”Pokerspillere er begyndt at grinde drømmeholdskonkurrencer”

mike watson wsop apac
Mike ’SirWatts’ Watson

Den canadiske pokerspiller Mike ’SirWatts’ Watson er en af flere pokerspillere, som er blevet bidt af Fantasy Sports. Millionpræmier er en af årsagerne til, at de bliver tiltrukket.

Fantasy Sports, som vi bedre kender som drømmeholdskonkurrencer eller managerspil i Danmark, har været på markedet i mange år.

Det har altid været en hyggelig måde at følge med i en VM-slutrunde eller Premier League på, og man kunne duellere lidt med kollegerne på arbejdspladsen eller holdkammeraterne i fodboldklubben.

I de seneste år er Fantasy Sports blevet virkelig ”big business”, og flere professionelle gamblere har fået øjnene op for værdien i at spille dem.

Det gør sig specielt gældende i det amerikanske, hvor en af de største Fantasy Sports-sider, DraftKings, i øjeblikket har den største førstepræmie nogensinde på højkant.

Her kan man vinde en garanteret førstepræmie på $1 million, og det koster kun $27 at være med. 92.400 (spillet er kun åbent for spillere i USA og Canada) har indtil videre sat deres drømmehold bestående af NFL-spillere, så der er en præmiepulje på svimlende $2,2 millioner.

Disse tal minder altså meget om de største online-turneringer i poker.

DraftKings
Hos DraftKings er der i øjeblikket en førstepræmie på $1 million på spil.

Mange ligheder med poker

Mange pokerspillere har også kastet sig over Fantasy Sports-spillene. En af dem er den canadiske pokerpro Mike ’SirWatts’ Watson, og han mener, at pokerspillere har en fordel i spillene på grund af deres baggrund.

- Der er helt sikkert mange lighedspunkter. Helt sikkert meget omkring bankroll management og forståelse for simple koncepter, fortæller Watson til PokerListings.

Han peger på, at pokerspillere har let ved at blive gode til drømmeholdskonkurrencerne, da den måde man analysere spillene på, er meget lig poker.

- Man spiller hver uge, man bruger meget tid på at analysere hver uge, man tænker over forskellige strategier og koncepter samt forskellige teknikker, man kan bruge, forklarer han.

- Jeg tror, at de fleste pokerspillere er vokset op med en eller anden form for konkurrence i sport eller noget andet.

Mike Watson2
'SirWatts' ser mange lighedspunkter mellem poker og Fantasy Sports.

- Jeg tror, at konkurrenceelementet er grunden til, at vi spiller poker. Så hvis man allerede er vild med sport og spil, så er det let at tilpasse sig, siger Watson.

Fuldt lovligt i USA

Til forskel fra poker er det lovligt at spille Fantasy Sports om penge i USA, da det betragtes som et vidensspil.

Og en anden grund til, at Fantasy Sports er blevet så populært i Nordamerika er, at det ikke bliver stigmatiseret på samme måde som poker.

- Jeg tror, at da Fantasy Sports oprindeligt ikke er et hasardspil, så er der ikke den samme stigmatisering, som poker havde i starten, forklarer Watson.

Markedet er fortsat i hastig vækst, og Mike Watson ser flere af hans bekendte, som satser på drømmeholdskonkurrencerne:

- Det virker til, at der er flere og flere, som gør det godt ved at grinde Fantasy Sports. Jeg har nogle venner, som faktisk tjener til føden ved at spille det nu.

- Det virker til, at fordelene er meget små, og man vil komme til at opleve store udsving. Men hvis man er villig til at bruge tiden på det og passer på sine penge samt har heldet på sin side, så virker det til at være noget, som man kan leve af, siger Mike Watson.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse