Redaktionen hos PokerListings

PokerListings.dk er den danske version af en af verdens største sider for pokernyheder. Siden 2003 har PokerListings været online, og PokerListings.dk kom til verden i 2006, da pokerboomet for alvor slog igennem.

Desuden har vi sider på svensk, norsk, finsk, tysk, hollandsk, fransk, italiensk, spansk og portugisisk.

PLphotoGroupv2

Til hver side har vi tilknyttet en redaktør, som står for at vedligeholde siden og levere friske nyheder fra pokerverdenen. Desuden er der tilknyttet flere freelanceskribenter og bloggere.

PokerListings’ redaktion har hovedkontor i Malta, men vi har også faste medarbejdere bosat i Vancouver, Berlin og Tallinn.

Målet for PokerListings’ redaktion er at levere pokernyheder af høj kvalitet, som samtidig skaber interesse for poker blandt dem, som ikke har så stor erfaring med spillet. Det har altid været PokerListings’ altoverskyggende mål at få nye spillere til bordene og samtidig give dem en god introduktion, så poker bliver en sjov hobby.

Vi fokuserer selvfølgelig på de kendte spillere, men vi har også forståelse for, at de kendte spillere ikke altid er de bedste rollemodeller til at få nye spillere ind i poker. Derfor handler det også om at give taletid til de spillere, som vil spillet og de andre spillere det bedste.

I vores nyhedsdækning oplyser vi samtidig vores læsere om de seneste kampagner og tilbud hos pokersiderne.

Sidst, men ikke mindst, vil vi gerne give vores læsere strategitips og nyttig læsestof til at blive bedre i poker. Vi ved, at de fleste pokerspillere har et ønske om at blive bedre, og vi håber, at vores artikler kan være med til at gøre dig bedre.

Hvis du har spørgsmål, gode tips eller bare generel feedback, kan du altid kontakte os på webmaster @ dk.pokerlistings.com.