Poker og præsidentvalg: Hvad er der på spil?

obama negreanu
Daniel Negreanu i selskab med den nuværende - og sandsynligvis også den kommende - amerikanske præsident.

Uanset hvilket udfald det amerikanske præsidentvalg får i morgen, vil vi næppe se online poker blive lovliggjort i USA. Men der er håb om bedre tider.

I morgen skal det amerikanske præsidentvalg afgøres. Det har måske ikke ligeså stor interesse for verdens pokerspillere som genåbningen af Full Tilt Poker, men på længere sigt kan præsidentvalget vise sig at have større betydning for pokeren.

Seth Schaefer fra pokerlistings.com har kigget nærmere på præsidentkandidaterne og deres syn på poker. Desværre er der ingen af dem, der er specielt vilde med ideen om at tillade online poker i USA, men de kommende fire år kan godt medføre en ”optøning”, så det bliver tilladt i enkelte stater.

Barack Obama

I øjeblikket ser det ud som om, at Obama sidder med pocket kings og har kaldet Romneys over-shove med pocket jacks.

Barack Obama er ca. 75% favorit hos bookmakerne til at vinde valget, da han står til vinde de stater, der tæller for alvor – de såkaldte swing-stater. Ser man udelukkende på antallet af stemmer, er det næsten dødt løb.

Men hvad vil ”Four more years” med Obama betyde for poker?

Obama har tidligere sagt, at han godt kan lide at spille poker, men i hans tid som præsident har der ikke været tegn på, at man vil ændre på UIGEA-loven fra 2006, der gjorde det ulovligt at tilbyde online poker i USA.

Pokerspillere verden over håbede på, at det amerikanske marked blev reguleret og åbnet op for online poker, men den mest bemærkelsesværdige begivenhed i Obamas tid som præsident var, da man slog til mod PokerStars, Full Tilt og Absolute Poker ved Black Friday.

Nevadas senator Harry Reid og andre lovgivere har forsøgt at udfærdige love, som gør online poker lovligt på statsligt niveau, men det har ikke været med succes.

Reid er også i gang med at udfærdige et lovforslag i samarbejde med Jon Kyl, men det virker usandsynligt, at man kan samle stemmer nok til det.

Det virker generelt til, at online poker ikke står særligt højt på Obamas prioriteringsliste, og det kan man selvfølgelig også godt forstå, med de øvrige problemer, USA er ramt af.

Han har modtaget donationer fra spilleindustrien – primært fra casinoer, der ikke er baseret i Las Vegas – men der er intet der tyder på, at det ændrer hans øjeblikkelige syn på online poker.

Mitt Romney

Romney skal ramme en two-outer for at blive USA's næste præsident, men det er jo heller ikke helt usandsynligt.

Men hvis man regner med, at en Romney-sejr er godt for pokeren, så kan man godt tro om igen. Mitt Romney er mormon, og hans religion er en af grundene til, at han ikke er venlig stemt overfor spil og online poker.

Under sin valgturne udtalte han faktisk, at han er imod online poker på grund af de sociale omkostninger. Han sagde:

454px MittRomneybyGageSkidmore6
Intet pokerfjæs her!
 

- Jeg ønsker ikke at gøre det nemmere at spille. Jeg mener, at vi har masser af muligheder for at spille i de casinoer og steder, der allerede findes, sagde han.

Flere spillefirmaer har fået nej til at donere penge til hans valgkampagne – dog har han takket casino-rigmanden Sheldon Adelson for sin donation på mere end ti millioner dollars, men Adelson foretrækker sikkert også mest, at man spiller i hans casino i stedet for online.

Så hvis Romney skulle blive præsident, vil det ikke være meget anderledes end med Obama. Romney vil ikke gøre online poker lovligt i hele landet, og desuden har han højere prioriteter end at lave et reguleret marked.

Pokerspillere i USA hepper dog lidt på Romney, da han har planer om at give flere beføjelser til de enkelte stater.

Det betyder, at han nok ikke vil være imod, hvis stater som Nevada og Californien vil tillade online poker.

Nevada har allerede en lovgivning på plads og udsteder licenser til operatører. De første sider vil være oppe at køre allerede i år.

Så hvis vi får at se online poker lovliggjort i USA i løbet af de næste fire år, så bliver det nok kun i enkelte stater, og Romney vil være mere åben overfor at give staterne grøn lys end Obama.

Bonusinfo: Præsidentkandidaten for The Liberitarian Party, Gary Johnson, har faktisk gjort det til en del af sine valgløfter at legalisere online poker. Han har fået opbakning for pokerspillernes organ Poker Players Alliance, og på forummet 2+2 bliver det anbefalet at stemme på ham.

Gary Johnson har ingen chancer for at blive præsident, da han højst får et par procent af stemmerne i enkelte stater, men måske kan han sikre sig indflydelse.

Se også

assets/photos/_resampled/croppedimage12580-6464-Annette-Obrestad.jpg

Video: Annette Obrestad fortæller om blind online-sejr

Den norske pokerspiller prøvede for sjov at spille en online-turnering uden at se sine kort. Den turnering vandt Obrestad ved at spille aggressivt og udnytte...

08 August 2014
assets/photos/_resampled/croppedimage12580-football-ig-danishsmall.jpg

Se spillefirmaernes drømmehold i fodbold

Spillefirmaerne lægger millioner i topfodbold. Se her hvilke europæiske storklubber har et spillefirma som sponsor.

27 Juni 2012
assets/photos/_resampled/croppedimage12580-bjerkmann.jpg

Fem spillere – og en dansker - at holde øje med i 2012

Hvilke spillere bryder igennem lydmuren i det nye år og får deres første store resultat i en stor turnering? Se vores bud på hvem man...

17 Januar 2012
assets/da_DK/photos/_resampled/croppedimage12580-theo-jorgensen-24750.jpg

Theo bedst i vandland – ydmyget på tennisbanen

Theo Jørgensen blev – efter eget udsagn – en overlegen vinder af DM i vandrutsjebanekørsel. Til gengæld var han chanceløs på tennisbanen mod tidligere...

10 Januar 2012

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Din kommentar er sendt til godkendelse.

Ingen kommentarer