Pokerarrangør: Måske sidste udgave af EPT Sanremo

claudio pagano
Claudio Pagano

Claudio Pagano, arrangører af EPT Sanremo, er godt træt af Casino Sanremos opførsel, og samtidig har den økonomiske krise i Italien sat sig præg.

Poker i Italien og EPT Sanremo er lig med navnet Pagano.

Du kender måske Team PokerStars-medlemmet Luca Pagano, der har adskillige flotte resultater på CV'et, og så er der hans far Claudio.

Claudio Pagano startede PaganoEvents, som har stået for at arrangere adskillige pokerturneringer i Italien, ikke mindst EPT Sanremo siden den første turnering i 2008.

Det gør de også i år, men det bliver måske sidste udgave af EPT Sanremo, afslører Claudio Pagano i dette interview med PokerListings’ Dirk Oetzmann.

PokerListings: Du har arrangeret pokerturneringer endda før EPT eksisterede. Hvordan er I blevet den vigtigste turneringsarrangør i Italien?

Claudio Pagano: Vi startede i 1996 med at lave poker-cruises i Middelhavet, og det gjorde vi i fem år.

Så var vi etablerede, og da så PokerStars kom til Italien, var det naturligt for dem at snakke med os.

Og før det spillede du backgammon som professionel?

Ja. Det gjorde jeg i 1980’erne. Jeg tog til Monaco hvert år for at spille verdensmesterskaberne.

Luca Pagano
Luca Pagano

I starten af 1990’erne tog jeg mine sønner med, og jeg fik endda Luca med i en af turneringerne.

Men han har vel ikke været meget ældre end 13?

Han var 12. Det var selvfølgelig ikke tilladt at deltage, når man var under 18, men efter lidt forhandlinger og så videre, tillod de ham at deltage.

De troede, at han hurtigt ville ryge ud, men han endte med at blive nummer fire ud af 200.

Et par år senere startede vi med poker. Der kunne ikke spilles poker på det tidspunkt, så vi begyndte at spille i Nova Gorica på grænsen til Slovenien. Hele familien, også min kone, spillede.

En fra casinoet foreslog mig at arrangere et poker-cruise. Vi startede vores ture fra Venedig til en græsk ø og havde op til fire ture om året.

Derefter spurgte Casino Sanremo, om vi kunne arrangere noget for dem, og så er resten historie.

Vi fik EPT Sanremo til at blive en af de største på touren, og vi har stadig rekorden.

Men i de seneste år har vi mistet spillere, og en af årsagerne er casinoet. For eksempel har de i mange år ikke villet åbne cashgame-borde under €2/€5. De sagde, at de ville, men det gjorde de bare ikke. Hvad skulle jeg gøre? Gå til en advokat?!

Et år var vi her for EPT, og personalet strejkede. Kan du forestille dig det? Vi har masser af penge med, og de begynder at strejke.

Jeg vil allerhelst selv stå for cashgame selv.

Er du sikker på, at du vil fortsætte med dette casino?

Kontrakten udløber efter denne sæson. Vi er nødt til at forhandle, om vi skal fortsætte, men det sker kun, hvis der er et klart sæt regler og betingelser.

Omvendt har Sanremo et af de smukkeste casinoer i Europa. Det ville være en skam, hvis vi forlod det, men det afhænger også af pengene.

casino sanremo 2
Casino Sanremo

Vil du hellere placere turneringen et andet sted?

Det ideelle sted vil nok være Casino della Vallee i Saint Vincent. Der er masser af fem-stjernede hoteller der, og casinoet har plads til mange borde.

Der er nok også andre problemer der?

Ja. Et stort problem for os er den økonomiske situation i Italien. Vi er virkelig i store problemer, og det går ud over pokerbranchen.

Samtidig er poker stadig ulovligt i Italien. Der er kun fire casinoer, som alle ligger i nord, mens syd er kontrolleret af mafiaen.

Der er 6-700 illegale pokerklubber i Italien, men politiet ser gennem fingre med dem. Italien er et mærkeligt land.

Der har også været plan om at bygge et casino i Taormine på Sicilien. Jeg vil dog sige, at det aldrig kommer til at ske. Man kan ikke have en forretning som dette uden at mafiaen blander sig.

Så hvad er det positive ved poker i Italien?

Vi har altid været kreative og optimistiske. Vi har ikke kun skabt det originale EPT-bord med multi-farvede lys, vi har også skabt accumulator-konceptet, og vi har tidligere haft software, som viser navnene på de udslåede spillere på skærmen i løbet af sekunder.

PokerStars er stoppet med at bruge den software, hvilket vi må respektere, men samarbejdet mellem os er stadig rigtig godt.

De har lige tilbudt os en ny aftale, som løber i tre til fem år.

Din søn Luca plejer at være fast inventar ved EPT. Hvor er han?

Han tager en lille pause fra poker, men jeg ved, at han gerne ville have været her.

Han er i øjeblikket involveret i et italiensk pokershow i stil med Big Brother. Han er kommentator, så han er i Marokko nu, hvor de filmer showet. Han er faktisk vred over, at han ikke kan være her.

Hvilken spiller ville du satse dine penge på her ved EPT, hvis du skulle?

Jeg ville have satset på Luca, men siden han ikke er her, så vil jeg sige Andrea Dato. Han er et af de italienske håb for fremtiden.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse