Poker i balance: Andrew ’LuckyChewy’ Lichtenbergers ”Yoga of Poker”

lichtenberger
Andrew Lichtenberger

Den amerikanske pokerpro Andrew ’LuckyChewy’ Lichtenberger har udgivet en bog om poker og spiritualitet. PokerListings’ Lee Davy fortæller her om bogen.

Af Lee Davy

Pokerspillere findes på mange niveauer.

De fleste af dem minder meget om hinanden. Så er der nogle, som ikke er så gode. Og på toppen har du nogle få, som er mestre i deres fag.

Sådan mener jeg også, det er med menneskeheden. Der er en stor flok af får, som blindt følger mod det sted, som samfundet peger mod; nogle er niveauer under, nogle få er over.

I poker er din placering på skalaen generelt en indikation på, hvor god du er til spillet.

Men rent menneskeligt handler det om at opnå ”det”.

Jeg er ikke helt sikker på, hvad ”det” er. Jeg er ikke kommet op på det niveau. Men det har Andrew ’LuckyChewy’ Lichtenberger.

“Lee, Best wishes in your journey to wholeness. With love. Chewy.”

Sådan står der på første side af min kopi af Yoga of Poker: A High Stakes Journey to Freedom af Andrew Lichtenberger.

yogaofpoker

Man ser sjældent, at en mand ønsker en anden mand kærlighed. Men Chewy følger ikke samfundets normer – ikke længere.

Det var også en god start på bogen. Hver eneste side er fyldt med kærlighed.

Det er en lille bog. 55 sider – mere en godbid end en buffet. Men det overraskede mig.

Jeg havde ikke troet, at Chewy var så velformuleret i at få sine tanker ned på papir.

De er inddelt i 11 forskellige kapitler, der guider dig til at finde svarene inde i dig selv.

Jeg tør godt vædde med, at de fleste af jer ikke kigger. Og dem, der gør det, ved ikke hvor de skal starte.

En unik bog

Han taler om sin opvækst. Ikke set fra et kronologisk udgangspunkt, men mere generisk.

Fra en begyndelse baseret på samfundets regler, der belønnede hårdt arbejde med materielle goder og en tro på, at lykken kommer herfra.

Hans kapitler giver dyb og meningsfyldt indsigt i vigtigheden af glæde, frihed, sundhed, kærlighed, tålmodighed, værdier, kraft og tillid.

Om hvordan han udviklede sine evner til at lære at omfavne alle disse ting, og hvordan du kan gøre det samme.

Om glæde:

- Jeg følte ikke rigtig glæde, når jeg måtte bøje mig for andres pres eller lod forkerte dele af min bevidsthed diktere mine handlinger.

- At stole på min intuitive natur og underlægge mig ubetinget glæde giver mig altid oplevelser med glæde.

- Ved at anerkende, at der ikke mangler noget, og at der bliver taget af os alle på alle mulige måder, er jeg i stand til at få følelsen af overskud og glæde.

Om frihed:

- At søge efter frihed er noget vi alle gør i livet på forskellige måder.

Om sundhed:

- Jeg besluttede mig for at ændre mine spisevaner gennem min åbenhed til at acceptere ændringer, og ved at stole på, at fra jorden kommer alt, jeg har brug for.

Om kærlighed:

- At leve og spille poker med ubetinget kærlighed som indstilling og livssyn er en livsændrende oplevelse, som løfter og udvider din bevidsthed og menneskene omkring dig.

2270 Andrew Lichtenberger
'LuckyChewy' har ændret sig meget, siden han kom frem på pokerscenen.

Den eneste pokerbog på markedet, der bare minder lidt om Chewys lille perle er Elements of Poker af Tommy Angelo.

Men denne bog vil stadig stå som en helt unik af slagsen i pokerverdenen.

Han har ændret sig meget. Men sørg stadig for, at han sidder til højre for dig.

Derfor er denne pokerbog vigtig

Jeg tror stadig, at som tiden går, vil fordelene i vores spil blive mindre.

Når det sker, og færdigheder ikke er den afgørende faktor for at få succes, vil der være to ting, som du skal håbe på er på din side.

Den første er en god portion held. Den anden er en klarere sindstilstand. Derfor er denne bog så vigtig.

Fra en mand, som hævder at han gjorde tingene unødigt komplicerede, og derfor gjorde sig selv ondt ved at skynde sig gennem livet, så er han kommet langvejs fra.

Der er en anden energi omkring ham i dag. Det er som en aura. Der er altid et smil, et åbent øre og en god forbindelse.

Hvis det er sandt, at du er formes af de fem personer, du tilbringer mest tid med, så kryds fingre for, at du kommer til at sidde ved det samme bord som denne betænksomme, spirituelle og velformulerede unge mand.

Sørg dog stadig for, at han sidder til højre for dig. Også selvom du tror på, at heldet er på din side.

Hvem ved? Måske vil du få en kopi af hans fantastiske bog.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Dorthe 2015-04-29 16:30:57

Jeg tror, at han vil få meget svært ved at fortsætte i pokerverdenen og samtidig være spirtuel. De to ting er meget svære at forene, og på et tidspunkt vil han være stillet overfor et dilemma, hvad han skal vælge. Poker er et meget egoistisk spil, hvor man er sig selv nærmest, så næstekærligheden er minimal.

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page