Sådan fungerer Stars Rewards på PokerStars

Share:
15 juni 2017, Skrevet af: Thomas Hviid
Sådan fungerer Stars Rewards på PokerStars

PokerStars nye loyalitetsprogram Stars Rewards blev lanceret i Danmark som det første land i maj måned.

Samtidig blev det tidligere loyalitetsprogram, som blandt andet gav de flittigste spillere en pæn stor rakeback, afskaffet. For specielt professionelle spillere var dette loyalitetsprogram meget vigtigt for at ende med et overskud ved bordene, hvor spillene blev sværere og sværere.

Med Stars Rewards har PokerStars et ønske om at belønne hobbyspillerne frem for de spillere, der lever af rakeback.

Man bliver stadig belønnet for hver eneste cent, man betaler i rake, men belønningerne er generelt mindre og tilfældige. Samtidig bliver spillere, som har indbetalt mere, end de har udbetalt, i højere grad tilgodeset end dem, som ikke donerer så meget til pokerøkonomien.

Om Stars Rewards er godt for pokerspillerne eller ej, vil vi ikke diskutere her, men til gengæld vil vi vise, hvordan det fungerer i praksis.

Sådan kommer du i gang med Stars Rewards

Allerførst skal man tilmelde sig Stars Rewards, da man ikke automatisk er med i programmet. Det gør man dog nemt ved at trykke på en enkelt knap, når man første gang logger ind. Bemærk, at i skrivende stund er det kun spillere i Danmark og Italien, som er en del af programmet, mens det bliver rullet ud i resten af verden i løbet af sommeren.

Når du starter pokerklienten op, vil du bemærke, at der er kommet en ny statusbar. Det fungerer lidt ligesom den hidtidige statusbar, hvor man opsamlede point til at få et vist antal StarsCoins. I dette tilfælde kaldes pointene for Reward Points.

For hver $1, man betaler i rake, får man 100 Reward Points. Samtidig får man også Reward Points for at spille i PokerStars Casino og Betstars, men her udregnes pointene anderledes.

Når man har opnået et vist antal Reward Points, får man en kiste. Kisternes indhold kommer vi tilbage til.

I screenshottet herunder kan du se, hvordan det ser ud. Vi har allerede 50 Reward Points og skal opnå 150 for at fylde hele statusbaren ud og få en kiste.

Som du også kan se på screenshottet er der noget, som hedder Boost. Det betyder, at man får dobbelt så mange Reward Points, når man har et boost.

I dette tilfælde får vi boost på de næste 45 point, hvilket betyder, at vi reelt får 90 Rewards Points ved at opnå 45.

Når man har opnået 45 point, og boost-perioden er slut, skal man vente i otte timer på at få boost igen.

Under Mit Stars vil du også kunne se oplysningerne om antallet af Reward Points og målet for at opnå en kiste. Samtidig ser man også antallet af StarsCoins og de belønninger, man kan være heldige at opnå.

Hvad er der i kisterne?

Kisternes farve er forskellige alt afhængigt af, hvor mange Rewards Points du skal opnå. Point-kravet er forskelligt fra spiller til spiller og er baseret på, hvor meget du tidligere har spillet, hvilke stakes du spiller på, samt nettoindbetalinger.

I vores eksempel skulle vi kun opnå 150 point, hvilket giver en rød kiste, det laveste niveau. De øvrige farver er blå, bronze, sølv, guld og platinum, der er det højeste niveau.

Indholdet i kisterne er vilkårlige og indeholder typisk StarsCoins og Reward Points, men man kan også få turneringsbilletter, kontante beløb eller endda pakker til PokerStars Live-turnerringer.

I dette tilfælde fik vi 11 StarsCoins (vi havde 17 i forvejen) og 5 Reward Points ved at åbne den røde kiste, hvilket svarer til en værdi på $0,11. Toppræmien for den røde kiste, $100, måtte vi dog se langt efter.

PokerStars oplyser faktisk, hvilken værdi kisterne har reelt har, og hvor stor sandsynligheden er for at få dem.

Det kan ses i oversigten her (bemærk, at PokerStars kan ændre på sandsynlighederne undervejs. Den seneste oversigt kan ses på FAQ-siden for Stars Rewards):

Hyppighed

Rød

Blå

Bronze

Sølv

Guld

Platinum

1 ud af 10.000

$100

$100

$500

$500

$1.000

$1.000

400 ud af 10.000

$0,60

$1,95

$5

$13,25

$34,50

$107

700 ud af 10.000

$0,36

$1,17

$3

$7,95

$20,70

$64,20

1.000 ud af 10.000

$0,12

$0,39

$1

$2,65

$6,90

$21,40

1.200 ud af 10.000

$0,11

$0,35

$0,90

$2,39

$6,21

$19,26

1.400 ud af 10.000

$0,08

$0,27

$0,70

$1,86

$4,83

$14,98

2.000 ud af 10.000

$0,07

$0,23

$0,60

$1,59

$4,14

$12,84

3.299 ud af 10.000

$0,06

$0,20

$0,50

$1,33

$3,45

$10,70

(Tabellen medregner ikke de toppræmier, som PokerStars af og til sætter på højkant.)

I tabellen kan man se, at man har meget lille chance (1 ud af 10.000) for at få toppræmien, mens man de fleste gange må nøjes med en lille gevinst – lidt ligesom i en Spin & Go.

Opnår man fire kister på en dag, bliver man automatisk opgraderet til et højere niveau i kister. Statusbaren bliver blå, når man er tæt på at blive opgraderet, og man får at vide, hvor lang tid man har for at klare kravet med fire kister om dagen.

Bemærk, at der er udløbsperioder på Reward Points, kister og StarsCoins, hvis du ikke spiller så tit:

  • Dine Reward Points bliver nulstillet, hvis du er inaktiv i tre måneder. Dit boost bliver også nulstillet, men du får et nyt boost, når du logger ind igen.
  • Hvis du ikke åbner din kiste i løbet af tre måneder, mister du den.           
  • StarsCoin kan også udløbe, hvis du ikke opnår nogen Reward Points i løbet af seks måneder.

Hvor meget har du fået i dine kister? Skriv gerne en kommentar og fortæl om dine erfaringer med Stars Rewards.

Share:

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer