Phillip Gruissem: Ligeglad med pengene

Philipp Gruissem2013 WSOP Europe

Den storvindende tyske highroller fortæller i et interview med PokerListings om, hvorfor han har valgt at donere en stor del af sin pokerindkomt til velgørenhed.

Man skulle tro, at når man ofte spiller om millioner af dollars, så gør man det for pengenes skyld.

Men i Phillip Gruissems tilfælde er målet med pokeren ikke at få et stort hus eller en ny bil. Og pengene får heller ikke lov til at bare blive i banken.

I stedet giver han en stor del af sine gevinster til velgørenhed. Tidligere på året offentliggjorde han, at han fremover vil give 10% af sin pokerindkomst, da han fremover vil indrette sit liv efter principperne i effektiv altruisme.

Hvad effektiv altruisme går ud på, fortæller Phillip Gruissem mere om i dette interview med PokerListings Dirk Oetzmann ved EPT Wien.

PokerListings: Du spiller med i highrolleren her i Wien. Er det i overensstemmelse med effektiv altruisme-begrebet?

Phillip Gruissem: Effektiv altruisme er en holdning til livet. Det betyder kort fortalt, at jeg tjener penge til at give til andre.

Jeg laver de beslutninger, der er mest fordelagtige for andre spillere. Den bedste måde, jeg kan gøre dette, er ved at spille poker.

Jeg vil aldrig blive lige så nyttig ved at være havemand eller sygeplejerske (griner).

gruissem uganda
Phillip Gruissem i Uganda (privatfoto).

Du virkede til at mangle lidt motivation for at spille ikke så lang tid siden?

I starten er poker bare sjov, men så bliver det til et job. Et job handler om penge, kun penge.

I det lange løb er det ikke nok for mig, da jeg ikke ser penge som særlig vigtigt. Jeg manglede en anden motivationsfaktor.

Det lyder lidt buddistisk?

Ja. Buddismen siger, at det at give gør dig glad. Det er jeg meget enig i.

Er du selv buddist?

Jeg kan ikke lide at blive kategoriseret. Der er nogle fælles træk i alle de store religioner, som går igen i folks livsstile. Jeg har så tilfældigvis taget flere buddistiske principper til mig.

Din personlighed er resultat af de forskellige påvirkninger, man han oplevet i livet.

Hvordan foregår effektiv altruisme i praksis?

Man prøver at tjene så mange penge som muligt for at investere dem i velgørenhedsprojekter. Det bedste ville være at sætte nok penge i banken til at være økonomisk uafhængig og så investere resten af pengene i projekter.

Igor Kurganov2013 WSOP Europe
Gruissems landsmand og ven, Igor Kurganov.

Så hvor har du har placeret den første sum penge?

Vi gav $60.000 til Schistosomiasis Control Initiative (SCI), som bekæmper bilharziose (også kaldet sneglefeber, red.) og ormeinfektioner.

De arbejder i Uganda, og jeg var for nylig på besøg hos dem. Samtidig tog  Igor (Kurganov, red) til det schweiziske hovedkvarter for effektiv altruisme og overrakte dem $90.000.

Så du ser også, hvor pengene går hen?

Ja. Vi ønsker, at de bliver brugt yderst effektivt.

I Tyskland kan vi gøre meget med $2.000. I Uganda kan vi hjælpe tusindvis af mennesker. Jeg mener, at folk har de samme værdier, uanset hvor de befinder sig, så jeg placerer mine penge, hvor det hjælper mest.

Hvad synes pokersamfundet om dette?

Faktisk er velgørenhed meget usejt. Mange pokerspillere kan godt lide at vise deres nye biler eller ure frem. Det er fuldstændig absurd, hvis man tænker over det.

Er du helt stoppet med at spille private highstakes-spil?

Slet ikke. Disse er endda mere interessante, nu hvor jeg kan placere pengene i gode formål.

philipp gruissem alpha8 wpt
Phillip Gruissem og hans slæng efter sejr i Alpha 8 St. Kitts.

Vil det ikke betyde, at et sponsorat vil være det rigtige for dig? Gus Hansen nævnte dig som en mulig afløser for Tom Dwan blandt ”The Professionals”.

Det er generelt interessant. Dog er der ikke nogen, som har henvendt sig eller givet et tilbud.

Sam Trickett beskrev dit spil som ”ekstremt kreativt post-flop og ligeglad med pot-kontrol".

Jeg synes, at han ramte det meget godt. Jeg ændrer stil ofte og tage store risici.

Hvordan vil du beskrive Tricketts stil?

Meget solid, men ekstremt effektivt.

Er der spillere, som du kan lære noget af?

Man kan lære noget fra alle spillere, man spiller imod. Det gør jeg. Sam er en af dem.

Hvad er hemmeligheden bag de tyske spilleres succes i highroller- og super-highroller-turneringerne?

Man tror det ikke, men vi har ikke planlagt det. På et tidspunkt fik vi råd til at spille dem, og da vi fik succes tidligt, fik vi råd til at spille flere af dem.

Desuden er vi gode venner, så vi kender hinandens pokerevner godt.

Gruissem2
Phillip Gruissem ved EPT Wien.

Er du nogensinde blevet beskyldt for soft-playing eller snyd?

Ikke direkte. Den eneste, som nogensinde har beskyldt mig for noget, var Tony G. Jeg gav ham et ordentligt svar, og han sagde ikke noget siden.

Hvis Tony G holder sin mund, er det et sikkert tegn på, at man har ret.

Derudover er der ikke nogen, som har beskyldt mig for noget. Og man ved, at de andre er meget opmærksomme og siger til, hvis de har mistanke om noget.

Hvordan fungerer jeres tænketank i din gruppe? Aftaler I en to-times diskussion om Omaha mandag morgen klokken 8, og er der en workshop om 2-7 torsdag eftermiddag?

(griner) Det vil jeg ønske. I virkeligheden er det meget spontane diskussioner på Skype mellem et par af os.

Det er dog rigtigt, at vi taler mere om 2-7 end andre spil.

Macau er stedet for de store spil i øjeblikket. Planlægger du at tage dertil?

Faktisk har jeg været der flere gange. Men det gik slet ikke godt for mig, så jeg er nødt til at komme ovenpå igen, inden jeg tager tilbage.

Du rejser meget. Har du nogensinde hjemve?

Jeg har ikke længere hjemve. Jeg længes ikke at være et bestemt sted på et givet tidspunkt.

Jeg vil gerne have venner og familie omkring mig, men det er ligegyldigt, hvornår det sker. Hvor end jeg er, føler jeg mig hjemme.  

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse