PokerStars på vej til at eliminere Bumhunting

ESLobbyExpanded thumb 450xauto 308741
Sådan ser tiltaget ud på pokerstars.es.

På PokerStars’ spanske version tester man i øjeblikket en Seat Me-funktion, hvor man ikke selv kan vælge hvilket bord, man vil sidde ved.

Flere pokersider har allerede gjort det, og nu er verdens største pokersite også tæt på at gøre det.

I går indførte PokerStars en såkaldt Seat Me-funktion, der skal beskytte hobbyspillere fra at blive flået af grindere i cashgames.

Seat Me-funktionen gør, at man ikke selv kan vælge hvilket cashgame-bord eller Sit & Go, man vil sidde ved, og dermed kan man ikke udse sig specifikke modstandere. Samtidig bliver det mere simpelt at vælge spil og man bliver sat ved et bord, så snart man har valgt stakes.

Indtil videre er Seat Me-funktionen kun tilgængelig i PokerStars’ spanske version for heads-up Sit & Go, men hvis det går som forventet vil den blive rullet ud på andre markeder, også for cashgames.

Slut med at raile highstakesborde

Det kaldes også for ”Bumhunting”, når grindere har udset sig en dårlig spiller og kun sætter sig ved det bord, hvor den spiller sidder. Der findes endda specielle seating scripts, der gør grinderen opmærksom på, når fisken har sat sig ved et bord.

online poker12

Det betyder, at mange hobbyspillere får en dårlig oplevelse ved bordene, da de typisk ender med at tabe deres penge ret hurtigt.

Pokersites som Unibet og PartyPoker har allerede forsøgt at dæmme op for det, og pudsigt nok var PokerStars’ søsterside Full Tilt Poker blandt de første til at gøre det samme.

Et minus ved Seat Me-funktionen er dog, at man ikke vil kunne observere andre borde. Dermed vil man f.eks. ikke kunne følge med i, hvordan det går på highstakes-bordene.

Tiltaget er det seneste, som PokerStars har foretaget for at gøre poker lidt sjovere for hobbyspillere – og lidt sværere for grindere.

Sitet har blandt andet skåret ned i belønningerne til de spillere, der bruger mest tid ved bordene, og bruger i stedet pengene på at tiltrække nye spillere. Dette har mange grindere protesteret imod og truet med at holde op med at spille hos PokerStars.

Strategien ser dog ud til at virke for PokerStars, hvis moderselskab Amaya Inc. forleden kunne præsentere et regnskab med både større omsætning og overskud.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page