Nuts og flops i maj

Share:
1 juni 2013, Skrevet af: PokerListings.dk
Nuts og flops i maj
Hvorfor ser Viktor Blom så sur ud? Hvilken pokerspiller er nu kendt under nicket ’Tornerose’. Og hvorfor ville Freddy Deeb ikke snakke med PokerListings? Få svaret i maj måneds Nuts og Flops.

Sommerens højdepunkt i pokerkalenderen er her, og pokerstjernerne er begyndt at indfinde sig i Las Vegas til WSOP.

Men inden dag tager vi lige et hurtigt blik tilbage på maj måned, der bød på sæsonfinale i både EPT og WPT, og så var der selvfølgelig også SCOOP.

Her er, hvad PokerListings’s redaktion vendte tommelfingeren op – og ned – for i løbet af den forgangne måned.  

Nuts i maj

Viktor Blom

Hvorfor så sur, Isildur? PokerListings’ udsendte havde Viktor Blom i kameralinsen under EPT Grand Final i Monaco, og den notorisk pressesky svensker sendte ikke noget smil tilbage, som det kan ses på billedet her for oven. Måske hænger det sammen med, at Viktor Blom ville ønske han var anonym.

Man kunne få indtrykket af, at Blom er en genert fyr, men sådan virker det ikke ved bordet. Her snakker han faktisk løs, og det blev blandt andet til en veltimet joke, da Gus Hansen satte sig til bordet og bustede kort til efter.

Men Blom har også en del at smile over i øjeblikket. Det går måske ikke så meget op i highstakes poker, som det har gjort tidligere, men en sejr i SCOOP Main Event til lidt over en million dollars er da også værd at tage med.

Så er der ikke grund til at se så sur ud, Isildur, smil du bare til fotografen!

Matt Salsberg

Det sker engang imellem, at en kendis-spiller får et stort resultat i en eller anden turnering, måske endda en sejr. Men på den lange bane er det normalt de professionelle spillere, der står for de store resultater.

Undtagelsen hedder Matt Salsberg, som verden over er bedst kendt som manden bag succesfulde TV-serier som Weeds og til dels også Entourage. Han kunne i forbindelse med WPT World Championship snuppe titlen som årets spiller på World Poker Tour.

Godt nok blev det ikke til gevinst i den afsluttende turnering, men han vandt i Paris (i øvrigt over Theo Jørgesen) og var på finalebordet i to andre turneringer. Og hvis det ikke var fordi, at man i WPT-sammenhæng kun spiller 6-håndet på det officielle finalebord, ville hans syvendeplads i Venedig også have talt med.

Godt gået af canadieren, som faktisk deltager på WPT-touren for at researche til en kommende TV-serie ved navn Whales, der netop skal handle om livet som pokerspiller. Det kan du høre mere om i PokerListings’ mini-dokumentar om Matt Salsberg.

 

Rasmus Agerskov

IMG4161
Mere at smile over for Rasmus Agerskov.

2013 fortsætter bare med at blive bedre og bedre for Rasmus Agerskov! Han var på denne liste i marts efter en andenplads ved WPT National London samt et dybt cash i EPT London, og det var tæt på, at han også kom på listen igen i april efter en andenplads i WPT National Marbella.

I maj blev det så endeligt til en sejr til Rasmus Agerskov, da han vandt DM på Casino Copenhagen. Det indbragte ham lidt over en halv million kroner, karrierens største live-cash, og samtidig retten til at kalde sig Danmarksmester.

Stort tillykke til Rasmus, og vi glæder os meget til at se ham i Las Vegas, hvor han forhåbentlig kan fortsætte stimen.

Flops i maj

Brian Hastings

Den canadiske pokerprofil Brian Hastings går normalt under nicket ’$tinger 88’, men måske burde han nu kalde sig for ”Tornerose”. For han blev nemlig ramt af en ordentlig gang Ole Lukøje, da han sad og spillede om tusindvis af dollars på finalebordet i SCOOP #11.

b128231lupe

Med fire spillere tilbage sad han faktisk med chipleaden, men pludselig forsvandt han på mystisk vis. Efterhånden blev han blindet ud, og i stedet var det den norske veteran Thor ’osten’ Hansen, som vandt $42.900 i førstepræmie.

Dagen efter kunne spilleren på andenpladsen, Shaun ’buck21’ Buchanan, afsløre, at Hastings var blevet lullet i søvn af det langsomme spil i Stud Poker og havde taget sig en lille morfar bag computeren. Det kostede ham måske i underkanten af $30.000, da han kun fik $13.200 for fjerdepladsen.

Hastings vågnede i øvrigt op 10 minutter efter slutningen på turneringen, så heldigvis for ham, skulle han ikke sove i hundrede år…

Annie Duke

Hvis Howard Lederer er den mest udskældte person i pokermiljøet nogensinde, så må hans lillesøster Annie Duke være den næstmest upopulære. Hun har i længere tid været i ”bad standing” efter Epic Poker-affæren, og nu begynder gamle spøgelser fra Ultimate Bet-tiden at komme ud af skabet.

I starten af maj kom der en lydoptagelse frem, hvor bestyrelsesmedlemmer i Ultimate Bet diskuterer, hvad de vil gøre ved det såkaldte ”God Mode” – altså hvor en spiller kunne se alle modstandernes kort.

Annie Duke

Den daværende UB-pro Annie Dukes rolle i sagen bliver man ikke så meget klogere på, men hun udsendte en besked på Facebook om, at hun ikke havde kendskab til God Mode, og at hun aldrig har brugt det.

Problemet var bare, at det stod i kontrast med et tweet, som hun havde lavet kort forinden. Læs mere her: http://www.pokerlistings.com/daily-3-bet-duke-furor-pstars-nix-trickett-united-14834.

Freddy Deeb

Freddy Deeb var ligesom Duke også pro hos Ultimate Bet, og hans rolle er heller aldrig blevet afklaret. Og da optagelserne fra bestyrelsesmødet kom frem, blev der igen spekuleret i, om Deeb vidste noget.

Til EPT Grand Final, hvor Deeb boblede finalebordet, spurgte PokerListings faktisk amerikaneren, om han kendte til det såkaldte God Mode. Det reagerede han vredt på og forlod interviewet, inden vi fik mulighed for at høre hans version af sagen.

Det er muligt, at sagen er en øm tå for spillere som Freddy Deeb, da nogle af dem også blev snydt, men det er omvendt også i deres interesse at få skabt rene linjer, hvis de altså er uskyldige. Og det kan vi godt blive lidt i tvivl om, hvorvidt Freddy Deeb også er.

Øvrige Nuts og Flops i 2013

April

Marts

Februar

Januar

Share:

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page