Sådan arrangerer du det perfekte home game: Udstyr
Dette er en serie på 13 afsnit om, hvordan du arrangerer det perfekte home game. Vi giver dig tips til, hvordan du kan stable en fremragende pokeraften sammen med vennerne på benene.
Vi vil komme ind på alt, hvad du bør vide om et home game, lige fra hvilken variant af poker, der er bedst at spille, til hvilken mad, der skal på bordet.
Så følger du disse tips, vil dine venner reservere plads ved dit bord flere uger i forvejen.
I dette første afsnit ser vi nærmere på det essentielle grej, som du får brug for i forbindelse med et home game. Det er et bord, chips og kort. Vi har delt udstyret op i tre kategorier alt afhængigt af, hvor meget du ønsker at bruge på det, så hvis du er på SU, kan du stadig være med.
Priserne er vejledende og udstyret er fundet af vores amerikanske redaktører. Derfor kan prisen være højere i Danmark, ligesom at det kan være svært at skaffe det herhjemme.
Hvis du har fundet noget i de danske pokershops, er du velkommen til at skrive navnet på det i kommentarfeltet. Links til udstyrsforretninger på nettet accepterer vi dog ikke.
SU-niveau
Kort
Bicyle-kort
Hvis du er på SU eller bare vil gøre det billigt, kan du nøjes med et sæt, der ser simpelt ud, men stadig er god kvalitet. Det er dette sæt fra Bicycle, som er lækre i hånden og holder i lang tid.
Prisniveau: $1-5 for et sæt
Chips
Sæt med plasticholder
Disse jetoner er ikke specielt kønne, men de er bedre end at spille med rigtige mønter. Og de koster heller ikke mange mønter. Der er også en praktisk holder, så man kan holde chipsene på plads. Hvis I er omkring 10 spillere, så kan I nøjes med 500 chips, det vil sige mindst 30-40 chips per spiller. 50-100 chips er endnu bedre.
Prisniveau $10-$20
Bord
Da Vinci 2-Sided 36-Inch x 72-Inch Texas Holdem & Blackjack Casino Felt Layout
Du behøver ikke at købe et specielt bord til en pokeraften. Du kan nøjes med et klæde af filt, så chipsene ikke glider eller ruller for meget. Du kan endda begynde at lave et par tricks med chipsene, så snart at du har en overflade af filt.
Prisniveau: $10-$15
Samlet pris for SU-niveau:
$22-$40
Professionelt niveau
Kort
Copaq-kort
Lidt mere interessant. Disse kort fra Copaq er 100% PVC-plastik og varer 50 gange længere end kort af pap. De er også meget nemmere at blande og uddele. De bruges også i mange turneringer verden over, så I vil komme til at spille med de samme kort, som profferne bruger.
Prisniveau: $15-$20 for to sæt
Chips
Da Vinci 500 Pokersæt
Vi har udvalgt dette sæt fra Da Vinci, men man kan gå efter et hvilket som helst sæt chips i letvægts-plastik. Der er ikke den store forskel på dem, og de kommer i en aluminiums-kuffert sammen med en dealer-knap, små og store blinds samt en terning. I alle fald giver det spillet et professionelt præg, og du kan endda lave lidt tricks med chipsene. Disse chips fra Da Vinci har et metal-indlæg og vejer derfor lidt mere, så de føles mere lækre.
Prisniveau: $20-$100
Bord
Full Size Texas Hold'em Green Felt Pokerbord 83x44
Bordet bliver helt sikkert den største investering for dit home game, men det er også det, som gør den største forskel. Dette bord har plads til 10 spillere, og filtoverfladen er af høj kvalitet. Der er desuden holdere til jeres drinks samt et polstret armlæn. Og så har bordet foldbare ben, så det er let at opbevare.
Prisniveau: $250-$300
Samlet pris for professionelt niveau:
$285-$420
Baller-niveau
Kort
Kem-kort
Disse kort fra Kem er lavet af 100% cellulose acetat og betragtes som de bedste spillekort i verden. De er enormt holdbare og samtidig stilfulde, og selv hvis du skulle finde dem frem igen om 20 år, vil de stadig være i perfekt stand. Det var også disse kort, som blev brugt i den berømte pokerfilm Rounders.
Prisniveau: $20-$30 for to sæt
Chips
500 Paulson National Poker Series Chips i mahogni-etui
Chips af ler er de bedste, man kan få. De vejer mere end plastik-chipsene, men de er lækrere at holde og giver et mere eksklusivt præg. I dag bruger de fleste casinoer faktisk chips af ler. Under WSOP bruges der chips fra Paulson, så disse skulle række til dit home game. Og så kommer de i et lækkert mahogni-etui, som man kan lade stå fremme.
Prisniveau: $800-$1,000 (chips af ler kan også fås til omkring $150, hvis du ikke behøver et fancy etui)
Bord
Deluxe 96 inch Hold'em table med dealer position
Sæt dette bord op derhjemme og bliv ikke overrasket over, hvis du må lave en venteliste for at komme til at spille. Dette er ren luksus og har ben af marmor, overflader af krom, plads til dealer samt bløde armlæn. Vi syntes bedst om grøn til overfladen, men man kan får bordets overflade i flere farver, blandt andet rød og blå.
Prisniveau: $2,000-$3,000
Samlet pris for baller-niveau:
$2,820-$4,030
De øvrige dele i denne serie:
Del 2: Håndrangering
Del 3: Sådan spilles der
Del 4: Set-uppet
Del 5: Drikkelse
Del 6: Hvem skal med
Del 7: Etiketteregler
Del 8: Slå dine venner
Del 9: Undgå snydere
Del 10: Specielle regler, fejl og undtagelser








