Overlegen highroller-sejr til Tollerene i Panama

ben tollerene winner top

Ben Tollerene tabte dårligt nok en pot på finalebordet ved $50k Super High Roller ved PokerStars Championship Panama.

Den første store turnering ved PokerStars Championship Panama fik en opsigtsvækkende vinder, da Ben Tollerene bogstavelig talt massakrerede finalebordet i $50k Super High Roller.

Den 30-årige amerikaner kom ind på finalebordet som chipleader, men det var ventet, at han ville få hård modstand fra spillere som Steve O’Dwyer, Justin Bonomo og Daniel Dvoress.

I stedet for blev det en sjælden set ensidig forestilling, hvor Ben Tollerene sendte alle sine modstandere på railen i hastigt tempo.

- Jeg kan ikke forestille mig et mere behageligt finalebord end dette. Jeg kan ikke huske, at jeg på noget tidspunkt tabte en betydelig pot, hvilket er ret sjældent, sagde Tollerene efter sejren.

Lidt held skulle der til

Tollerene sendte først Timothy Adams og tyrkiske Orpan Kisacikoglu ud som nummer seks og fem, hvorefter han sad med to tredjedele af alle chips på finalebordet. Steve O’Dwyer røg ud med J-9 til Tollerenes K-6 på fjerdepladsen, hvorefter der skulle bruges lidt held til at buste Justin Bonomo.

wrap panama steve odwyer
En hård dag for Steve O'Dwyer og de øvrige spillere på finalebordet.

Tollerene åbnede med et all-in, og Bonomo kaldte med K-J på hånden. Denne gang var Tollerene dårligt inde med J-6, men med en sekser på river kunne han sende endnu en spiller på railen.

Herefter sad kun Daniel Dvoress tilbage med chips svarende til en tiendedel af Tollerenes enorme stack. Det lykkedes for Dvoress at doble op en enkelt gang, men der var ingen, som kunne stoppe Ben Tollerene ved det finalebord.

Til sidst kom Dvoress godt ind med A-9 mod Tollerenes K-5, men igen var han heldig med at ramme en konge på river.

Dermed kunne Ben Tollerene tage sejren og $538.715, ca. 3,75 millioner kroner.

33 entries var der i Super High Roller-turneringen i Panama, hvor der i øvrigt blev spillet med en shotclock på 30 sekunder.

PokerStars Championship Panama fortsætter frem til den 20. marts, og fra i dag gælder det Main Event.

Sådan endte finalebordet i $50k Super High Roller:

1: Ben Tollerene - $538.715
2: Daniel Dvoress - $372.360
3: Justin Bonomo - $237.680
4: Steve O'Dwyer - $182.220
5: Orpen Kisacikoglu - $142.600
6: Timothy Adams - $110.920

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse