Pokerstjerner spiller om lilla jakke (og millioner af dollars)

PokerMasters

I aften starter Poker Masters, hvor de største pokernavne spiller fem turneringer på syv dage med millioner på spil. Det hele kan følges live via PokerGO.

Pokerverdenen får i den kommende uge et nyt prestigefyldt trofæ at spille om. Det er hverken et skinnende bracelet eller en kreativ skulptur, men i stedet en lilla jakke.

Inspirationen har man sikkert fundet i blandt andet golf, hvor vinderen af US Masters får en grøn jakke – og selvfølgelig en ordentlig røvfuld penge.

Sådan bliver det også i den nye pokerturnering Poker Masters, der starter i aften på Aria-casinoet i Las Vegas og spilles frem til den 20. september.

Her møder størstedelen af pokereliten frem for at deltage i det nye koncept, hvor der er millioner på spil.

Det er dog ikke en traditionel highroller-turnering, hvor vinderen løber af med den lilla jakke.

Der spilles fire indledende turneringer med et buy-in på $50.000, og så afsluttes det med en $100.000 Championship-turnering. Den lilla jakke gives til den spiller, som har vundet flest penge i løbet af alle fem turneringer.

Jakken er skabt af den verdenskendte designer Waraire Boswell, og den bliver selvfølgelig syet til for at passe perfekt til vinderen.

Hvem spiller?

Der er ikke nogen offentlig registreringsliste, så vi ved ikke endnu, hvor mange spillere stiller op i Poker Masters. Det virker dog til, at initiativet er blevet taget godt imod, da highrollerne har tweetet en del om det.

Her er nogle af de spillere, som har bekræftet deres deltagelse i Poker Masters:

Daniel Negreanu
Phil Hellmuth
Fedor Holz
Doug Polk
Rainer Kempe
Jason Koon
Stefan Schillhabel
Dominik Nitsche

Udover spillet ved bordene lyder det til, at der er del side-bets mellem spillerne. I hvert fald har Daniel Negreanu offentliggjort, at han har lavet side-bets på $50k med følgende spillere om at vinde den lilla jakke:

Om alle spillerne stiller op, har vi ikke fået bekræftet endnu, men i hvert fald står Negreanu til en kæmpe side-gevinst, hvis han skulle gå hen og blive den første vinder af den lilla jakke. Hvis han ikke vinder, skal han til gengæld hoste op med $50k til vinderen.

Hvordan spilles der

Som nævnt er der fire $50k-turneringer og en afsluttende $100k Championship. $50k-turneringerne spilles over to dage, mens $100k-turneringen løber over tre dage.

I $50k-turneringer er startstacken på 125.000 chips, og der spilles med levels på 30 minutter. Hver dag spilles der ned til et finalebord på ni spillere, som så afgøres dagen efter. Man kan lave re-entry indtil level 9.

Aria
Aria-casinoet i Las Vegas lægger gulv til Poker Masters.

I Championship-turneringen er startstacken på 200.000 chips, og levels er på 60 minutter. Her spilles der Freezeout, altså er det ikke muligt at lave re-entry.

Der gælder desuden følgende regler:

  • Der spilles syv-håndet
  • Big blind skal betale ante
  • Shotclock på 30 sekunder, hver spiller har desuden tre muligheder for at forlænge med 60 sekunder
  • Høretelefoner og solbriller er ikke tilladt

Der er desuden dresscode i forbindelse med turneringen, da det hele sendes på TV. Det bringer os videre til næste punkt…

Hvor kan man se det?

Poker Masters er reelt skabt af PokerGO, den nye internetkanal for poker. De dækker naturligvis turneringerne intenst med livestream i alle syv dage med 30 minutters forsinkelse.

Sådan ser programmet ud:

13. sept.: $50k dag 1 – fra klokken 03:00
14. sept.: $50k dag 2 – fra klokken 22.30
15. sept.: $50k dag 3 – fra klokken 22:30
16. sept.: $50k dag 4 – fra klokken 22:30
17. sept.: $50k dag 5 – fra klokken 22:30
18. sept.: $100k dag 1 – fra klokken 03:30
19. sept.: $100k dag 2 – fra klokken 00:30
20. sept.: $100k dag 3 – fra klokken 00:30

Et abonnement på PokerGo koster $10 for en måned eller $99 for et helt år. Læs mere om PokerGo her.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse