folder hver gang, så juster dit spil derefter.

David "Devilfish" Ulliott
De gode bøller spotter fiskene.

Og tænk lidt over din kropsholdning. Hvor selvtillidsfuld ser du ud? Virker det til, at du ved, hvad du laver. Ligner du en fisk?

Bøller kan ikke lide modstand. De undgår dig, hvis du ser ud som en, der ikke er bange for at slå igen.

Hvad gør en bølle til en bølle?

Alle bøller ved et pokerbord har en ting til fælles – aggression. De vil bette, raise og re-raise hele tiden indtil de forlader bordet.

En bølle vil åbne med en bred vifte af hænder og vil ofte bette på flop, turn og river meget ofte. Som hobbyspiller reagerer jeg på dette på to forskellige måder:

1. Jeg giver op

Jeg bliver træt af at se dem komme til river med 72o og dobler gennem min AK på et board med A7Q42, så jeg siger stop.

2. Jeg går i krig

Jeg begynder at kalde med dårlige hænder og bliver mere aggressiv.

Det klogeste er at folde dine dårlige hænder men samtidig kalde lidt mere bredt.

Læg nogle fælder ud og prøv med nogle 4-bets. Vær modig og hold pots små.

Så vil du på et tidspunkt kunne fange bøllen på river med bukserne nede om anklerne.

Faren ved at kalde med es-høj

Her er en vane, som du dog bør undgå. Jeg kom ofte til river og kaldte for hele min stack med es-høj.

Valentin Messina IMG 0023
Lad ikke dit ego komme i vejen.

Det føltes godt, men det var idiotisk. Poker bliver ikke afgjort i en hånd. Spil fornuftigt over det lange løb.

Hold dig fra spots som denne – variansen ender med at æde dig op.

Hvilken slags bølle er de?

Der er to former for bøller:

1. En rigtig god pokerspiller, som ved hvornår det er det rette øjeblik at lægge pres på

2. En hyper-aggressiv dårlig spiller, som tror han er verdensmester fordi han i 1997 vandt en stor pot med 6-3o.

Det første, du skal gøre, er at finde ud af, hvilken form for bølle han er. Hvis han virkelig har så store nødder som den første, så find et andet spil eller hold dig fra ham.

Hvis det er en bølle af den anden form, kan du roligt udvide din calling range og sørge for at komme til showdown oftere og holde pots så små som muligt.

Udnyt bøllen

Hvis bøllen er en dårlig spiller er han drevet af sit ego og vil bare have noget action. Brug dette til din egen fordel og snak med ham ofte. Hvis du bliver nødt til at folde inden showdown, så bed bøllen om at vise sin hånd.

Meget ofte vil det ikke være store hænder, han kaster i mucken, men i stedet bluffs og mellemgode hænder.

Optimized NWM chips1c2
Sådan vinder du chips fra bøllen.

Jeg havde en stor fejl i mit spil tidligere. Jeg ville komme til river efter en af disse latterlige raise-krige mod bøllen og ville kalde uanset hvad. Jeg var all-in fra start.

Det var lang tid før jeg lærte, at når man folder og ikke har den bedste hånd, er det en cadeau til modstanderen. Men man behøver ikke at give bøllen kredit for det.

Hold det for dig selv. Vær den klogere mand. Men vær ikke bange for at folde. Husk at poker kun er en hånd af gangen.

Hvis du folder med den dårligste hånd, har du slået din modstander.

Bøllerne havde det med at få mine følelser frem. Mit ego kunne ikke tage det.

Jeg ville være alpha-hannen. Jeg vil have alle damerne og pengene.

Frustation, vrede, tilt.

Det er ikke bøllen, som får dig til at tabe penge. Det er dine tanker. Ændrer du din tankegang, ændrer du din virkelighed.

Sidste slag mod direktøren

Jeg lyttede ikke til min pokercoach hvad angik mit spil med direktøren. Jeg valgte en anden vej.

Jeg bøjede mig. Jeg nægtede at spille hans spil. Jeg gik.

Min coach havde ret. Der ville kun blive en vinder.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse