Nuts og flops i november

En kende forsinket kommer Pokerlistings nuts- og flops-liste for november måned. En måned, der stod i live-turneringernes tegn.

Det var ikke fordi, at der ikke skete så meget i online poker i november måned, men nuts og flop-listen handler denne gang meget om live-turneringer. Her på redaktionen har november måned nemlig stået i live-turneringernes tegn - først med WPT København og ugen efter med vores egen turnering, Battle of Malta.

Se hvem af dem, der nåede nuts-listen, og hvem der er på flop-listen.

Nuts i november

Pokerlistings Battle of Malta

Det er måske lidt frækt at sætte os selv og vores egen turnering på månedens nuts-liste. Men ikke desto mindre var det imponerende, at der var så mange deltagere til den første live-turnering, som vi arrangerede. Det blev til 349 buy-ins på to dage i Portomaso Casino, og spillere fra hele Europa og endda et par stykker fra USA havde taget vejen til Malta. Størstedelen af dem var hobbyspillere.

Det var specielt en fornøjelse at møde de danske spillere, som var fløjet herned. Størstedelen af dem havde vundet sig adgang via satellitter, men nogle af dem havde endda købt fly, overnatning og buy-in selv. Vi modtog masser af positive tilkendegivelser, og vi håber at se jer igen næste år!

Og vi håber også på at gense Kara Scott, som var den perfekte værtinde for en afslappet og hyggelig turnering. Se et sammendrag fra Battle of Malta med Kara Scott i videoen herunder:

 

 

Casino Munkebjerg

Det hyggelige casino med den smukke udsigt ud over Vejle Fjord bliver ved med at tiltrække større turneringer. WPT-ledelsen har givet tilsagn om, at der til næste år bliver spillet endnu en WPT National-turnering på Casino Munkebjerg, dog er der ingen datoer på plads endnu.

Derudover skal Casino Munkebjerg i starten af det nye år være vært for Jyske Live Poker Mesterskab, en ny turnering arrangeret af Betsafe. Det vil sikkert give mange hobbyspillere lejlighed til at prøve sig af i en større turnering, og her er det jyske casino en ideel ramme.

Det er nok ikke kun på grund af navnet på turneringen, at Betsafe har foretrukket Casino Munkebjerg frem for Casino Copenhagen til at lægge gulv til turneringen. Se mere under månedens flops.

Flops i november

Casino Copenhagen

Debatten har været oppe at vende et par gange før, og det kom den igen efter WPT-turneringen på Casino Copenhagen: drikkepenge til personalet. Floormanagerne har insisteret på, at vindende spillere skulle lægge 2-3% af gevinsten, og nogle spillere har endda oplevet, at der allerede var lagt penge til side, når gevinsten skulle afhentes ved kasseren.

emilolssonwpt
Floormanager til WPT Copenhagen-vinder Emil Olsson: 36.000 kr i drikkepenge, tack så mycket!
 

2-3% i drikkepenge er måske fair nok, hvis der er blevet leveret en overordentlig god service, men det er der meget få spillere, som har oplevet. Drikkevarer var heller ikke gratis, som det ellers er ved nogle turneringer (og ved tidligere turneringer på Casino Copenhagen), ikke engang vand.

Personalet på Casino Copenhagen får i forvejen en løn, der lever op til overenskomsterne, så man kan godt undre sig lidt over deres fremgangsmåde. Det er i hvert fald ikke den måde, at man lokker flere spillere til casinoet med den slags dårlige omtale. I forvejen har Casino Copenhagen et dårligt ry hos svenskerne, og hvis de heller ikke gider smide drikkepenge for ingenting, kan vi risikere at miste WPT-turneringen på dansk grund igen.

Gus Hansen

Man kan håbe for Gus, at han får en god hyre for at være blikfang på forsiden af det nye Full Tilt Poker. På mindre end en måned har han noteret sig for et minus på omkring to millioner dollars på de dyre borde på det genåbnede site, så indtil nu har det været et dyrt comeback. Og så er Full Tilt Poker ikke engang åbnet for danske spillere!

Kort fortalt har Gus tabt på næsten alle borde, han har spillet på, og han har endda selv været ude og betegne det som et ”serious meltdown”. Herefter valgte han at gå ned i takst, men det har åbenbart ikke ændret det store.

Men i det mindste gik det godt for ham i VM i racketlon!

Se også

assets/photos/_resampled/croppedimage12580-titanic-thompson.jpg

Gangstere, gambler og hustlere i Vegas: historien om Titanic Thompson

Pokerlistings ser nærmere på de mænd, der har været med at gøre Las Vegas til det, byen er i dag. I første del fortæller vi...

24 Juli 2014
assets/photos/_resampled/croppedimage12580-Tony-G-Premier-League.jpg

Video: Fem tanketorsk i live-turneringer

Professionelle pokerspillere kan også dumme sig, og heldigvis er nogle af bommerterne fanget på video. Se fem af dem her.

24 Juli 2014
assets/photos/_resampled/croppedimage12580-casino-barcelona.jpg

Miniguide: De bedste steder at spille poker på ferien i Europa

Skal du på ferie i Europa, så er der gode chancer for, at der også er et casino i nærheden.

22 Juli 2014
assets/photos/_resampled/croppedimage12580-online-poker2.JPG

Er online poker i Californien nu kun dage fra lancering?

En indianerstamme i økonomiske problemer prøver at komme en lovgivning i forkøbet og tilbyde online poker i Californien. Vil det lykkes for dem?

16 Juli 2014

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Din kommentar er sendt til godkendelse.

Ingen kommentarer