2010 Mar 6

PokerStars EPT Berlin - Den snu sølvræv

Theo Jorgensen
Sølvræven i triumf ved WSOPE
Af: Nichlas Hindsberg

Theo Jørgensen har sat sig helt op ved siden af chaufføren ved PokerStars EPT Berlin. Med 24 spillere sidder han med andenflest chips.

Ved PokerStars EPT København for et par uger siden viste Fru Fortuna sig fra sin værste side, da hun lagde en grim knægt på turn i en pot, hvor Theo var all-in med damer mod et par knægte. Nu er Theo på vej mod en gevaldig revanche.

Med 24 spillere tilbage ved PokerStars EPT Berlin er en af Danmarks dygtigste og mest respekterede pokerspillere gennem tiderne på cruisecontrol mod et finalebord.

På dag 3 fik danskeren akkumuleret næsten 2500000 chips og det placerer ham på en øjeblikkelig andenplads lige efter chipleaderen Kevin MacPhee.

Værtsnationen ser allerede nu ud til at blive flot repræsenteret på finalebordet, som skal findes i løbet af i dag, Tyskland på nuværende tidspunkt stadig har ti spillere tilbage mellem de resterende 24 spillere.

Den eneste navnkundige spiller ud over Theo der stadig er med er Irske Jude Ainsworth. Han ligger dog i den tunge ende af feltet.

Kommentarer

0
  1. Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar