”Pensioneret” Holz vinder endnu en High Roller!

Fedor Holz EPTBarca 50k SHR

Det 23-årige tyske pokerfænomen skulle bruge lidt held, men vandt alligevel €50k Super High Roller ved EPT Barcelona til €1,3 millioner.

Fedor Holz legede med ideen om at trække sig tilbage fra pokeren efter et fantastisk WSOP i sommers, men det stoppede ham ikke fra at tage turen til EPT Barcelona og vinde €50k Super High Roller til €1,3 millioner.

Sejren er den seneste i en usandsynlig varm stime, som nu inkluderer gevinster for over $16 millioner – 105 millioner kroner – bare i løbet af 2016.

Lidt held skulle der til, men sammen med stabilt og fejlfrit spil kunne han vinde et finalebord, der talte store navne som Timothy Adams, Sylvain Loosli og Erik Seidel. I den afgørende heads-up kom han ind side om side med Sam Greenwood, men ham fik han altså også fejet af vejen.

Fedor Holz jubelt
Holz er ustoppelig i øjeblikket.

Trods sejren fastslog Holz, at han ikke kommer til at spille så meget i den nærmeste fremtid.

- Jeg kommer nok frem en gang hver tredje måned og spiller lidt, fortalte han til EPT-kommentator Joe Stapleton efter sejren.

- Nu er det tid til at nyde stranden lidt, sagde han desuden med et smil.

Den bare 23-årige Holz er nu tæt på at have rundet de $20 millioner i live-gevinster i karrieren, men det er indenfor det seneste år, han for alvor har imponeret.

Her er hans tre største gevinster indenfor det seneste år, der tilsammen giver gevinster for $11,8 millioner alene:

  • 1. plads — WSOP $111k Super High Roller — $4,9m
  • 2. plads — Aria Super High Roller Bowl — $3,5m
  • 1. Plads — Triton Super High Roller — $3,4m

Suveræn i heads-up

Finalebordet tog bare lidt under fem timer at få afgjort, også selvom Holz ikke var specielt varm i starten. Men så skete der noget.

Fedor Holz lucky
Lidt held skulle der dog også til...

Med fire spillere tilbage kom den nok vigtigste hånd i turneringen, da Alexanderos Kolonias gik all-in for sine resterende to millioner chips med kongerne og blev kaldt af Fedor Holz med et par i niere.

Holz havde kun 20% chance for at vinde den duel, men han ramte en nier på floppet og eliminerede dermed Kolonias på fjerdepladsen. Tyskeren øgede dermed sin stack fra omkring syv millioner chips til ni millioner chips, og herefter så han sig ikke tilbage.

Sam Greenwood eliminerede Timothy Adams på tredjepladsen og var derefter lige med Holz inden heads-up, men det blev en ulige duel. Greenwood vandt dårligt nok en vigtig pot i heads-up, og Holz kunne til sidst snuppe sejren med A-K mod 6-5.

Sådan endte finalebordet:

1. Fedor Holz — €1.300.300
2. Sam Greenwood — €903.600
3. Timothy Adams — €597.500
4. Alexandros Kolonias — €467.700
5. Ahadpur Khangah — €377.100
6. Sylvain Loosli - €293.800
7. Daniel Dvoress — €232.600
8. Julian Stuer — €181.200
9. Erik Seidel — €137.130

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page