Popstjerne i spidsen for EPT Deauville

ayman zbib neilstoddart
Ayman Zbib. Foto: Neil Stoddart, PokerStarsBlog

Frei Dilling-Kjær og Anders Andersen klarede sig videre fra dag 1B af EPT Deauville, som føres af en popsanger fra Libanon.

Navnet Ayman Zbib siger dig nok ikke ret meget, men han er et stort navn i hjemlandet Libanon.

Han blev først kendt som sanger i et lokalt talent-show på TV, Studio El Fan, og flere af hans sange har over 2,5 million visninger på Youtube.

Mandag aften spillede han sig i spidsen af EPT Deauville ved at indsamle 181.400 chips på dag 1B. Det var også flere end chipleaderen på dag 1A, Chris Day, med 154.100.

Ayman Zbib spiller regelmæssigt med på EPT-touren, og to gange er han kommet i pengene – senest for to år siden i netop Deauville, hvor det blev til €11.000 for en placering som nummer 81.

Mens den libanesiske popstjerne boltrede sig ved bordene i Casino Barriere, så svingede det ikke helt for de danske spillere.

To danske spillere, Frei Dilling-Kjær og Anders Andersen, formåede at spille sig videre fra dag 1A, men de endte begge lige omkring start-stacken på 30.000 chips. Andersen endte med 32.500 og Dilling-Kjær 30.100.

Kresten ’El Toro’ Nielsen var også med på dag 1B, men det blev til en lynhurtig exit. Sidste års mest vindende dansker havde ikke heldet med sig i en hånd, hvor hans straight var oppe imod et sæt, men modstanderen ramte et fuldt hus på riveren.

På dag 1A formåede samtlige seks danskere at spille sig videre, så vi har altså otte danskere med ved bordene, når dag 2 starter klokken 12.00. Rasmus Agerskov ligger bedst til med 108.700 chips.

Livestream fra turneringen kan følges her.

Top 10 fra dag 1B:

1. Ayman Zbib – 181.400
2. Alain Bauer – 160.100
3. Martin Schleich – 152.500
4. Yerai Iribarren – 151.900
5. Ludovic Geilich – 142.000
6. Niels Van Leeuwen – 141.000
7. Andrew Sweeney – 129.600
8. Alexander Lakhov – 121.600
9. Miroslav Alilovic – 116.300
10. Sulaiman Sesay – 116.000

Anders Andersen – 32.500
Frei Dilling-Kjær – 30.100

 

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse