Pot-Limit og No-Limit Poker
Pot-Limit
Når man spiller Pot-Limit, er alle satsninger begrænset til puljens størrelse. Dette betyder, at hvis der er $100 i puljen, kan en spiller satse alt mellem størrelsen af big blind (den mindste indsats, med mindre en spiller er tvunget til at gå all-in) og $100.
Eksempel
Der spilles $1-$2 Pot-Limit Texas Hold'em eller Pot-Limit Omaha (disse spil er identiske, når det kommer til satsningsprocedure). I et $1-$2 Pot-Limit eller No-Limit spil er small blind på $1 og big blind på $2. Den første spiller kan enten forhøje med minimumsbeløbet $2 (så det koster $4 at være med), forhøje puljen, eller forhøje med et hvilket som helst beløb mellem minimumssatsningen og puljen. En forhøjelse af puljen vil være $7 (small blind ($1) + big blind ($2) + kaldet ($2) = $5. Pulje forhøjelsen stiger da med yderligere $5, så et kald ($2) + forhøjelsen ($5) gør det til $7 for at være med). Hvis den næste spiller beslutter sig for at forhøje puljen, kan han forhøje den op til $24 (small blind ($1) + big blind ($2) + forhøjelsen ($7) + kaldet ($7) = $17. En pulje genforhøjelse er nu $17 ekstra, så kaldet ($7) + forhøjelsen ($17) gør det til $24 for at være med).
En genforhøjelse i Pot-Limit skal mindst være det dobbelte af den tidligere forhøjelse, med mindre en spiller ikke har nok penge og er tvunget til at gå all-in.
En satsning i Pot-Limit skal mindst være på størrelse med big blind, med mindre en spiller ikke har nok penge og er tvunget til at gå all-in.
No-Limit
I No-Limit kan du satse alt du har foran dig på et givent tidspunkt, lige meget hvad der er i puljen.
En genforhøjelse i No-Limit skal mindst være dobbelt så stor som den sidste forhøjelse, med mindre en spiller ikke har penge nok og er tvunget til at gå all-in.
En satsning i No-Limit skal mindst være på størrelse med big blind, med mindre en spiler ikke har nok penge og er tvunget til at gå all-in.
Table Stakes i Pot-Limit og No-Limit
Table stakes bruges i næsten alle poker spil i dag. Det giver en beskyttelse, så en spiller kan spille et hvilket som helst beløb, han har på bordet foran sig. Det betyder, at hvis to spillere er involveret i en hånd og den ene har $100, mens den anden har $50, kan spilleren med $100 højest satse $50 (men kan samtidig højest miste $50 på hånden).
Eksempel
Der spilles No-Limit og tre spillere (spillerne A, B og C) er med i hånden. Spiller A har $300, spiller B har $200 og spiller C har $100. Spiller C går all-in og satser $100, Spiller B kalder og må lægge $100 ind, ud af hans $200, spiller A vælger at forhøje all-in og satser $300 og spiller B beslutter sig for at kalde all-in med sine sidste $100.
I en situation som denne bliver en sidepulje lavet. Hovedpuljen indeholder det som spiller C kan vinde ($100 fra C + $100 fra B + $100 fra A = $300) og sidepuljen indeholder (B's resterende $100 + $100 fra A = $200). Som sådan skal spiller A tage $100 tilbage.
Så snart alle kort er givet ud, vinder spiller C hovedpuljen, hvis han sidder med den bedste hånd. Spiller A eller spiller B vil vinde sidepuljen ($200), alt efter hvem af dem der har den bedste hånd. Hvis enten spiller A eller B sidder med den bedste hånd, vil den spiller vinde både hoved- og sidepuljen ($300 + $200 = $500).
Kommentarer
0Ingen kommentarer endnu