Sådan arrangerer du det perfekte homegame: Slå dine venner

big stacks are good 18045

Det handler om at have det sjovt sammen, men det er nu sjovere, når man vinder samtidig. Se her hvordan du sørger for et plus på kontoen.

Serien om ”Sådan arrangerer du det perfekte homegame” er i 13 dele og viser dig, hvad du skal bruge til at lave den perfekte pokeraften for dig og dine venner eller kolleger.

Vi vil komme ind på alt, hvad du bør vide om et homegame, lige fra hvilken variant af poker, der er bedst at spille, til hvilken mad, der skal på bordet.

I vores ottende artikel ser vi på, hvordan du vinder over dine venner, og hvordan du gør det på en diplomatisk måde, så de også kommer næste gang.

Vi kigger på typer af spillere, som du vil opleve ved en pokeraften, og hvilke strategier du skal bruge for at besejre dem.

Det er lidt en kunst at sørge for at få dine kammeraters penge over i dine hænder og gøre det samtidig med stil.

Begyndere (også kaldet noobs eller fisk)

Der er et gammelt ordsprog på engelsk, som passer perfekt til poker: You can shear a sheep many times but you can skin it only once.

Når du spiller mod en nybegynder er det en god idé at give dem en succesoplevelse, så det også har været sjovt.

De vil højst sandsynligt gå broke, men hvis de samtidig får følelsen af, at de har været tæt på, så kommer de også næste gang.

At spille mod fisk er let. Man skal bare værdispille alt, der minder om en god hånd. Andet par er en god hånd mod en komplet nybegynder.

De vil kalde med alle hænder, og de raiser kun, når de har en stor hånd.

Og så husk på at give et par medfølende ord, når de har tabt deres penge.

”Vi taber alle, når vi lærer”, er en god én. Du kan også sige: ”Der var du godt nok uheldig”.

Strammeren

Hvis du ikke kan huske at have set en spiller lægge penge i potten, med mindre han var i blinds, så er der gode chancer for, at det er en stram (tight) spiller.

Spilleren er 100 procent fokuseret på sine egne to kort, og der bliver kun spillet, hvis der er virkelig er en god hånd.

Hvis der er top par, er spilleren bange for, at den stadig kan overgås. Hvis han rammer en straight, og der er mulighed for en flush, så holder han sig fra at raise.

Giv ikke denne form for spiller så meget som en lillefinger. Det er bare med at bette og raise dem aggressivt, indtil de spiller tilbage mod dig.

Hvis de kalder, så skal du bruge enten et top-par eller en endnu bedre hånd for at vinde.

Den over-aggressive

Selvom de fleste har set Gus Hansen spille, så finder man ikke mange med hans aggressive stil. Men hvis du møder en over-aggressiv spiller, så er det værd at være på dupperne, da det kan give dig meget værdi i dit homegame.

Denne form for spiller er næsten altid med i hånden. Når du checker, så better de, og når du better, så raiser de.

Det kan være frustrerende at spille imod, da de altid better, og de giver dig aldrig mulighed for at se kort gratis. Det kan blive svært at holde dem på afstand.

Men i virkeligheden er det nemt at spille mod den over-aggressive spiller.

Du skal bare lade dem bette for dig. Den relative hånd-værdi går fløjten, når du spiller mod et vildbasse. Men hvis du sidder i rigtige position, så kan et lavt par ofte være nok for dig til at vinde en stor pot.

Doyle Brunson
En rigtig erfaren rotte
 

Den erfarne rotte

I dag er næsten alle bekendt med poker, og mange spiller på seriøst plan.

Det er dem, som har spillet poker siden de fik internet og kan huske da Gus Hansen vandt sin første WPT.

Så med mindre at du er klar på den store udfordring at tackle disse seriøse spillere, så er der kun et godt råd: Hold dig væk fra dem.

Lad være med at spille, med mindre du har en virkelig god hånd.

Spil lidt mere stramt, specielt hvis du er ude af position, og vent på de muligheder, du får for at spille med de urutinerede spillere ved bordet.

Øv dig online på mikroindsater

Du vil opleve mange ligheder mellem online-spillere på mikro-niveau og spillere til et homegame. Derfor er online poker et perfekt sted at få noget erfaring.

Det er også et godt sted at udvikle din egen stil, som du kan bruge til pokeraftenen.

Hvis I har planlagt at spille en turnering, så er det oplagt at prøve et par $1 Sit & Go-turneringer for at få følelse med det. 

Og hvis det er planen at spille et mixed cash game, så kan man prøve nogle af de forskellige varianter i pokerrummene.

En anden fordel ved at spille online er også, at det vil få dig til at klassificere modstanderne baseret på deres spil, ikke på udseende.

Nogle gange kan en spiller have et udseende, der får dig automatisk til at tænke, at han må være en over-aggressiv spiller. Men hvis du ser nærmere på hans spillestil, kan det vise sig, at han er en kæmpe fisk.

Ligesom man skal ikke vurdere en bog udelukkende ud fra omslaget, skal man heller ikke bedømme en spiller ud fra udseendet.

Kig på hvordan din modstander forholder sig til hver hånd, og så kan du sætte prædikat på ham bagefter.

 


De øvrige dele i denne serie:

Del 1: Udstyr

Del 2: Håndrangering

Del 3: Sådan spilles der

Del 4: Set-uppet

Del 5: Drikkelse

Del 6: Hvem skal med?

Del 7: Etiketteregler

Del 9: Undgå snydere

Del 10: Specielle regler, fejl og undtagelser

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Din kommentar er sendt til godkendelse.

Ingen kommentarer