PokerListings Awards: Interview med Manuel Bevand

0114 Manuel Bevand
Manuel Bevand

Den franske pro Manuel Bevand er blevet en meget vellidt spiller i pokersamfundet på grund af sin eftertænksomme personlighed og venlige sind.

Manuel Bevand er ikke den spiller, som tiltrækker sig flest overskrifter på grund af hans resultater, men i Frankrig er han et meget populært navn.

Winamax-proen er meget social ved bordene, kendt for sin integritet og fair-play, og samtidig arbejder han konstant på at blive bedre til poker.

Det er nogle af grundene til, at ’ManuB’  er blandt de nominerede til en PokerListings Awards i kategorien ”Most Inspiring Player”.

PokerListings Frankrigs reporter Fred Guillemot lavede dette interview over mail med den franske profil, der fortæller om at være inspirerende, dedikeret og

PokerListings: Manu, du er blandt de nominerede i Most Inspiring Player-kategorien ved PokerListings Awards. Er det at være rollemodel gennem dit spil og opførsel noget, blandt dine mål som spiller og som medlem af Team Winamax?

Manuel Bevand: Jeg tror ikke, at det kan være et mål i sig selv at være rollemodel. Det er ikke noget, som du selv bestemmer – det er noget, man bliver, når man er ærlig og ægte.

manuel bevand 27312
Manuel Bevand har altid arbejdet meget på sit spil.

Hvad tror du, at det er, som gør dig til en vellidt spiller og en af de mest populære franske spillere?

Det er nok et spørgsmål for dem, der synes om mig, men jeg tror, at det er mest fordi, at jeg er nem at gå til, og jeg altid stiller mig til rådighed for poker-fans.

Jeg føler bare, at jeg skylder pokersamfundet det og mest af alt samfundet omkring Club Poker (et fransk pokerforum, red.), da de altid har støttet mig, og takket være dem har jeg fået opfyldt min drøm og spillet live-turneringer.

Det er jeg taknemmelig for, og jeg vil aldrig glemme det.

I en episode af Winamax-serien ”Dans la tête d’un pro” (Inde i en pros hjerne), hvor du medvirker, ser vi, at samtale og analyse er meget vigtigt for dig. Men føler du ikke, at det er udmattende altid at opnå perfektion?

At gå efter perfektion er hård og endeløst, da det perfekte ikke findes. Men som vi altid siger, så er det rejsen, der tæller, ikke destinationen.

I poker stopper man aldrig med at lære. Føler du, at dette er noget af det bedste ved spillet, og det er en af grundene til, at så mange er så passionerede omkring det?

Jeg tror, at den største fejl, man kan lave i poker – og i livet generelt – er at tro, at man forstår det hele.

Man skal prøve at finde den rigtige balance og være selvsikker uden at være alt for selvsikker. Det er en stor forskel fra sportsfolk, som ikke er bange for at sige, at de er den bedste i verden.

Desuden er der stor forskel på at sige ”jeg er bedst” og ”mit spil er perfekt”. Når man siger i poker, at man er den bedste, betyder det bare, at man bare spiller mindre dårligt end alle de andre.

Du startede med at spille poker i 2005. Hvad er det bedste, som poker har givet dig rent personligt?

Poker har ændret den måde, jeg ser livet på. Jeg er mindre naiv, end jeg var tidligere, og når jeg skal tage en beslutning, er jeg blevet mere logisk tænkende og pragmatisk.

På flere måder har det afsløret min sande personlighed, både de gode og dårlige sider. Jeg forstår desuden folk bedre end før. Og så har jeg selvfølgelig mødt mange fantastiske mennesker.

Hvad mener du, at pokerens største stjerner fortsat mangler for at opfylde deres rolle i pokersamfundet?

IMG6703
Den største fejl man kan begå i poker er at tro, at man forstår det hele.

Jeg synes, at pokerspillere – specielt dem som har nydt godt af pokerboomet i 2000’erne – skylder deres fans at tilbringe noget tid med dem.

Derudover er jeg stor beundrer af det velgørenhedsarbejde, som spillere som Igor Kurganov og Philipp Gruissem udfører.

For nylig skabte Daniel Colman påstyr, da han ikke gav interviews efter hans sejr i Big One for One Drop. Han var generelt meget kritisk overfor poker. Hvad synes du om det?

Jeg forstår hans holdning, men måden han udtrykte det på, var forkert. Han havde faktisk den perfekte mulighed for at udtrykke sin mening.

Føler du personligt, at det kan være svært at forene dine personlige overbevisninger med at markedsføre poker?

Ja, specielt når man står ansigt til ansigt med folk, som taber, men ikke gør hvad der skal til for at vinde. Personligt synes jeg, at man skal fortælle sandheden om poker og ikke bare promovere det blindt.

Hvilke spillere inspirerer dig mest?

Davidi Kitai er min rollemodel som modstander. Han er en fantastisk person og en vinder.

Gruissem2
Bevand beundrer blandt andet Philipp Gruissem.

Jeg kan også godt lide Daniel Negreanu, som er en perfekt ambassadør for poker og en af de få ”old school” spillere, som konstant udfordrer sig selv.

Hvad angår de franske spillere, så beundrer jeg folk som Nicolas Levi og Pedro Canali, som formår at forblive normale, når de spiller poker.

Hvem ville du stemme på i de andre kategorier i PokerListings Awards?

Philipp Gruissem (for hans velgørenhedsarbejde), Adrian Mateos (Jeg har spillet med ham i en time og var MEGET imponeret) samt Roger Hairabedian (en fantastisk karakter!).

Det er svært at give korte råd, men hvis du havde en ting at sige til de spillere, som læser dette, hvad ville det være?

Jeg tror, at jeg vil give ordet til Bobby McFerrin:

"In every life we have some trouble

When you worry you make it double

Don't worry, be happy... "

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page