Ny pokervejledning fra SKAT
SKAT har nu endelig fået udarbejdet en vejledning om skatteregler for de danske pokerspillere. Den ligger klar på SKATs hjemmeside og bør give svar på de fleste spørgsmål.
Skattespørgsmålet har længe været en jungle for de danske pokerspillere. Et opkald til SKAT for at få svar på et skatterelateret spørgsmål om poker kunne let gå hen og blive en farce. Det var ikke umuligt at blive stillet om 8-10 gange, før man fik fat i en person med relevant viden.
Det er der heldigvis lavet om på nu med den nye vejledning. Her skulle man gerne kunne finde svar på de vigtige skattespørgsmål, man kunne have.
Hvilke sites er skattefrie? Kan man trække udgifter fra? Hvilke udgifter kan man trække fra? Alt det og en bunke mere kan man nu få svar på.
Der er dog stadig ikke en konkret liste med hvilke sider der er skattefrie. Men der er dog en liste over sider, som på vegne af spillerne, har søgt om et bindende svar fra SKAT.
Ønsker man at vide om en bestemt side er skattefri, så skal man selv skrive til SKAT for at få et bindende svar. Det koster 300kr og man kan godt inkludere flere sider i samme anmodning.
Det nytter ikke noget at netværket, som f.eks. Ongame, har en EU licens. Det skal være selve spilleudbyderen, der har en licens til at udbyde poker.
En anden vigtig ting er, at man skal kunne dokumentere alt. Både gevinster vundet på skattefrie sider og gevinster vundet på skattepligtige sider. Det er selvfølgelig også nødvendigt at beholde kvitteringer for rejser, Buy-ins, kost og logi, når man har spillet uden for EU's grænser. Alle disse udgifter kan nemlig trækkes fra.
Hele vejledningen finder du her.
Diskuter denne nyhed med andre pokerspillere i vores Facebook gruppe.
Kommentarer
0Ingen kommentarer endnu