Poker i terrorens skygge i Barcelona

PSC Barcelona

Der spilles fortsat poker i Barcelona trods terrorangrebet i går eftermiddags. PokerStars overvåger dog situationen og øger sikkerheden.

PokerStars Championship gik i gang i tirsdags, og i går var der hele 1.623 deltagere på dag 1B af €1.100 PokerStars National Championship.

Begivenhederne i Gran Casino tæt ved stranden blev dog overskygget af, hvad der samtidig skete et par kilometer derfra.

En varevogn kørte ind på den berømte gade La Rambla i høj fart og ramte adskillige mennesker i et modbydeligt terrorangreb. Indtil videre er mindst 12 mennesker omkommet og 80 er sårede.

Vallø slap heldigt

Blandt dem, der overværede terrorangrebet, var den danske pokerspiller Claus Vallø, som netop er i Barcelona for at spille PokerStars Championship.

Claus Vallo
Claus Vallø (t.h.) ved WSOP i 2010.

Onsdag klarede han sig i fin stil videre fra dag 1A af turneringen, og han havde herefter et par dage til at opleve Barcelona, inden dag 2 ventede lørdag.

En gåtur på La Rambla var dog ved at blive fatal. Han ville krydse gaden, og da han ville forbi en overvægtig kvinde, tog han to hurtige skridt. I samme øjeblik kommer varevognen forbi:

- Jeg bliver snittet på anklen, og så vender jeg mig om og kan se, at der ligger fire mennesker, som er blevet ramt af bilen. Jeg fik et lille sår på anklen, men det er det eneste. Jeg ser den fortsætte og hører folk skrige. Men jeg tænkte først og fremmest på at komme væk, fortæller Claus Vallø til DR Nyheder.

- Folk skriger og løber væk. Jeg begynder at ryste og græde og går ned i knæ. Jeg går tilbage for at se, om jeg kan hjælpe. Der er en, der er blevet ramt i siden, og der ligger 4-5 mennesker. Jeg er så chokeret og rystet, og jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre.

Den overvægtige kvinde, som Claus Vallø passerede, blev til gengæld ramt frontalt af bilen.

PSC Barcelona fortsætter

Claus Vallø er i Barcelona sammen med sin bror Martin, der også er en kendt skikkelse i det danske pokermiljø og spillede PokerStars Championship National i går.

Trods den voldsomme hændelse tager de ikke det første fly hjem.

- De vil gerne skabe frygt, og det har jeg besluttet mig for, det får de ikke lov til, siger Claus Vallø.

PokerStars Championship i Barcelona fortsætter indtil videre også ufortrødent. PokerStars Live skriver i en række tweets, at man vil overvåge situationen og øge sikkerheden på Gran Casino og Hotel Arts, hvor turneringen spilles.

Dag 1C af PokerStars National Championship er udsolgt med omkring 1.500 spillere. Main Event starter mandag.

Her er en række tweets fra pokerspillere i Barcelona.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse