OL-stjerne forsøgte sig på første dag med WSOP

Michael Phelps 5058

Svømmeren Michael Phelps tog en pause fra sit travle program og tog til Vegas for at spille holdturnering sammen med Antonio Esfandiari, Brian Rast og vennen Jeff Gross.

World Series of Poker startede for alvor i går nat dansk tid, og det var endda med en international verdensstjerne ved bordene.

Den mest vindende OL-atlet nogensinde, svømmeren Michael Phelps, var blandt spillerne til den første åbne WSOP-turnering, en $10k-holdturnering.

Phelps er kendt for at være glad for at spille poker, men det er første gang siden 2013, at han er med ved WSOP.

Den 23-dobbelte olympiske mester er på hold med tre skrappe pokerprofiler, Antonio Esfandiari, Brian Rast og Jeff Gross.

Gross og Phelps er gamle venner og delte faktisk lejlighed, inden Phelps brød igennem som svømmer. Og Jeff Gross er glad for, at han kunne lokke sin gamle kammerat med til WSOP:

Jeff Gross wsop2017
Jeff Gross

- Michael ved, hvordan man spiller. Han har spillet i lang tid. Første gang jeg mødt ham var faktisk ved et pokerbord.

- Vi boede sammen i syv år og hang ud hele tiden. Nu har vi begge familier, så det er lidt anderledes. Det er sjovt at have ham her, så vi skal spille noget poker, fortæller Jeff Gross til PokerListings.

Afslappet atmosfære

$10k-holdturneringen er et ny på programmet ved WSOP. Et hold består af 2-4 spillere, og det er op til holdet at beslutte sig for, hvilken spiller skal sidde ved pokerbordet og hvornår.

Der er dog den regel, at spilleren skal sidde mindst en orbit. Der er i øvrigt ingen pauser i turneringen, så hvis man skal på toilet eller have noget at spise, må man skifte med en holdkammerat.

Nogle af de øvrige hold er Phil Hellmuth/Brandon Cantu/Andy Frankenberger og Robert Mizrachi/Michael Mizrachi/John Racener/Hoyt Corkins.

Selvom der er $10.000 og et bracelet på spil, bliver der spillet i en afslappet atmosfære. Rast, Gross og Esfandiari har vundet tæt på $50 millioner i deres karrierer tilsammen, men det betyder ikke, at Phelps bare er med som det tynde øl.

- Vi har ikke snakket ret meget om strategi eller noget. Jeg stoler på ham (Phelps, red.). Han ved, hvad han gør, siger Jeff Gross.

Sidste år deltog Gross i en $1k-holdturnering sammen med Esfandiari og Rast, og det var her, at han fik ideen om at få Michael Phelps med på holdet.

Michael Phelps2
Phelps er en travl mand.

- Det var virkelig sjovt sidste år. Jeg synes, at det var en god idé. Michael kunne ikke være med sidste år, da han trænede til OL.

Røg ud på dag 1

Det var dog svært at få turneringen presset ind i Phelps’ program, da han for nyligt er blevet far.

- Så snart jeg så programmet for WSOP, tænkte jeg, at det ville være sjovt at invitere ham. Han sagde ”Fedt! Ja, det vil jeg gerne. Jeg håber, at jeg kan”.

Phelps’ program var faktisk så tætpakket, at hvis holdet formåede at gå videre til dag 2, ville det blive uden ham. Han skulle videre til et arrangement i Denver.

Han kunne dog nå at komme tilbage til Vegas, hvis holdet spillede sig på finalebordet.

Så langt kom holdet dog ikke. De røg faktisk ud allerede på dag 1.

Inden da snuppede PokerListings dog lige nogle billeder af Michael Phelps i aktion ved bordene:

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse