Poker og Krim – Putin better, skal Vesten kalde?

putin tony g
Vladimir Putin her i en duel mod Tony G.

Pokerspillerne Maxim Lykov, Eugene Katchalov og Ivan Demidov giver her deres syn på det store pokerspil mellem Vesten og Rusland.

Forholdet mellem Rusland og Vesten er kølnet kraftigt i løbet af de seneste måneder.

Årsagen er krisen i Ukraine og Ruslands annektering af Krim, der har skabt stor splid mellem parterne.

Midt i krisen står det ukrainske og russiske folk, der nu kan se magthaverne spille det ultimative pokerspil.

Apropos poker, så har PokerListings spurgt pokerspillere med ukrainsk eller russisk baggrund om deres syn på de seneste måneders begivenheder.

Christian Henkel har talt med Eugene Katchalov fra Ukraine og Maxim Lykov og Ivan Demidov fra Rusland.

Maxim Lykov (31), tidligere vinder af EPT Kiev, fra Rusland

Jeg er lige kommet fra Sotchi, hvor min kæreste har åbnet en tøjforretning. Men efter Monte-Carlo vil jeg flytte til Riga og så siden videre til Amsterdam, hvor vi gerne vil blive i længere tid.

lykov
Maxim Lykov

Situationen er svær at forstå. Når man bor i Rusland får man mere og mere indtrykket af, at staten styrer landet som tilbage i det 19. århundrede.

Politikerne opfører sig som kongerne, og for folk som mig er det tid til at flytte til Europa og få muligheden for et normalt liv.

Det er ikke i orden at tage en del af et andet land, uanset hvad der skete for 50 år siden.

Jeg tjekker et par nyhedssider om morgenen, men ellers tænker jeg ikke meget over det i løbet af dagen. Det er nok mere de ukrainske pokerspillere, der er ramt af situationen.

Så jeg har talt lidt med dem om deres situation og bekymring. Der er ikke så meget snak om konfliktens omfang på de højere nivauer, og at tale om det i poker-termer er nok mere dit job som journalist (griner).

Spillere som jeg kan deltage i EPT eller tage til USA. Men pokerens middelklasse i de tidligere Sovjet-republikker var faktisk glade for at kunne spille i Kiev inden urolighederne.

Byen har sin egen charme og en masse turneringer med mellemstort buy-in, blandt andet på Russian Poker Tour. Nu er det slut, og de pokerspillere har ingen erstatning for det. Så vi håber, at den nye regering (i Ukraine, red.) kan stabilisere situationen hurtigt.

Ellers får vi den samme sitiuation som i Rusland: en masse illegale pokerspil og manglende sikkerhed for spillerne.

Eugene Katchalov (33), Team PokerStars Pro, født i Ukraine, opvokset i USA

Det er ikke noget, som påvirker mit liv i det daglige, da hele min familie emigrerede (til USA, red.) i de tidligere 90’ere. Men jeg har mange venner i Kiev, så jeg er da bekymret over situtionen. Derfor prøver jeg at følge med og læser de daglige nyheder.

Eugene Katchalov2013 WSOP Europe
Eugene Katchalov

Det er dog lidt mærkeligt, da jeg er ukrainer, men forlod landet inden ukrainsk blev det officielle sprog. Så jeg taler kun russisk.

De diskussioner, der er om problemet, er mere en uoverensstemmelse mellem de sociale niveauer og socialiseringen end mellem nationaliteter.

Jeg vil blive overrasket, hvis pokerspillere fra Rusland og Ukraine vil komme i klemme på grund af det.

Konflikten er meget svær at forstå, og jeg er sikker på, at der er meget strategi i det hele. Det er faktisk svært at sige, hvad der er det rigtige at gøre. Men nogle folk er blevet såret dybt, og derfor kan jeg heller ikke sammenligne det med et pokerspil.

Jeg tager til Ukraine et par gange om året. Seneste gang var i efteråret sidste år, lige inden protesterne startede. Jeg repræsenterer Ukraine som en enste spiller for PokerStars.

Ivan Demidov (32), WSOP Main Event-toer i 2008, fra Rusland (Moskva)

Folk som aldrig har været i Europa eller USA er mere tilbøjelige til at tro på det, de ser i russisk TV osv. Men hvis du får dine informationer fra internettet, er det anderledes.

Ivan Demidov
Ivan Demidov

Det er dog ikke helt så simpelt. Blandt dem, der får deres nyheder fra nettet, er der også mange, som støtter Ruslands ageren. Men antallet er helt sikkert mindre sammenlignet med TV-seere.

Jeg bor stadig i Moskva, men jeg planlægger at købe en lejlighed eller hus i Riga. Så kan jeg få en permanent opholdstilladelse, så jeg kan rejse frit i EU.

Vi har ikke besluttet helt endnu, om vi vil flytte dertil permanent, eller vi vil tilbringe halvdelen af tiden i Moskva.

Men den seneste politiske udvikling har helt sikkert gjort mig nervøs.

Jeg kan godt lide at diskutere med de ukrainske spillere, så vi har brugt meget tid til at snakke om sagen. Måske ikke så meget lige nu, da situationen er fastlåst, og der ikke sker så meget længere.

Jeg tror ikke, at man kan sammenligne det med et pokerspil. Men set fra et psykologisk synspunkt synes jeg personligt, at Putin opfører sig irrationelt, mens resten af verden prøver at forholde sig rationelle.

Det betyder ikke, at Putin ikke havde nogen plan, eller at hele affæren om Krim ikke var gennemtænkt. Jeg tror helt sikkert, det blev udført efter planen.

Men jeg tænker mere på de virkelige motiver bag alt dette.

Jeg tror ikke, at situationen vil ændre sig så meget i det ukrainske pokersamfund. Nogle turneringer i Kiev er blevet aflyst, og der vil helt sikkert være en periode uden større turneringer i Ukraine, men jeg tror ikke, at det vil vare længe.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page