Nuts og flops i uge 19

munke

En gruppe buddhistiske munke har sneget sig ind på ugens flop-liste efter en lidt for profileret highstakes-session…

Første uge med SCOOP har naturligvis trukket en del af overskrifterne i den forgangne uge, selvom der endnu ikke har været så meget at juble over for os danskere. Vi har dog fået plads til en enkelt dansker med SCOOP-succes:

Nuts i uge 20

Frederik Brink Jensen

Det er endnu ikke blevet til en dansk SCOOP-titel, men det har været tæt på. Tættest på kom Frederik Brink Jensen fredag aften, hvor han fik en andenplads i SCOOP #16 (H), No-Limit Hold’em 2x Chance Turbo til intet mindre end $192.945.

Godt gået af Frederik Brink, der må siges at være særdeles varm i øjeblikket ovenpå sin sejr ved EPT Madrid for et par måneder siden. Udover fredagens andenplads blev han tidligere på ugen nummer fire i SCOOP #2 (M), hvor han blev bad beatet ud af finalebordet af selveste Viktor  ’Isildur1’ Blom. Det gav ham en trøstepræmie på $87.344. For lige at slutte den gode uge af tog han sig også lige af sejren i PartyPokers highroller-turnering søndag aften, hvilket indbragte ham $36.790.

På en uge blev det altså til gevinster til lidt over $300.000, i alt 1,8 millioner kroner, og det giver fortjent en plads på ugens nuts-liste.

Viktor Blom

Ja, det hører til sjældenhederne, at vi vil sætte en spiller, som har slået en dansker ud af på finalebord med et bad-beat, på nuts-listen. Og da specielt, når det er tale om en svensker.

Men man må tage hatten af for Viktor ’Isildur1’ Blom, som på de første to SCOOP-dage tog to titler. Først vandt han SCOOP #2 på mellemniveau, og dagen efter snuppede han så sejren i SCOOP #3 på højniveau.

For det kunne han indkassere i alt lidt over $400.000, og dertil skal man lægge et par små cashes i andre SCOOP-events i denne uge. Så har han nok for en stund glemt, at han nærmer sig et samlet tab på en million dollars for året på highstakes-bordene på Pokerstars.

Tom ’Durrrr’ Dwan

For at finde ugens største vinder skal man dog væk fra online-filten for at finde. Hvis ellers historierne fra Macau holder, så skulle Tom ’Durrrr’ Dwan have vundet en pot på intet mindre end HK$30 millioner, omkring 22 millioner kroner.

Amerikaneren var oppe mod en kinesisk forretningsmand, da de kom all-in på floppet. Dwan sad med AT, mens kineseren havde A2. Floppet havde vist A-T-2, hvilket udløb i en større betting-krig, der fik de to spillere all-in.

Oplysningerne fra highstakes-bordene i Macau er sparsomme, så om Tom Dwan formåede at klatte millionerne væk igen, er ikke godt at vide.

Flops i uge 20

Jannick Wrang

Uge 20 var ikke Jannick Wrangs uge. Søndag nat endte med et minus på $72.890, og natten til torsdag måtte han igen indkassere et tab på omkring $70.000. Derudover havde han heller ikke heldet med sig i diverse SCOOPs i ugens løb.

Jannick Wrang er kendt for at have store udsving, og tidligere på året skulle han have tabt hele sin rulle på Danske Spil og PokerStars. Den skulle dog vist være ok igen efter sejren i EPT Campione, men sidste uge har sikkert gjort et større indhug i bankrullen.

Spillegale munke fra Korea

Her på Pokerlistings synes vi selvfølgelig, at alle skal have lov til at have det sjovt med et spil poker i ny og næ. Men sidste uges skandalehistorie fra Korea kan godt få os til at revidere den tankegang en smule.  

En gruppe buddhistiske munke blev filmet med skjult kamera mens de spillede poker, røg og drak på et luksushotel – i øvrigt dagen før den vigtige helligdag for Buddhas fødsel. Det er naturligvis ikke tilladt for munke at spille (eller ryge og drikke), og i Korea er det samtidig ulovligt at spille om penge (hvilket måske forsvarer deres hang til at gamble…).  

Værre er det nok, at der blev spillet for enorme summer, over en milliard koreanske won, hvilket svarer til fem millioner danske kroner. Og det skulle angiveligt være for penge, der tilhørte landets største munke-orden, Joyge.

Seks af munkene, heraf to spirituelle ældre, er stoppet i ordenen efter episoden, og mon ikke at de kan vente sig temmelig dårlig karma fremover.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse