Pokerlegendes travhest hedder Full Tilt Poker

Puchkov 1
Konstantin Puchkov

Den tidligere skakmester Konstantin Puchkov har opnået stor succes i poker og senest har han også haft held som travkusk med hesten Full Tilt Poker.

Den 62-årige Konstantin Puchkov fra Rusland er den spiller, som har opnået flest cashes i løbet af en EPT, og er samtidig en haj til skak og backgammon.

Selvom han er mere gråhåret end sølvræven fra Greve, så spiller Puchkov fortsat med på European Poker Tour, hvor han blandt andet har en tredjeplads fra EPT Barcelona i 2010.

PokerListings fik sig en snak med russeren i Barcelona om hans pokermeritter, nomineringen til en PokerListings Award i kategorien ”Living Legend” og hans eventyr i travverdenen.

PokerListings: Konstantin, der er et rygte om dig. Det siger, at du er en hesteopdrætter fra Sibirien, som opkalder sine heste efter pokerudtryk. Sandt?

Konstantin Puchkov: Ja. Men jeg er nu hverken fra Sibirien eller opdrætter heste. Sandheden er, at jeg bor i Moskva, og jeg er kusk i travløb.

Det har jeg gjort, siden jeg var 20 år gammel. Jeg er kun amatør, men jeg har kørt i den højeste kategori i Rusland og vundet seks løb.

puchkov5
Puchkov i sulkyen bag Full Tilt Poker.

Og hvad med det at du har optrættet heste og giver dem navne efter pokerudtryk?

Efter Sovjetunionens kollaps købte jeg en hoppe. Og denne hoppe fik fem føl gennem årene. Hoppen hed Fisalina, så navnene på alle føllene skulle begynde med ”f”.

Og på grund af min passion for poker gav jeg dem navne efter pokerudtryk. En hedder Flush Royal, de andre Freeroll og Full House.

Men den mest succesfulde er Full Tilt Poker. Jeg håbede på at kunne køre med Full Tilt-logoet på min køredragt, men så gik firmaet konkurs.

Den stakkels hest var upopulær i månedsvis (griner)!

Hvis poker og hestevæddeløb kun er din hobby, hvad er så dit erhverv?

Jeg var tidligere matematiker og arbejdede i Sovjet-tiden som finansdirektør i store kombinater.

Nu er jeg regnskabs-ansvarlig for et lille forlag, der sælger bøger og annoncekampagner. Jeg får en rimelig løn og en procent af årets overskud.

Er det nok til at kunne spille alle de dyre pokerturneringer i et år?

Nej. Jeg har aldrig haft med store summer i poker at gøre i mit professionelle liv. Men jeg har spillet skak og backgammon og optjent en pæn bankroll gennem årene.

Puchkov1
Puchkov er nomineret til en PokerListings Award.

Nu budgetterer jeg $150.000 til WSOP og €20.000 til fem EPT’er om året. Det virker fint. Dog har jeg tabt store summer i cashgames i Moskva.

Her i Barcelona har jeg for eksempel spillet main event med kun 50% af mine egne penge. Resten har en ven staket i mig.

Hvordan kom du ind i poker?

Som sagt spillede jeg tidligere skak og opnåede at blive international skakmester. Og så rejste jeg hvert år til Monte-Carlo for at deltage i backgammon-turneringer.

I 1998 introducerede en ven mig til poker. Det var begyndelsen på et langt venskab (griner).

For to år siden slog du rekorden for flest cashes ved WSOP. Var det et mål for dig?

Ja. Jeg havde sagt det til venner, inden jeg spillede den første turnering. Og det skete.

Dette er en af grundene til, at du er blevet nomineret til en PokerListings Award i kategorien ”Living Legend”. Gør det dig stolt?

Ja, jeg læste det på den russiske side og var ret overrasket over det. Russere har ikke vundet mange priser i pokerverdenen.

Men jeg ville blive meget stolt over at vinde prisen, og jeg vil gerne til smukke Malta.

 

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page