Ravnsbæk på finalebordet i Venedig

simon
Arkivfoto

Simon Ravnsbæk har den næststørste chipsstak, når finalebordet ved WPT Venedig Grand Prix spilles i morgen.

Den regerende Danmarksmester Simon ”Ministerborg” Ravnsbæk er godt på vej til en stor gevinst ved WPT Venedig Grand Prix.

Århusianeren formåede på dag 3 at spille sig op fra en 19. plads til førstepladsen, som han indtog med 795.000 chips. Torsdag eftermiddag skulle de seks deltagere til finalebordet så findes, og her klarede han sig også overbevisende blandt de seks bedste.

Simon Ravnsbæk formåede endda at øge sin stak til 922.000 chips, hvilket dog kun rækker til en øjeblikkelig andenplads. Han var en overgang klar chipleader med 1,1 millioner chips, men desværre formåede først Rinat Bogdanov og senere Andrea Dato at snuppe en del chips fra ham.

Simon Ravnsbæk har en tredjeplads ved WPT Wien til $241.263 som sit bedste resultat nogensinde, og han skal vinde WPT Venedig Grand Prix for at overgå den præmiesum.

Italienske Andrea Dato er klar chipleader med 1,591 millioner chips og må siges at være en klar favorit. Han var i øvrigt også på finalebordet sidste år i Venedig, hvor det blev til en fjerdeplads.

Dato bustede amerikanske Jason Wheeler, som blev bubble boy. Blandt de ni spillere tilbage på dag 4 var Wheeler ellers det mest kendte navn, men amerikaneren startede dagen med at tabe et par store hænder, blandt andet til Simon Ravnsbæk.

Følg Simon Ravnsbæk kamp på finalebordet på World Poker Tours hjemmeside, hvor der er liveopdatering. Finalebordet er sat til at starte klokken 14 dansk tid.

Sådan er chipsfordelingen på finalebordet:

1. Andrea Dato – 1.591.000

2. Simon Ravnsbæk – 922.000

3. Rinat Bogdinov – 907.000

4. Alessandro Longobardi – 558.000

5. Andrea Carini – 347.000

6. Gianluca Trebbi – 343.000

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse