PokerStars lancerer nyt heads-up-koncept på mobilen

Duel screens 2

PokerStars præsenterer det nye spil ”Duel”, der er et sjovt og socialt pokerspil, man kun kan spille på mobilen. PokerListings har testet det.

Spiller du poker på din mobil? Bliver du ofte nødt til at stoppe på tidspunkter, hvor du faktisk ikke vil? Og er du også irriteret over spillere, der tager for lang tid om at foretage deres handlinger?

Så er der gode nyheder til dig, da PokerStars vil ændre på dette med deres nye spil ”Duel”.

Det giver dig mere frihed, et spil tager ikke ret lang tid, og du får hurtige resultater uden at blive udnyttet af hajerne.

Sådan virker Duel

Duel er et spil for kun to spillere, og det kan kun spilles over mobilen (man skal downloade en app).

Duel friends 2
Du kan udfordre dine venner eller spille mod ukendte modstandere.

Hvis du allerede har en eksisterende konto hos PokerStars, kan du bruge den, men du kan også oprette dig som ny spiller.

Har du nogle venner med en Duel-konto, kan du udfordre dem og spille mod dem. Hvis du ikke har nogle venner, der spiller det, kan du få en tilfældig modstander og sende en venneanmodning bagefter, så du kan udfordre spilleren igen.

Man spiller enten for play money eller micro stakes. PokerStars har sat det højeste buy-in som $5, så pokerhajerne vil næppe være interesserede.

Forudbestemt antal hænder

En af de specielle ting ved Duel er, at antallet af hænder er forudbestemt. Spiller man for play money, varer spillet 10 hænder, og for rigtige penge skal der 20 hænder til.

Den næste nyskabelse i spillet er, at man ikke spiller hænderne efter hinanden. I stedet vil man foretage det første træk for den ene halvdel af hænderne, og din modstander vil åbne i den anden halvdel.

Så snart du har foretaget dit træk i den første hånd, kan du gå videre til den næste osv.

Når du er færdige med at lave træk for din halvdel af hænder, bliver du præsenteret med de hænder som din modstander har skullet foretage træk for.

Duel Ronaldo 2
Cristiano Ronaldo er blikfang for det nye spil.

Hvis spiller starter med 500 chips i hver hånd. Spilleren med flest chips efter de 10 eller 20 hænder, vinder duellen.

Slut med stalling

Den tredje store nyskabelse i Duel er, at der ikke er nogen shot clock eller tidsbank.

Den eneste tidsbegrænsning er, at man skal foretage sit næste træk inden tre dage, hvilket skulle give dig nok tid til at færdiggøre et spil.

Det betyder også, at du kan have flere dueller i gang uden at sidde og vente ved bordene.

Lad os sige, at du sidder i bussen og kun har et kvarters tid. Du kan udfordre en modstander, starte et spil, foretage dine træk, og så kan du fortsætte spillet senere på dagen, når du har tid.

Vores erfaringer

PokerListings havde muligheden for at teste spillet under PCA i sidste måned. Her var der en svaghed, som var ret åbenlys.

Hvis du havde opnået en stor chiplead efter de første hænder, kunne du bare folde resten, og så havde modstanderen ingen chance for at vinde chipsene tilbage.

Det har PokerStars i mellemtiden fundet en løsning på. Så snart der er en all-in-situation, bliver den hånd sat bagerst i rækkefølgen.

Man ved ikke, hvordan denne hånd ender, indtil man har færdiggjort alle de andre, og dermed holdes spændingen intakt.

duel Containers

Del dine resultater

Du kan let dele dine resultater og statistik, og du kan samtidig følge med i, hvordan det går for dine venner.

PokerStars Duel er måske ikke revolutionerende for poker, men det er et mere socialt og sjovt spil.

Det viser os, hvorfor vi i sin tid startede med at spille – vi kunne godt lide at spille noget sammen med vores venner.

PokerStars Duel er indtil videre kun tilgængelig i en beta-version i Norge, men i de kommende måneder skulle det blive lanceret i resten af verden.

Fodboldstjernen Cristiano Ronaldo er i øvrigt blikfang for en kampagne for spillet, som man kan se på billederne her i artiklen.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page