Rigmand indgår taber-væddemål for at hjælpe

bill perkins
Bill Perkins

Bill Perkins kan godt lide at lave store væddemål, som han typisk taber, men til gengæld kan hjælpe andre til at få det bedre.

Som så mange andre pokerspillere er amerikanske Bill Perkins glad for prop bets.

Perkins skiller sig dog ud i forhold til de andre, da han efterhånden er blevet kendt for at tabe tusindvis af dollars i disse bets.

Som for eksempel under dag 1 af $100k Super High Rolleren ved PCA på Bahamas, hvor han væddede med Mike McDonald om, at canadieren ikke kunne lave 300 squats på et level.

Det kunne McDonald nemt klare og scorede dermed $10.000.

Perkins vandt til gengæld det næste bet, hvor McDonald ikke nåede at lave 350 armbøjninger på et level. Men siden han kom over 300 armbøjninger, så donerede Perkins en del af pengene til velgørenhed.

Som man nok kan gætte, så har Bill Perkins penge nok.

Han spiller med i flere af de største pokerturneringer i verden (blandt andet $1 million Big One for One Drop) - ikke for at vinde penge, men mest for sjov. Og f.eks. ved Super High Roller-turneringen på Bahamas havde han på forhånd annonceret, at han ville donere 50% af sine gevinster til velgørenhed.

jeff gross rainbow tattoo prop bet2
Jeff Gross' tatovering, som kom i stand via et væddemål med Perkins.

Mennesker kan gøre alt

De fleste af hans penge kommer fra de dygtige investeringer, han har gjort gennem årene. Derfor kan det overraske, at en så succesfuld investor begiver sig ud i dumme prop-bets, som han næsten altid taber.

- Mange af de prop bets, jeg har lavet, er for motivationens skyld. Så hvis jeg f.eks. har en ven, som er overvægtig, så vil jeg vædde med ham om, at han kan forbedre sig selv, fortæller Perkins til PokerListings.

- Ikke alle væddemål, men mange af dem, er lavet for at en eller anden får gavn ud af det.

- Når du better mod et menneskes evne til at gøre noget, så vil du generelt ende med at tabe. Mennesker er enormt tilpasningsdygtige, og når de virkelig koncentrerer sig om det, så kan de næsten gøre alt, forklarer Bill Perkins.

I et andet væddemål skulle en ven i 16 måneder kun rejse med håndbagage, da Perkins mente, at vennen altid havde alt for meget med.

Det væddemål vandt hans ven, som samtidig lærte at leve med mindre, spare tid i lufthavnen samt sætte pris på det, der virkelig var vigtigt, når man rejser.

Perkins’ nok mest kendte – og mest kontroversielle -væddemål var dog nok, da han betalte Jeff Gross $550.000 for at få tatoveret en regnbue i nakken. Da Gross ikke er homoseksuel, mente mange, at det var hånende overfor homoseksuelle.

esfandiari ultimate
Antonio kunne ikke holde sig fra kvinder i et år...

Vandt sex-væddemål over Esfandiari

Spørger man Perkins om, hvilket væddemål han bedst kunne lide, er han noget i tvivl.

- Jeg har lavet så mange, jeg kan nok ikke vælge en favorit.

Efter en lille pause husker Perkins tilbage på dengang, hvor han tilbød Antonio Esfandiari $250.000, hvis han kunne leve uden sex i et år. Kunne Antonio virkelig det?

- Selvfølgelig ikke! Han skulle giftes, så det var en sikker gevinst. Han er i øvrigt lige blevet far, fortæller han.

Kun sjældent er det sket, at Perkins selv er på den anden side af væddemålet, hvor det er ham, der skal opnå et eller andet. Han husker dog et enkelt.

- Jeg skulle ned på 7,7% kropsfedt engang. Jeg tog 6 pund muskler på og mistede meget fedt, og det var på helt naturlig vis, man måtte ikke tage steroider eller noget.

Det mål nåede han på to måneder.

- Når man er motiveret, så er der få ting, man ikke kan gøre, forklarer Perkins.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page