Power Up – Ny pokervariant i testfasen

PokerStars forsøger at kombinere poker med kortspil som Hearthstone og Magic: The Gathering. Se her hvordan det vil komme til at se ud.

Er du også begyndt at spille Hearthstone? Spillede du Magic: The Gathering før du opdagede poker?

Kan du svare ja til ét af disse to spørgsmål, er der måske gode nyheder på vej til dig.

PokerStars er i gang med at udvikle et nyt pokerspil, der har fundet inspiration i futuristiske kortspil som Hearthstone og Magic: The Gathering.

Power Up hedder det nye spil, og i øjeblikket er det kun i første testfase, hvor en række udvalgte spillere kan teste det for play money.

Spillet bygger på et almindeligt spil Texas Hold’em, men man har desuden en række ekstra kort, som man kan ændre spillets normale gang med. Med kortene kan man f.eks. gøre et kort på boardet ugyldigt, se et af modstanderens kort eller få et ekstra kort på hånden.

Desuden vil der være en masse animationer og effekter i takt med, at man bruger sine kort og vinder eller taber hænderne. På den måde vil spillet komme til at minde en del om Hearthstone i udseende.

Inspireret af flop-spil

PokerStars arbejder hele tiden på at øge deres udbud af pokervarianter for at bevare deres position som markedsleder. Blandt andet har de gjort Spin & Go og Zoom Poker til en kæmpe succes.

I flere tilfælde har de dog fundet inspiration hos andre pokersiders tiltag, f.eks. var det et fransk pokersite, som oprindelig fandt på Spin & Go-konceptet.

Dette virker også til at være tilfældet med Power Up. Sidste år lancerede manden bag Global Poker Index og HendonMob, Alex Dreyfus, spillet HoldemX, hvor man også forsøgte at lave en kombination af Hold’em og Hearthstone.

Dreyfus’ håb var at revolutionere pokerverdenen med HoldemX, men det blev lidt af en fuser. Ganske vist fik spillet rosende ord med på vejen af mange spillere, men i dag er der næsten ingen, som spiller det.

Det skal dog siges, at der ikke kunne spilles om rigtige penge i HoldemX. Det vil ikke være tilfældet med Power Up, hvis spillet ender med at blive lanceret i PokerStars’ platform.

Vi får se, om Power Up bliver en succes på niveau med Spin & Go og Zoom, eller om det bliver en til glemmebogen ligesom HoldemX.

Se en video her med klip fra, hvordan Power Up ser ud i testfasen.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page