Sådan fik tre pokerstjerner interesse for spillet

Elky Ho Shahade
Bertrand ’ElkY’ Grospellier, Maria Ho og Jenifer Shahade

Ved PokerStars Caribbean Adventure fortalte Bertrand ’ElkY’ Grospellier, Maria Ho og Jenifer Shahade deres unikke historie om, hvordan de lærte poker at kende.

Kan du huske, hvordan du startede med at spille poker i sin tid?

Vi har alle vores egen unikke historie om, hvordan vi så nogle andre spille poker, og hvordan det fascinerede os så meget, at vi selv fik lyst til at prøve. Senere fandt vi ud af, at de interesser, som vi tidligere havde haft, kunne overføres til poker.

Sådan forholder det sig også for Bertrand ’ElkY’ Grospellier, Maria Ho og Jenifer Shahade. Her førte mødet med poker samtidig til, at det blev deres levevej, da de var i stand til at overføre deres tidligere erfaringer til at blive ekstraordinært gode til spillet.

Derfor er deres unikke historier ekstra interessante.

I forbindelse med PCA på Bahamas fik de lejlighed til at fortælle deres egen historie, og her lyttede PokerListings’ Dirk Oetzmann til.

ElkYs historie

Jeg boede i Sydkorea for at spille Starcraft (et computerspil, red.) professionelt, da det var det eneste land, hvor man kunne dette.

bertrand grospellier 30580
Grospellier kunne også overføre sin evne til at koncentrere sig.

En lighed mellem Starcraft og poker er, at det er spil med ukomplette informationer. Jeg tror, at det var derfor, at mine venner senere rådede mig til at spille poker.

De sagde, at poker er en tankesport, og det er sandt, men reelt bliver alle spil en tankesport, når man kommer op på et vist niveau.

Du skal være i stand til at håndtere meget pres i poker. Jeg lærte at håndtere pres på den hårde måde. Når jeg spillede Starcraft-turneringer var det i store haller foran 20.000 tilskuere, og da jeg var ham udlændingen, var de alle imod mig.

Det gav mig en fordel, da jeg senere skiftede fra online til live poker – jeg var vant til presset. Det svære for mig ved at gå fra online til live var at holde styr på stacks og pot-størrelse, da det hele bliver regnet ud for dig online. Det havde jeg virkelig problemer med i starten.

Hvis der er et spil, som jeg kan se boome ligesom poker, er det Hearthstone. Mange pokerspillere er allerede optaget af det, da der er mange paralleller. De er begge kortspil, der spilles med fælleskort, og der er muligheden for at bluffe.

Maria Hos historie

Min familie flyttede fra Kina til Amerika, da jeg var lille, men jeg lærte det mest populære kinesiske spil Mahjong som helt lille.

Maria Ho
Maria Ho har været kortspil ind med modermælken.

Selvom jeg voksede op i USA blev jeg opdraget på traditionel kinesisk vis, så der gik et stykke tid, før jeg opdagede poker.

Jeg synes, det er ærgerligt, at nogle spil virker til at blive umoderne, selvom de ikke bør gøre det. Jeg lærte at spille bridge før poker, og jeg nyder det stadig meget.

Parallellen mellem dem ligger i interaktiviteten mellem spillerne. I bridge er der altid en to-mod-to-situation, du skal forstå den besked, som din medspiller sender dig, og så skal du evaluere, hvad spilleren på det andet hold har.

Når det bliver din tur, skal du allerede her vide, hvad det bedste træk er i denne situation.

Selvom du ikke spiller med en partner i poker, er der stadig interaktivitet med spillerne på bordet, du forsøger at forstå deres træk, og du laver modsvar til det.

Jenifer Shahades historie

Jeg lærte at spille skak som fem-årig. Jeg kunne ikke rigtig lide det i starten, men sådan har jeg ofte haft det med andre ting, som jeg senere bliver forelsket i. Jeg er ikke sikker på, at alle har det sådan.

Jenifer Shahade
Skak- og poker-mester.

Jeg blev mester i skak, før jeg lærte at spille poker, og det var min bror, der introducerede mig til det. Igen var jeg ikke så vild med det, da det er et spil med ufuldstændige informationer, hvilket er anderledes end skak. Men samtidig er der også ligheder med hensyn til strategi.

Senere blev jeg fortalt, at jeg faktisk skulle være mere som min bror og spille poker. Jeg var meget i tvivl, men så blev jeg hooked på spillet.

Poker er meget populært blandt skakspillere, og nogle af dem er blevet rigtigt gode. Alexander Grischuk (Verdensmester i lynskak i 2015, red.) kan spille 40 borde online samtidig, mens han tager sig lang tid, når han spiller live.

Og så er der selvfølgelig Magnus Carlsen fra Norge, i øjeblikket klart den bedste spiller i verden. Han er kendt for at grinde poker, men på en god måde.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse