PCA Bahamas - Bo Schultz jagter millioner

John Duthie
John Duthie kan måske vinde sin egen EPT titel

Poker i Caribien begynder for alvor at ligne en særdeles indbringende forretning for danskeren Bo Schultz. Han er blandt de sidste 24 spillere her ved årets første EPT turnering.

 

PokerStars Caribbean Adventure på Bahamas er med årene blevet en af de mest interessante turneringer overhovedet og med årets nye rekord for den største pokerturnering nogensinde afholdt uden for USA, kan PokerStars være rigtigt godt tilfredse med det hele.

De startede 1529 entusiastiske pokerspillere for fire dage siden og af dem havde 756 kvalificeret sig online. Det er altså næsten halvdelen af feltet, der kommer under kategorien aggressive online spillere. Det er en meget større procentdel end ved andre store live turneringer og det betyder altså, at der for det meste er lidt mere fart over feltet.

Derfor var det vel heller ikke den store overraskelse, at det kun tog syv timer at spille fra 62 spillere ned til 24 spillere, der dermed stadig kan øjne de $11 millioner, der er til vinderen.

Heldigvis har vi stadig en dansker med og det er Bo Schultz, der trods enkelte forsøg ved større live turneringer endnu ikke havde cashet før dette besøg til Bahamas. Det har han i høj grad nu. Han er allerede sikret $75,000, men har sikkert lyst til at fortsætte med at bide sig fast i turneringen, præcis som han har gjort indtil nu.

Han har formået at sidde med en forholdsvis lille stack, og hver dag alligevel kæmpe sig videre til den næste. Derfor skal man bestemt heller ikke afskrive Schultz, selvom han igen ligger i den tunge ende af feltet med kun 720,000 chips.

World Cup of Online Poker Champ på PokerStars Ryan D´Angelo er suveræn chipleader med EPT stifteren John Duthie på en ligeså suveræn andenplads, når spillerne senere i dag åbner poserne og gør sig klar til at spille ned til et finalebord bestående af otte spillere.

Vi følger selvfølgelig begivenhederne fra Bahamas og giver jer detaljerne, når finalebordet er fundet. Kan du ikke vente på det, kan du følge PokerListings Live opdatering på engelsk her.

 

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse