Udvidelse af Online Poker

Patrik Antonius

Hver dag verden over, spiller mere end 100.000 mennesker online poker. Spillestedet er virtuelt, men de spiller mod rigtige spillere. Alt hvad der behøves for at komme i gang er en computer, en internetforbindelse og download af en klient fra et af de mange online pokerrum. Herefter kan en spiller begynde sit foretrukne spil, som f.eks. $2-$4 limit Texas Hold'em. Spillet foregår i nogenlunde samme stil, som i et virkeligt pokerspil.

Siden dets start, er interessen for online poker steget helt ekstremt, med en stigning på mere end 2000% målt i spillertrafik. Poker er et underholdende konkurrencespil, som har vist sig at være en yndet fritidsbeskæftigelse for mange, da online poker tilbydes 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen.

Pokersporten har fået en forøget mediedækning siden starten af World Poker Tour (WPT) i 2002, samtidig med at online-amatørspilleren Chris Moneymaker vandt World Series of Poker (WSOP) i 2003. Fjernsynsudsendelserne og tilgængeligheden online, har haft en positiv indflydelse på både online- og live poker, da de har forsynet hinanden med spillere. Det omsiggribende online-spil skaber en øget interesse for WSOP og WPT. Disse turneringer tiltrækker mange mennesker, som har interesse i at prøve spillet, og som så realiserer dette ved online-spil.

Der er ikke så mange som ved, at poker rent faktisk for nogle år siden, var et uddøende spil på casinoerne. Mange casinoer begyndte at lukke deres pokerrum, da omkostningerne var for store, og det trak for mange spillere væk fra de andre spil. Imidlertid har online poker og fjernsynets interesse for poker betydet et stort "come back" for casinoernes pokerrum.

Online pokerens historie er kort. Den startede i 1998 med introduktionen af Planet Poker, samt nogle få andre sites. Den største pokerside var Paradise Poker, som dengang havde 80% af markedet. Industrien var imidlertid meget lille, og mange af spillerne havde en baggrund i hasardspil eller poker. Det store opsving kom i 2002 med den første udsendelse fra WPT, samt starten på de nyskabende spillerum, så som Party Poker, som også i et vist omfang stod bag World Poker Tour. Det var på det tidspunkt, at der virkelig kom gang i online pokeren. Alene i 2003 steg spillertrafikken og antallet af pokerrum med omkring 500%. I 2004 nåede industrien op på en omsætning på mere end 1 milliard dollars. Så online poker er en meget profitabel forretning for spillestederne, selv om markedet er på vej til at blive oversvømmet. Dette betyder døden for mange af de mindre spillesteder, som overtages af de større udbydere. Som følge heraf bruger mange online udbydere større summer på reklamer, ligesom de betaler store summer tilbage til spillerne via større og bedre sign-up bonuser, reload-bonuser, rakeback og andre ekstra goder, hvilket er godt for spillerne.

En af de fascinerende faktorer ved poker er held. Det betyder, at en hvilken som helst spiller i verden, over en kort tid, kan slå en hvilken som helst anden spiller. Dette er vildledende for mange spillere, da de glemmer de mere langsigtede mål, som er nødvendige for at vinde. Sandheden er, at poker er et spil som kræver dygtighed, og den dygtigste spiller vinder i det lange løb. Dette er ikke tilfældet for mange andre spil, så som skak eller lignende, hvor det normalt er den bedste spiller, som vinder hver gang. Der findes imidlertid strategiske vejledninger i poker, så begynderen meget hurtigt og effektivt kan minimere sine tab.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse