Regler for Irish Poker/Irsk poker

ept berlin chips
Der er masser af action i Irish Poker.

Irsk poker starter som en Omaha-hånd med fire kort på hånden, men slutter som i Texas Hold’em med kun to kort. Lær reglerne for den sjove variant her.

Texas Hold’em er et fantastisk spil men kan være meget frustrerende, når man ikke får gode kort til at spille pre-flop.

Omaha er også et fantastisk spil, men der er mange swings.

Hvad nu hvis vi fortæller, at der findes et spil med ligeså meget action som Omaha men med færre swings som i Hold’em?

Det spil hedder irsk poker, på engelsk Irish Poker.

Irsk poker er faktisk et mix mellem Texas Hold’em og Omaha. Man starter med fire kort på hånden som i Omaha, men efter floppet skal man smide to kort.

Resten af hånden spilles ligesom almindelig Texas Hold’em. 

Pre-flop

Spillet inden floppet er det samme som i Omaha Poker. Den første spiller til venstre for dealeren/knappen lægger small blind og den næste spiller til venstre lægger big blind.

Fire kort bliver herefter delt ud til alle spillere startende med spilleren i small blind. Action begynder til venstre for big blind og fortsætter bordet rundt.

stuart fox folds 2928
Smid to kort efter første bettingrunde efter floppet.

Her har spillerne mulighed for at folde, kalde eller raise som i andre pokervarianter.

To kort skal smides efter bets på floppet

Floppet foregår på samme måde som Omaha eller Hold’em med tre fælleskort med billedsiden op. Anden bettingrunde begynder med spilleren til venstre for knappen som den første.

Når bettingrunden er overstået skal de tilbageværende spillere smide to kort.

Herefter fungerer spillet ligesom i Texas Hold’em med hensyn til turn og river.

Tips til pre-flop

I irsk poker skal du gå ind i spillet pre-flop som var det en Omaha-hånd. Det betyder, at du skal gå efter starthænder, der har flere muligheder.

Det kan være denne slags hænder:

• To store par (AAKK, KKQQ, KKJJ, QQJJ, osv)

• To farvetræk (Ah8hKd10d, As10sQh9h, osv)

• Wraps (KQJT, QJT9, J1098, 10987, osv)

• Høje par med høje eller mellemgode connectors (KKJT, QQJ10, KKJ9, QQ109, osv)

Hvis alle fire kort ikke passer godt sammen i din hånd pre-flop, så er det bedst at folde.

Hvad skal jeg smide efter floppet?

Boardets udseende og action efter floppet har den største betydning for, hvad du skal gå efter, når du skal smide de to kort.

guslucky
Vi ved ikke om Gus kan lide irsk poker, men mon ikke han kan...

Hvis du flopper top-par og møder stor modstand på floppet er der gode chancer for, at du er oppe mod en modstander med et set på floppet eller en nut-draw.

Er der et draw på floppet? I så fald, er det dig, der har et draw til nuts eller er det dig med et top-par?

Top-par er ofte en svagere hånd i irsk poker, så pas på den hånd, når der er draws på boardet.

Hvis der ikke er noget draw på floppet, kan du arbejde videre med dit par og holde på din bedste kicker.

Hvis du rammer et draw på boardet, så hold dig fra lave draws eller straight draws med mindre du kan komme billigt med. Chancen er stor for, at nogen er startet med en bedre draw-hånd.

Sjov variant til at få noget action

Irsk poker er en god variant, hvis du godt kan lide at være med i mange hænder, men ikke vil opleve de samme swings som i Omaha.

Du vil opleve større swings end i Texas Hold’em, men det er ikke noget, som hurtigt vil koste dig din bankroll.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse
Poker håndrangering
  1. Royal Flush
  2. Straight Flush
  3. Fire ens
  4. Fuldt hus
  5. Flush
  6. Straight
  7. Tre ens
  8. To par
  9. Et par
  10. Højeste kort

Komplet Poker Håndrangering