Philip Hilm gør poker-comeback til Battle of Malta

philip hilm
Philip Hilm anno 2014

Den første danske November Niner ser masser af værdi i at spille en turnering som Battle of Malta.

Mange danske pokerfans husker danske Philip Hilm for at starte som chipleader ved November Nine i 2007.

Og mange husker også hvordan han gik fra top til bunden på dramatisk vis, da han bustede som den første på finalebordet, mens Jerry Yang endte med at vinde.

Han vandt over en halv million dollars, men siden da har han ikke et eneste cash ifølge HendonMob. Og det er meget lidt, man har hørt til ham.

Blev November Nine et mareridt for ham? Stoppede han helt med poker? Og hvorfor bor han i Prag nu?

- Jeg havde helt ærligt ikke lyst til at spille mere efter den Main Event. Jeg mistede lysten, fortæller Philip Hilm under en pause ved Battle of Malta.

Philip Hilm
Hilm på finalebordet i 2007.

- Jeg havde været online-pro i syv år og godt nok deltog jeg i et par mindre live-turneringer efter WSOP, men uden resultater.

- Online poker appellerede heller ikke til mig. Jeg syntes ikke, at det var så interessant. Derfor stoppede jeg helt med at spille. Jeg begyndte at skabe mig et andet liv.

- Allerførst flyttede jeg til Polen – jeg er halv polak – og boede så senere i Holland og England, hvor jeg mødte min kone. Hun er svensk og hoteldirektør, og da hun fik et job i Prag, så flyttede vi dertil.

- Jeg investerer og sælger ejendomme og tog først poker op igen for to år siden.

Sådan lyder Philip Hilms livshistorie post WSOP 2007. Men hvorfor møder han så op her til PokerListings Battle of Malta iført et logo fra 888 Poker?

- Det er matematikken, der tiltrækker mig mest. Jeg elsker at studere teori. Matematik bragte mig tilbage til poker, og jeg begyndte igen hos 888.

- Jeg har grindet online lidt, og så inviterede 888 mig til Battle of Malta som en af deres VIP-spillere.

- Jeg kan virkelig godt lide denne turnering. Det minder mig om WSOP Main Event på grund af det store felt med mange hobbyspillere og kun få gode spillere.

- På trods af det lave buy-in med et stort felt er der præcis penge nok i det, for at gøre det interessant for mig. Det er let at spotte de nervøse og bange spillere, og du kan samle mange tells op. Der er masser af værdi i turneringen.

room from balcony
Stort felt, stor værdi.

På vej mod noget større

Hilm er altså vendt tilbage til poker, og han har faktisk planer om at involvere sig endnu mere.

- Jeg vil gerne bruge matematisk tankegang endnu mere i pokerstrategi og lave trænings-software baseret på GTO (Game Theory Optimal). Lidt ligesom PokerSnowie gør. Indtil videre er det bare en idé og ikke færdigudviklet.

- Derudover vil jeg gerne hjælpe med at reformere det internationale skolesystem. I de fleste lande bliver børnene ikke udfordret nok til at få det meste ud af deres færdigheder. I stedet for bliver de trukket ned, og de børn med færre færdigheder kommer til at styre tempoet i undervisningen. Skolen bør være mere differentieret, og der skal undervises i flere fag, så børnene kan lære i rette omgivelser.

- Og så skal vi have mere fokus på udviklingen af den emotionelle intelligens. For eksempel i Canada har der været eksperimenter med at få nye familier med småbørn i skole og så få studerende til at undersøge samspillet mellem forældre og børn.

philip hilm 2014
Drømmer om at gøre en forskel for verdens skolebørn.

- Efter de begyndte de eksperimenter for 15 år siden, er der kommet meget mindre mobning i canadiske skoler. Det har selvfølgelig haft stor effekt på udviklingen af emotionel intelligens.

- Der er mange ting, der kunne blive bedre i skolesystemerne verden over, og det er tid til, at vi skal fokusere på at undervise i det væsentlige.

Vil tilbage til Vegas og vinde

Philip Hilm fokuserer også på det væsentlige i poker, nemlig pengene. Derfor vil man f.eks. ikke se ham spille med ved bordene til EPT-turneringen i Prag i næste måned.

- Nej, jeg ser ikke værdi i det. Høje buy-ins og mange professionelle gør det svært at vinde.

- Hvis der er en live-turnering, jeg virkelig gerne vil vinde, så er det WSOP Main Event på grund af de samme fordele som i Battle of Malta, som jeg forklarede tidligere.

- Så en dag vil jeg vende tilbage til Vegas igen og prøve at vinde det hele.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse