Præsentation af November Nine

The July 10

De seneste to år ved WSOP Main Event har vi haft en dansker repræsenteret ved finalebordet. I 2008, hvor Jerry Yang vandt, var det Philip Hilm. Og sidste år var det som bekendt Peter Eastgate, der ikke bare var en del af November Nine, men til sidst gik hen og vandt skidtet.

I år blev Eastgate en flot nummer 78 og andre danskere var endnu tættere på det forjættede finalebord. Desværre vil finalebordet i November blive spillet uden dansk deltagelse, men derfor betyder det ikke, at al spændingen er borte.

Det er nemlig ni mænd med vidt forskellig baggrund og erfaring, der skal udkæmpe det drabelige slag i november om at bliver verdensmester 2009. Phil Ivey er på alles læber, men han har lang vej op til chipleaderen Darwin Moon.

Her følger en introduktion af November Nine:

Darwin Moon - 58,930,000

Darwin Moon kommer tilbage til Rio om fire måneder med et kæmpe chiplead og utroligt nok vil den $1 million, han allerede er sikret, være hans første betydningsfulde cash i en live turnering.

Han er en fritidsspiller, som ejer et mindre firma, der har med skovdrift at gøre i Maryland. Han har spillet poker i tre år og vandt sin Main Event billet på det lokale kasino i West Virginia.

Darvin Moon
Darwin Moon

Efter eget udsagn har han været utroligt hot hele vejen frem til finalebordet.

"Med de kort jeg har fået, har det været let," sagde Moon. "Hvis jeg ikke rammer kort, som jeg har gjort, vil alle andre spillere på finalebordet være bedre end mig."

Den beskedne erfaring kan give Moon problemer på finalebordet mod de meget mere erfarne professionelle spillere, men Moon har en kæmpe stack, der vil hjælpe på det.

"Vi får se om jeg kan gøre det," sagde han. "Jeg er fortrøstningsfuld, hvis bare jeg fortsætter med at ramme godt."

Eric Buchman - 34,8000,000

Med rødder i New York har Eric Buchman allerede turneringsgevinster for mere end $1 million bag sig. Lidt af de penge kom, da han måtte tage til takke med andenpladsen i en NLHE Event i 2006 ved WSOP.

Buchmans største cash kommer fra en sejr i 2007 ved WSOP Atlantic City Main Event, hvor han vandt $208K. Det tal har han allerede overgået nu med en plads blandt November Nine.

Eric Buchman
Eric Buchman

Buchman ligger godt til nu, men indrømmer han har haft heldet på sin side under turneringen.

"Jeg er glad nu, men jeg har været heldig et par gange de sidste par dage," sagde Buchman. "Jeg er træt nu - Jeg fortjener en ferie!"

Han forventer at tage alle sine venner med som supportere til finalebordet, så han har noget god opbakning, når slaget skal stå.

Steven Begleiter - 29,885,000

Steven Begleiter har spillet poker hele sit liv som en entusiastisk amatør og har vundet sin main Event billet via en home-game liga.

Steven Begleiter
Steven Begleiter

De andre medlemmer af denne liga vil dele 20% af Begleiters gevinster. Det gav naturligvis en del larm rundt om bordene fra tilhængere af Begleiter.

Begleiter var ikke sen til at indrømme, han havde undveget nogle kugler på vejen mod finalebordet.

"Jeg danser mellem regndråber midt i et minefelt og af en eller anden grund står jeg stadig op," var Begleiters malende beskrivelse, da finalebordet var en realitet. "Jeg har allerede vundet. Det er vildt, jeg nåede finalebordet. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg klarede det. Mit mål er at spille godt - indtil videre er det mål nået."

Jeff Shulman - 19,580,000

Jeff Shulman er måske bedst kendt for sin rolle som redaktør for CardPlayer Magazine. Han kom med en provokerende udtalelse tidligere i turneringen, hvor han sagde han ville smide armbåndet i skraldespanden, hvis han vandt.

En udtalelse som skulle ses i lyset af en utilfredshed over måden WSOP var blevet kørt de seneste par år.

Jeff Shulman
Jeff Shulman

Shulmans vej til finalebordet har været ganske lige til og han var forundret over kvaliteten af modstand på sin vej.

"Der var mange amatører med i denne turnering, som ikke rigtigt havde en forståelse for deep-stacked poker," sagde han. "Det var det letteste felt, jeg nogensinde har set i mit liv."

Shulman håber, turen til November Nine, vil give god eksponering for hans forskellige projekter.

"Det bliver godt for min forretning, god eksponering til CardPlayer og Spade Club og måske vil folk som arbejder begynde at spille poker."

Joseph Cada - 13,215,000

Joseph Cada
Joseph Cada

Den yngste spiller på novembers finalebord er Joseph Cada, som lige er fyldt 21.

Online er han "jcada99", hvor han har flere fine resultater. Den største sejr er $50K i Sunday mulligan på Full Tilt Poker.

Cada har allerede to cashes ved WSOP 2009, men de går hurtigt i glemmebogen, når man rammer finalebordet ved Main Event.

"Jeg har det godt, men er lidt træt," sagde han. "Jeg har spillet en masse poker den seneste måned, så nu vil jeg nyde sommeren i Michigan. Jeg tror på mig selv, men det er trods alt kun poker, og jeg vil gøre det bedste jeg kan, med de kort jeg får."

Kevin Schaffel - 12,390,000

Kevin Schaffel kommer fra Florida og er far til to. Det er anden gang han kommer langt i Main Event, da han blev nummer 42 tilbage i 1994.

Kevin Schaffel
Kevin Schaffel

Med kun omkring $168K i turneringsgevinster indtil videre, vil dette finalebord være den største præstation hidtil og Schaffel er lykkelig over at være en del af November Nine.

"Jeg er i himlen nu," sagde han. "Jeg kommer tilbage til november, og ser hvad jeg kan gøre. Hvis det skal være, så skal det være. Lige meget hvad, har det været en fantastisk oplevelse. Min søn er stolt, og jeg kunne ikke være mere lykkelig."

Phil Ivey - 9,765,000

Phil Ivey bliver stjernen i showet til november. Han er det mest prominente navn blandt finalebordsdeltagerne og har allerede syv armbånd til sit navn.

Phil Ivey
Phil Ivey

Ved WSOP 2009 har han allerede vundet to armbånd og selvom det var en svær vej til finalebordet, klarede han skærene, og er klar til det, han har drømt om hele livet.

Han kommer til bordet som shortstack, men som man nok kan forvente, vil Ivey ikke stille sig tilfreds med en sekundær placering. Han går efter sejren.

"Jeg ser måske et par af hænderne på TV," sagde han. "Jeg er lidt short, og vil ikke gå specifikt ind i, hvad jeg vil gøre, men jeg har nogle planer."

Antoine Saout - 9,500,000

Antoine Saout kommer fra Morlaix i Frankrig og er en kendt MTT specialist, specielt på Everest turneringsborde.

Antoines popularitet er steget gevaldigt på siden, da finalebordsdeltagelsen har sikret ham og de andre spillere, der havde kvalificeret sig via Everest, en del af en $1 million bonus.

Antoine Saout
Antoine Saout

Han kommer til finalen med den næstmindste stack, så han skal også ud og arbejde.

Antoines mor har ikke altid været tilfreds med sønnens valg af profession, men han håber dette gode resultat kan omvende hende.

"Min mor var i mod det, men hun ser resultaterne og burde være tilfreds nu," sagde han. "Mine venner og familie er meget stolte og glade på mine vegne."

James Akenhead - 6,800,000

James Akenhead er medlem af den gruppen "Hit Squad", som er en flok unge engelske professionelle.

Sidste år var lige ved og næsten, da han blev toer i en $1,500 turnering ved WSOP. Denne gang vil han hele vejen, selvom han er short.

James Akenhead
James Akenhead

"Det er som en drøm," sagde han. "Jeg fortalte venner i januar, at jeg følte det ville gå dårligt i alle de andre events, og så ville jeg have et fænomenalt Main Event. Og se hvad der skete!"

James havde det største heppekor på vej til finalen, og er glad for at kunne dele roser ud til sine larmende venner.

"Støtten har været fantastisk," sagde han. "Det var synd for flere af de andre. De vandt en hånd og fik ikke en gang en enkelt klapsalve. Støtten jeg fik, hjalp mig rigtigt meget."

 

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page