Pham tager føringen i Main Event med 27 tilbage

Christian Pham 2 3
Christian Pham

Det spidser til i WSOP Main Event, og i aften og nat skal finalebordet findes. Flere kendte navne er fortsat med, heraf tre som kan komme på deres andet finalebord.

Det er slut på dag 6 af WSOP Main Event, og vi er begyndt at kunne se tegningen til et finalebord.

Der er kun 27 spillere tilbage i årets største turneringen, og blandt dem har Ben Lamb, Antoine Saout og Michael Ruane været på finalebordet før.

Christian Pham, braceletvinder fra 2015, har dog chipleaden, mens kendte navne som Bryan Piccioli, Jonas Mackoff, Benjamin Pollak og Marcel Luske stadig lever i turneringen.

Til gengæld sluttede løbet i årets Main Event for belgiske Kenny Hallaert, deltager på finalebordet sidste år, på dag 6.

Phams vilde løb

Hvert år ser man masser af drama og tragedier ved Main Event. Og så er der de spillere, som bare har heldet på deres side og virker ustoppelige.

I nat var Christian Pham på den rigtige side af heldet. Han havde omkring en million chips med 50 spillere tilbage, hvorefter han oplevede en vild heater og sluttede dagen som chipleader med over 30 millioner chips.

Pham, der har både vundet en WSOP-bracelet og en WSOPC-ring, var specielt heldig, da han bustede Jonathan ’Superman’ Dwek med en straight flush over en flush, hvilket gav ham omkring 20 millioner chips.

Valentin Messina IMG 0023
Valentin Messina

Da Christian Pham vandt sin bracelet i 2015 var det også med en pæn portion held. Han kom ved en fejl til at registrere sig til en turnering i 2-7 Draw – en pokervariant han aldrig havde spillet før – men han endte med at vinde.

På andenpladsen er franske Valentin Messina med 28,5 millioner chips. Han har en andenplads ved EPT Malta som sit bedste resultat.

Yderligere tre franskmænd er fortsat med blandt de sidste 27 spillere.

Lamb, Ruane og Saout har mulighed for nyt finalebord

En anden franskmand, Antoine Saout, har mulighed for at komme på sit andet WSOP Main Event-finalebord i karrieren. Saout var med i November Nine i 2009, da Joe Cada vandt turneringen.

Det samme kan Ben Lamb og Michael Ruane opnå, hvis de skulle komme på finalebordet.

Lamb var på finalebordet i 2011, og han er indtil videre på fjerdepladsen i chipcounten.

Ben Lamb
Ben Lamb

Michael Ruane er også en god historie. Han blev nummer fire sidste år, og han har ikke cashet en eneste gang siden da.

Ruane er nummer 16 ud af 27 i et felt på 7.221 spillere, hvilket betyder, at han har overlevet 13.927 modstandere i løbet af et år.

Mange europæere

Ud af de sidste 27 er 13 af dem fra Europa. Flest af dem kommer fra Frankrig med fire spillere, men Storbritannien er også godt repræsenteret med tre.

Tyskland har to spillere, mens Portugal, Rusland, Tjekkiet og Holland også er repræsenteret. Udover en håndfuld amerikanere er der også to canadieren og en argentiner.

Hollands repræsentant er i øvrigt Marcel Luske, der er tidligere medlem af Team PokerStars. Efter han forlad PokerStars har der været meget stille om ham, og han oplever nu sit bedste løb i Main Event siden 2003.

WSOP Main Event fortsætter i aften dansk tid, hvor der skal spilles ned til finalebordet. Herefter er der to dages pause, inden vi fortsætter igen torsdag aften.

Sådan ser det ud for de tilbageværende 27 spillere:

Nummer

Navn

Land

Chips

1

Christian Pham

US

31,440,000

2

Valentin Messina

FR

28,590,000

3

Jack Sinclair

GB

27,535,000

4

Ben Lamb

US

25,685,000

5

Pedro Oliveira

POR

22,540,000

6

John Hesp

GB

20,880,000

7

Randy Pisane

US

18,370,000

8

Scott Blumstein

US

18,125,000

9

Richard Dubini

ARG

14,975,000

10

Bryan Piccioli

US

14,500,000

11

Richard Gryko

GB

13,760,000

12

Jonas Mackoff

CAN

12,050,000

13

Michael Krasienko

US

11,430,000

14

Robin Hegele

GER

11,150,000

15

Antoine Saout

FR

9,945,000

16

Michael Ruane

US

9,340,000

17

Benjamin Pollak

FR

8,870,000

18

Alexandre Reard

FR

8,580,000

19

Karen Sarkysian

RUS

8,105,000

20

Dan Ott

US

7,815,000

21

Damian Salas

ARG

7,800,000

22

David Guay

CAN

7,400,000

23

Scott Stewart

US

6,230,000

24

Florian Lohnert

GER

5,360,000

25

Jake Bazeley

US

3,915,000

26

Marcel Luske

NED

2,990,000

27

Michael Sklenicka

CZE

2,230,000

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse