Nuts og flops i uge 17

amarillo slim 9459
Det farverige pokerikon Amarillo Slim gik desværre bort i den forgangne uge.

Er det ”the nuts” eller et flop, at PokerStars vil overtage Full Tilt Poker. Få svaret her.

Til gengæld vil vi dog gerne afsløre, at EPTs farvel til København er på flop-listen. Se hvad der ellers har ramt overskrifterne i positiv og negativ grad i den forgangne uge.

Nuts i uge 17

En uge i Gus Hansens Monaco-liv

De rige har mange glæder – sådan gik Gus Hansens ganske almindelige uge i domicilet i Monaco (frit genfortalt af pokerlistings.dk):

Starter med at smide €100.000 i Superhighroller-turneringen ved EPT Grand Final. Det gik ikke så godt, men alligevel købte jeg endnu et buy-in til €100.000 dagen efter. Dem tabte jeg så også.

Nogen mente, at jeg skulle have stillet op i Main Event, men jeg ville hellere spille backgammon mod en russisk donk i stedet. Det gik godt, og jeg plukkede ham for to millioner dollars.

Overvejede lidt at spille nogle andre turneringer ved EPT, men der er samtidig EM i squash i denne uge, og det vil jeg da hellere se. Jeg har jo penge nok og spiller ikke længere poker bare for at spille poker.

(Vi kan som bonusoplysning nævne, at det er de europæiske mesterskaber for hold, som Gus foretrækker at følge i stedet for pokeren i Monaco. Som bekendt er han sponsor for det danske squash-landshold)

Pokerstars vil overtage Full Tilt

Hvem havde lige set det komme? Her gik vi og troede på historierne om, at Groupe Bernard Tapies køb af Full Tilt Poker var en ”done deal”, og at man sådan set var klar til at starte op i hovedkvarteret i Irland, og så bliver det alligevel ikke til noget…

Vi blev meget klogere på historierne i ugens løb, og samtidig kom der den interessante krølle på udviklingen, at PokerStars angiveligt er parat til at købe FTP i stedet. Det kommer som næsten en ligeså stor overraskelse, men umiddelbart lyder det til at være den bedste løsning overhovedet.

Groupe Bernard Tapies løsning til at tilbagebetale spillerne virkede ikke til at være helt gennemtænkt, og i det hele taget var der alt for mange spørgsmålstegn ved deres engagement. Hvis PokerStars kan tage over og køre firmaet videre, samtidig med at de kan få afklaret deres udestående med de amerikanske myndigheder, vil det være positivt for pokeren.

Der vil selvfølgelig opstå snak om monopol-agtige tilstande på markedet, hvis PokerStars overtager deres hidtil største rival. Bredden i markedet er heldigvis så stor, at mange af de øvrige store spilleselskaber (bwin/party, Betsson, Unibet, m.m.) nok skal sørge for, at der er masser af valgmuligheder fremover.

Dansk sejr i €200 ChampionChip

Måske er vi blevet lidt forvente med sejre både online og live i de seneste par måneder. Den forgangne weekend var lidt sløv, specielt efter at alle danskere havde forladt EPT Grand Final i Monaco.

Weekendens største danske resultat online (og i det hele taget) stod Rasmus Agerskov for, da han tog førstepladsens i Ongame-netværkets store turnering, €200 ChampionChip. Rasmus ’RasA’ Agerskov scorede lidt over $40.000, svarende til 225.000 kr, hvilket er meget godt for en søndag aftens arbejde.

Flops i uge 17

Ingen EPT i København

Efter seks år i træk er det desværre slut med en EPT-turnering i København. Det kommer måske ikke som den helt store overraskelse, da deltagertallet har været for nedadgående, og antallet af EPT-turneringer har været en kende for stort.

Man kan godt forstå EPT-direktionens beslutning om at strege København og fire andre destinationer fra listen, men det er dog stadig ærgerligt for os danskere. Ikke nok med at os danskere nu skal udenlands for at deltage i en stor pokerturnering, men dansk poker mister også en del i positiv omtale, når EPT-karavanen ikke længere kommer til landet.

Vi må håbe, at der bliver gjort alvor af planerne om en WPT-turnering i Danmark i stedet, så der fortsat er noget at se frem til på pokerkalenderen.

Amarillo Slim er død, 83 år gammel

Ok, det er nok lidt forkert at betegne dette som et flop, men det er dog lidt af en trist nyhed, at pokerikonet Amarillo Slim i weekenden gik bort. Han var ramt af kræft og sov ind på et hospice i Texas, 83 år gammel.

Han var den første store pokerstjerne og rejste i 50’erne og 60’erne rundt i Texas for at spille poker sammen med sit eget lille sjak. Det foregik i det skjulte, men de fik indført poker i Las Vegas, og Amarillo Slim slog selv sit navn fast som vinder af WSOP i 1972. Han vandt i alt fire WSOP-armbånd og blev et stort ikon indenfor pokeren, blandt andet fordi at han deltog i TV-shows.

Desværre førte en sag om incest af et barnebarn til, at noget af glorien blev pillet af ham. Størstedelen af pokerverdenen distancerede sig fra ham, og det havde han det meget svært med.

I en besked på WSOPs hjemmeside skriver Amarillo Slims familie:

We hope everyone will remember our beloved Amarillo Slim for all the positive things he did for poker and to popularize his favorite game - Texas Hold'em.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page